Hvis vikingerne kom rejsende til Konstantinopel over land, ville et af de første indtryk af byen være de mægtige landmure, der løb hele vejen fra Det Gyldne Horn til Marmarahavet. Andre mure løb langs kysten, så byen var beskyttet fra angreb fra både land og vand. Det var kejser Konstantin den Store der startede opførelsen af landmurene i 300-tallet, men allerede i starten af 400-tallet var byen vokset så meget, at kejser Theodosius II udvidede fæstningsværket med endnu en mur. Det blev et af de sidste store fæstningsværker opført i antikken, og de mægtige mure beskyttede den byzantinske hovedstad fra angribende hære i mere end 1.000. Først med opfindelsen af kanoner lykkedes det en hær at forcerer de mægtige mure, da Konstantinopel faldt til den ottomanerne efter 2 måneders belejring i 1453.
Fra hotellet går vi ned til vandet, hvor vi tager en af de lokale færger op ad Det Gyldne Horn til Ayvansaray. Dette er den nordlige ende af muren, som vi følger sydpå hele vejen til havet på den anden side af halvøen. På vejen besøger vi blandt andet ruinerne af et byzantinsk palads ved navn Porphyrogenitus fra slutningen af det 13. århundrede.
Hvis Chora-kirken er åben igen efter corona, så besøger vi den for at se nogle af de smukkeste byzantinske loftmosaikker i hele byen. Stoppede vikingerne her på deres vej ind eller ud af byen, ville de sandsynligvis have set de samme mosaikker, da kirken dateres helt tilbage til det 4. århundrede.
Vi fordøjer indtrykkene over en frokost på en lokal restaurant, inden vi fortsætter vores tur langs muren. Muren er ikke i lige god stand over alt, og nogle steder er den helt væk. Men vi kommer til et restaureret stykke af muren, der giver et indtryk af, hvordan fæstningsværket har set ud i sin storhedstid.
Turen fører os helt til Yedikule-borgen nær Marmarahavet. Selve borgen blev opført i 1458 af sultan Mehmed den Anden, efter at han havde indtaget Konstantinopel. Men dele af borgen er meget ældre. I det 4. århundrede opførte Theodosius den Store en triumbue på dette sted, og da hans efterfølger Theodosius den Anden byggede fæstningsmuren, blev triumfbuen inkorporeret i denne. Det var gennem denne port, at sejrrige kejsere vendte hjem i triumf. Porten fik navnet Ponta Aurea – Guldporten – og der er tegn på, at den faktisk var prydet med guld på et tidspunkt. I dag er porten muret til. Men dele af Theodosius’ mur samt fire tårne står endnu. Borgens resterende tårne og mure er fra opførelsen i 1458.
Vi følger muren helt ud til havet og det såkaldte Marmortårn, inden vi tager turen med offentligt tog tilbage til den gamle bydel og vores hotel.
Måltider: Morgenmad og frokost.
OBS: Dette er turens længste vandredag. Turen langs muren er ca. 10-12 kilometer lang. Dertil kommer turen fra hotellet til båden og fra toget tilbage til hotellet.
Chora-kirken er lige nu under restauration, men vi håber, at den åbner tids nok til, at vi kan besøge dem.