Istanbul med Moesgaard Museum

Endnu en spændende dag venter, når vi fra morgenstunden begiver os ud på en byvandring til fods. Vores første stop er Istanbuls arkæologiske museum, der bugner af fantastiske skatte fra byens rige historie. Deriblandt den såkaldte Alexander-sagofag, der viser den berømte hærfører til hest. Vi tager os god tid til at udforske udstillingen, der også byder på genstande fra Det Gamle Egypten og Mesopotamien.

Helt andre oplevelser venter os i Istanbuls største bazar, hvis overdækkede labyrint af handelsgader myldrer med mennesker. Her falbydes alt fra kulørte lamper og guldsmykker til krydderier og grillede kebabs. Vikingerne må have oplevet bazarer som disse på deres rejser mod øst, og man kan sagtens forestille sig rejsende langvejs fra forhandle om prisen på eksotiske varer i bazarens mere end 4.000 små butikker.

Mere fred og ro finder vi i den mægtige moské Süleymaniye. Moskéen blev bestilt af sultan Süleyman den Prægtige midt i 1500-tallet og designet af den berømte arkitekt Mimar Sinan, der står bag en række af Istanbuls mest ikoniske bygningsværker. Süleyman er lokalt især kendt for sin revision af Ottoman-rigets lovgivning, hvorfor han i Mellemøsten ofte omtales som Süleyman Lovgiveren.

Fra Süleymaniye moskéen, der ligger højt på en bakke, fører et virvar af små gader ned mod vandet. På vejen gør vi stop i den lille moské Rustem Pasa. Moskéen er let at overse, og den ser ikke ud af meget udefra. Men indenfor gemmer den på et af de mest overdådigt udsmykkede bederum i Istanbul.

Vi slutter dagens vandring ved Det Gyldne Horn, der skærer sig som en sidefjord fra Bosporus ind i byen. Her er der altid masser af mennesker, der hopper af og på mange både, der ligger til langs vandet. Andre står og fisker på Galatabroen, der forbinder Sultanahmet med området Beyoglu på den anden side. Langs vandet ligger små fiskerbåde med kulørte lamper, hvor dagens fangst bliver grillet direkte på dækket og serveret i sandwichs til sultne forbipasserende. Området er også rigt på restauranter, så der er gode mulighed for at blive og nyde folkelivet, inden turen går de cirka halvanden kilometer tilbage til hotellet.

 Måltider: Morgenmad og frokost.

I dag skal vi opleve en side af Istanbul, der kun var de færreste forundt i Ottoman-rigets storhedstid. Dengang var sultanens palads en velbevogtet fæstning midt i byen. En aflukket lille verden, hvor livet gik sin vante gang med intriger og ritualer afskærmet fra byen udenfor murene. I dag er paladset åbent som museum, og vi kan få et smugkig ind i de prægtige omgivelser, sultanen og hans hof dengang omgav sig med. Vi kan sågar komme helt ind sultanens soveværelser, og vi kan besøge det tidligere harem. Vesten har op gennem historien haft mange eksotiske forestillinger om livet i sultanens harem – og nogle har sikkert været rigtige nok. Sultan Murat den 3. fik trods alt 112 børn. Men faktisk betyder ’harem’ bare ’privat’, og dette var sultanfamiliens private gemakker.

Vi nyder også sultanens storslåede udsigt over byen og Bosporus, inden vi forlader paladset. På vej ud kigger vi forbi den gamle byzantinske kirke Hagia Irene, der ligger i forbindelse med paladset. Kirken siges at være ældre end Hagia Sophie, hvilket betyder, at den også har stået der, da vikingerne besøgte byen. I modsætning til de fleste andre byzantinske kirker i Istanbul blev Hagia Irene aldrig omdannet til moské. I stedet brugte man i Ottoman-perioden bygningen til at opbevare blandt våben.

Et andet sted, der også fandtes i vikingetiden, ligger kun en kort gåtur fra Hagia Irene – om end det er tvivlsomt, om de besøgende vikinger har set det. Under jorden findes her en mægtige cisterne, hvor man kunne opbevare vand til byen ovenover. Cisternen er dateret til kejser Justinians regeringstid i 500-tallet, og det er som at træde ind i en helt anden verden, når vi lægger det skarpe lys bag os og går ned ad trappen. En skov af mægtige søjler spejler sig i det lave vand og skaber et enormt underjordiske rum, der oplyses af et blødt, gyldent skær. Nogle søjler har tydeligvis været brugt til andre bygninger tidligere i antikken, og et sted kan vi eksempelvis se et mægtigt medusa-hoved, der nu fungerer som søjlebase.

Tilbage i sollyset på overfladen er resten af dagen fri til at udforske Istanbul på egen hånd.

Måltider: Morgenmad og frokost.

OBS: Cisternen er lige nu under restauration, men vi håber, at de åbner tids nok til, at vi kan besøge dem.

Hvis vikingerne kom rejsende til Konstantinopel over land, ville et af de første indtryk af byen være de mægtige landmure, der løb hele vejen fra Det Gyldne Horn til Marmarahavet. Andre mure løb langs kysten, så byen var beskyttet fra angreb fra både land og vand. Det var kejser Konstantin den Store der startede opførelsen af landmurene i 300-tallet, men allerede i starten af 400-tallet var byen vokset så meget, at kejser Theodosius II udvidede fæstningsværket med endnu en mur. Det blev et af de sidste store fæstningsværker opført i antikken, og de mægtige mure beskyttede den byzantinske hovedstad fra angribende hære i mere end 1.000. Først med opfindelsen af kanoner lykkedes det en hær at forcerer de mægtige mure, da Konstantinopel faldt til den ottomanerne efter 2 måneders belejring i 1453.

Fra hotellet går vi ned til vandet, hvor vi tager en af de lokale færger op ad Det Gyldne Horn til Ayvansaray. Dette er den nordlige ende af muren, som vi følger sydpå hele vejen til havet på den anden side af halvøen. På vejen besøger vi blandt andet ruinerne af et byzantinsk palads ved navn Porphyrogenitus fra slutningen af det 13. århundrede.

Hvis Chora-kirken er åben igen efter corona, så besøger vi den for at se nogle af de smukkeste byzantinske loftmosaikker i hele byen. Stoppede vikingerne her på deres vej ind eller ud af byen, ville de sandsynligvis have set de samme mosaikker, da kirken dateres helt tilbage til det 4. århundrede.

Vi fordøjer indtrykkene over en frokost på en lokal restaurant, inden vi fortsætter vores tur langs muren. Muren er ikke i lige god stand over alt, og nogle steder er den helt væk. Men vi kommer til et restaureret stykke af muren, der giver et indtryk af, hvordan fæstningsværket har set ud i sin storhedstid.

Turen fører os helt til Yedikule-borgen nær Marmarahavet. Selve borgen blev opført i 1458 af sultan Mehmed den Anden, efter at han havde indtaget Konstantinopel. Men dele af borgen er meget ældre. I det 4. århundrede opførte Theodosius den Store en triumbue på dette sted, og da hans efterfølger Theodosius den Anden byggede fæstningsmuren, blev triumfbuen inkorporeret i denne. Det var gennem denne port, at sejrrige kejsere vendte hjem i triumf. Porten fik navnet Ponta Aurea – Guldporten – og der er tegn på, at den faktisk var prydet med guld på et tidspunkt. I dag er porten muret til. Men dele af Theodosius’ mur samt fire tårne står endnu. Borgens resterende tårne og mure er fra opførelsen i 1458.

Vi følger muren helt ud til havet og det såkaldte Marmortårn, inden vi tager turen med offentligt tog tilbage til den gamle bydel og vores hotel.

Måltider: Morgenmad og frokost.

OBS: Dette er turens længste vandredag. Turen langs muren er ca. 10-12 kilometer lang. Dertil kommer turen fra hotellet til båden og fra toget tilbage til hotellet.

Chora-kirken er lige nu under restauration, men vi håber, at den åbner tids nok til, at vi kan besøge dem.

Som bekendt var vikingerne i høj grad søfarer, så det er meget sandsynligt, at de ankom til Istanbul med skib. Vi oplever også byen fra søsiden i dag, når vi står til søs og sætter kurs op gennem Bosporus. Vi har vores egen båd, hvilket giver en bedre oplevelse end de store turbåde.

Det er en flot sejltur. Fra båden kan vi se mægtige kupler og slanke minareter hæve sig over byens tage. Vi kan også se de mange små færger og andre både, der sejler i pendulfart mellem Istanbuls bydele. Gradvist ligger vi midtbyen bag os og fortsætter op gennem Bosporus. På vejen passerer vi mondæne forstæder, hvor store villaer, luksushoteller og moderne kontorbygninger ligger side om side med traditionelle bygninger i træ. Vi passerer det overdådige palads Dolmabahçe, hvorfra det osmanniske imperium blev regeret i sidste halvdel af 1800tallet. Længere ude slipper byen sit tag, og vi trakteres med flotte landskaber. Vi passerer under flere store broer, der forbinder Europa og Asien, samt den mægtige borg Rumeli, der blev opført af ottomanerne i 1452 i bestræbelserne på at erobre Konstantinopel. 

Målet for dagens sejltur er Anadolu Kavagi nær indsejlingen til Sortehavet. Det er en hyggelig lille by centreret om havnen, hvor fiskerbåde som regel ligger og vugger ved kajen. Byen er også et populært udflugtsmål fra Istanbul, så der er rigeligt med caféer og restauranter langs den idylliske havnefront. Bag landsbyen hæver skovklædte bakker sig, og på toppen kan skimtes ruinerne af en gammel borg. 

Vi vender om ved Anadolu Kavagi og sejler tilbage mod Istanbul. Her besøger vi den såkaldte Egyptiske Bazar, der ligger nær vandet. Bazaren er ikke stor, men den er særdeles stemningsfuld med sine hvælvinger og små butikker fyldt med eksotiske krydderier, turkish delight og farvestrålende souvenirs.

Dagen slutter med middag nær Galata-broen, hvorfra der er en flot udsigt over Istanbuls skyline.  

Måltider: Morgenmad og middag.

Hele dagen er fri til at nyde Istanbul på egen hånd. Der er masser af muligheder. Måske trækker endnu et besøg i store bazars overdækkede handelsgader eller i byens mange moskéer. En anden mulighed kunne være at tage på museum. Et godt bud kunne være Museum of Turkish and Islamic Arts nær Hippodromen. Man kunne også hoppe på en færge over til den asiatiske side af Bosporus, og nyde udsigten over vandet fra et lokalt te-hus. Eller opleve romantikken ved fortidens rejser på togstationen Sirkeci, der blev opført til Orient Expressen i 1890.

Istanbul er en glimrende by at udforske til fods. Et godt mål til en gåtur kunne være bydelen Beyoglu på den anden side af Det Gyldne Horn. Her ligger butikkerne og restauranterne side om side langs boulevarden Istiklal Caddesi, der er det tætteste, Istanbul kommer til en gågade. Der er masser at se på langs boulevarden, og synes vejen tilbage for lang, kan man hoppe på en af de gamle sporvogne tilbage til pladsen Tünel Maydani, hvorfra en svævebane fører ned til Det Gyldne Horn og Galatabroen. Lyder alt dette for aktivt, er der også rig mulighed for at nyde folkelivet fra en parkbænk eller en lokal café side om side med de lokale.

Vi mødes igen om aftenen for at spise afskedsmiddag sammen.  

Måltider: Morgenmad og middag.

Formiddagen er fri til de sidste oplevelser i Istanbul, inden det er tid at køre mod lufthavnen, hvor hjemrejsen begynder.

Måltider: Morgenmad.