Logo

Colombia

Cartagena, Medellin og Bogota

Det er nemt at forelske sig i Colombia. Indbyggerne er stolte over at få besøg. Velbevarede byer oser af stemning fra den spanske kolonitid, og kulturen blomstrer, især i hovedstaden Bogotá, der engang var udset som hovedby i hele Det Ny Amerika. På plussiden tæller også en spændende kaffe-tradition, myten om Eldorado og nationalpoeten Gabriel Garcia Marquez, der har modtaget Nobel-prisen. Klima og natur er varieret, fra høje bjerge over bløde bakker til nogle af verdens bedste strande. Kolibrier og mange andre fugle ser vi undervejs.

Regioner: Sydamerika
Lande: Colombia
16 dage Pris Rejseleder Status Information
7. nov 17 til
22. nov 17
25.900 kr Vagn Olsen Garanteret afrejse Bestil rejse
6. jan 18 til
21. jan 18
26.400 kr Anna-Karin Johannsen Bestil rejse Klik på PDF-ikonet for nøjagtigt dagsprogram
10. mar 18 til
25. mar 18
25.400 kr Dina Overgaard Bestil rejse Klik på PDF-ikonet for nøjagtigt dagsprogram
8. okt 18 til
23. okt 18
24.900 kr Lea Nielsen Bestil rejse Klik på PDF-ikonet for nøjagtigt dagsprogram
25. nov 18 til
10. dec 18
24.900 kr Betina Randskov Bestil rejse Klik på PDF-ikonet for nøjagtigt dagsprogram
Vis alle ledige afgange Vis færre

På rejsen er der god tid til at nyde fantastiske Cartagena, og vi tager to overnatninger i Villa de Leyva, som regnes for den smukkeste landsby fra kolonitiden i hele Sydamerika. En særlig oplevelse er Medellin, der for 20 år siden var hjemby for Colombias narko-elite og blev regnet for en af de farligste byer i verden. Men byen genopfandt sig selv, og selv om det lyder som et mindre mirakel, så er Medellin i dag en af verdens mest innovative og kreative byer.

I Colombias kaffe-region bor vi på en stemningsfuld kaffe-hacienda, og af mange andre højdepunkter kan nævnes guld-museet i Bogota, et fodbold-projekt for fattige børn i samme by, og 500 præ-colombianske stenfigurer i San Agustin.

“The only risk is wanting to stay”. Med dette slogan har Colombia i flere år forsøgt at sætte gang i turismen til deres latinamerikanske paradisland. De er godt klar over, at landet har haft et blakket ry på grund af narkobaroner og guerillaer. Men de tider er forbi. Med et langt sejt træk har landet de sidste 10 år ryddet op, så Colombia i dag har en lavere kriminalitet end mange andre lande. Vi har haft et godt øje til Colombia i flere år. Nu vil vi gerne vise jer alle Colombias skønhed og gæstfrihed. Og á propos sloganet: Skulle du få lyst til at blive – så har vi altså købt returbilletten!

Læs praktiske oplysninger om rejser til Colombia her

Max 20 deltagere.

NB: 2018 rejserne er en smule anderledes end programmet herunder. Det nøjagtige program findes ved at klikke på PDF-ikonet ud for den respektive dato.

Vis alle dage Skjul alle dage

Afrejse via Amsterdam og ankomst sidst på dagen til Bogotá, hvor vi kører til vores hotel, som ligger centralt i den gamle bydel.
Metropolen med omkring 7 millioner indbyggere blev grundlagt af spanierne i 1538 under navnet Santa Fe.I dag er den kosmopolitiske hovedstad fyldt med summende latinamerikansk liv i gader og stræder.

Vi begynder dagen med at besøger fonden "Futbol para la Paz" (fodbold for fred), hvor fattige børn fra Bogotá via fodbold opmuntres til at omgås hinanden på en fredelig måde. Efter en rundtur på stedet er der mulighed for at spille en fodboldkamp.

Om eftermiddagen tager vi på rundtur i Bogotá. Vi begynder på Plaza Bolivár, Bogotás hovedplads, omgivet af regeringsbygninger. Vi fortsætter til den gamle bydel, La Candelaria, med smukke kolonihuse, og vi ser San Fransisco kirken og guldmuseet. Efterfølgende tager vi med svævebane op til toppen af Monserrate Hill og får en spektakulær udsigt over byen.

Vi forlader Bogotá om morgenen via den nordlige omfartsvej.

Vi krydser savanne-landskabet og kommer til Zipaquirá. Her besøger vi den stadig fuldt funktionsdygtige saltkatedral, som er bygget 120 meter under jorden i en tidligere saltmine.

Vi fortsætter til Chiquinquirá, hvor vi ser Basilica de Chiquinquirá, og herefter til La Ráquira, en landsby bestående af kuriøse og farverige små huse. La Ráquira er kendt for keramik og potter.

Sidst på eftermiddagen når vi Villa de Leyva, af mange betragtet som den smukkeste og mest velbevarede koloniale landsby i Sydamerika. Siden 1954 har den grundet sin spektakulære arkitektur været erklæret nationalt monument og dermed beskyttet. Her bor færre end 10.000. Efter ankomst slentrer vi gennem Villa de Leyva og besøger den centrale plads med dens kirker, restauranter og kunsthåndværksboder.

Vi har to overnatninger i Villa de Leyva.

Om formiddagen går vi mere i dybden med denne perle af en by, som vores gæster på tidligere rejser har ønsket at have mere tid i. Derfor tager vi en ekstra dag. Vi besøger det dominikanske kloster, Ecce Homo (bygget i det 17. årh.) og fortsætter til et 150 millioner år gammelt fossil, der blev fundet i udkanten af byen. Der er også tid på egen hånd i dag.

Vi kører tilbage til Bogotá og stopper på vejen ved Colombias vigtigste monument, Boyacá Broen. På denne bro vandt Simón Bolívar sit vigtigste slag mod spanierne.

Vi fortsætter til lufthavnen og flyver til Neiva. Derpå kører vi til San Agustín, hvor vi har to nætter.

Efter morgenmaden besøger vi den arkæologiske park i San Agustín. Vi ser de ceremonielle pladser samt Fuente Ceremonial de Lavapatas, et imponerende præ-colombiansk kompleks af kanaler, basiner og skulpturer forestillende bl.a. mennesker, reptiler og amfibier. De fleste af de mere end 500 imponerende statuer blev brugt til begravelsesritualer af indbyggerne, der af mystiske årsager forlod stedet for omkring 700 år siden. De blev formentlig drevet på flugt ind i Amazon-junglen og Orinoco regionerne. Vi besøger også det arkæologiske museum, inden vi slutter dagen med at gå ned til bredden og nyde Rio Magdalena stræde, hvor Colombias længste flod er bare to meter bred.

Vi kører 4-5 timer tværs over den flotte Purace nationalpark til Popayan. En del af vejen er grusvej.

Om eftermiddagen tager vi på byrundtur i Popayan, som er kendt som Colombias hvide by pga. de mange hvide kolonihuse i byen. Popayan er desuden et gastronomisk anerkendt center, eftersom den mundligt overleverede tradition for mad gennem generationer gør områdets køkken til et vigtigt stykke spiseligt kultur. Vi har én overnatning her.

I dag fortsætter vi rejsen op gennem Colombia til Armenia i kafferegionen. En køretur på ca. seks timer. Klimaet i denne del af Colombia er fugtigt, hvilket gør jorden særdeles frugtbar og dermed ideel til kaffedyrkning.

Undervejs gør vi holdt ved basilikaen i Buga.

Vi tager til en smuk og autentisk kaffe-hacienda, hvor vi skal bo i to nætter.

Vi tager i dag til Cocora dalen med dens betagende landskaber, som vi udforsker enten til fods eller på hesteryg, alt efter hvad man er mest til. Udover dalens rige fugleliv, heriblandt kolibrier, vil vi blandt andet se det imponerende træ, Palma de Cera, som er Colombias nationaltræ og en af de højeste palmearter i verden.

På vej tilbage til Armenia besøger vi den pittoreske landsby Salento i hjertet af kafferegionen. Oprindeligt gik den vigtigste handelsrute fra Popayán og Cali til Bogotá gennem Salento, men da ruten blev omdirigeret blev byen isoleret og udviklede sig siden kun langsomt i forhold til resten af regionen. Derfor har Salento bevaret mere af sin traditionelle, koloniale charme, og sammen med en rolig og afslappet livsstil, er både Cocoradalen og Salento blandt de steder colombianerne selv ynder at besøge i deres ferier.

Om morgenen besøger vi en specialkaffefarm og bliver sat grundigt ind i de tekniske og praktiske udfordringer der er i at fremstille den perfekte kaffe, som vi i Danmark skatter så højt.

På kaffefarmen skal vi dufte til, smage på og se hele den fine proces det er at frembringe kaffen, der har fået navnet Quintuple Selection.

Nu går turen til Colombias måske mest moderne by, Medellin.

Vi fokuserer I dag på forvandlingen af Medellin. For godt 20 år siden var Medellin en af de farligste byer i verden. I begyndelsen af 90’erne blev jagten intensiveret på lederen af Medellins narkokartel, Pablo Escobar, og kort derefter sluttede en æra for ”El Patrón”, der blev dræbt under en flugt.

Indtil årtusindskiftet fortsatte kampene blandt de kriminelle narkobanditter om at blive Escobars efterfølger, men efter 2002 begyndte der at ske forandringer i Medellin.

Fremsynede lokale politikere begyndte at investere store beløb i infrastruktur og uddannelse, og de havde held med det.

I dag er ”byen med det evige forår” en af de mest innovative metropoler i verden.

Tag med på en historisk rejse gennem Medellin med besøg på nogle af Pablo Escobars vigtigste tilholdssteder og hør om indsatsen for at bekæmpe narkokriminaliteten og lær mere om, hvordan byen blev forvandlet til en helt anderledes by.

Om eftermiddagen er der afgang til lufthaven, hvor vi skal med indenrigsfly til Cartagena.

Vi tager denne formiddag på en halvdags-byrundtur i denne fantastisk flotte kystby. Vi ser La Popa konventet, som er det højeste punkt i byen, og fortsætter til San Felipe fortet, en enorm fæstning, der emmer af gamle historier og mysterier om de hemmelige tunneller. Herefter går turen videre til Zapatos Viejos monumentet (det betyder de gamle sko), inden vi skal se det afgjort mest imponerende monument i Cartagena, den store forsvarsmur, der omkranser den gamle bydel med dens velbevarede koloni-arkitektur.

Om eftermiddagen er der tid på egen hånd.

Vi sejler i speedbåd (rutebåd) fra molen i Cartagena ud i det caribiske øhav, Islas Rosario. Her har vi god tid til at nyde strandene og det krystalklare vand, som stedet er kendt for.
Ved ankomst til øen serveres en frugt-cocktail og dagens frokost består selvfølgelig af fisk og kokus-ris samt en lækker dessert. Herefter er der igen tid til at udforske strandene, inden vi om eftermiddagen tager båden tilbage til Cartagena.

NB: Er man mere til en fridag i Cartagena kan man vælge at blive i byen i stedet.

I dag er der god tid til at nyde Cartagena på egen hånd. Man kan tage en båd ud til en god strand eller gå på opdagelse i de mange butikker. Slå sig ned på en kaffebar og snakke med de lokale eller vandre en lang tur ad de brede boulevarder.

I dag begynder hjemrejsen. Nogle grupper har det meste af dagen fri inden aftenens flyvning, mens andre grupper flyver op ad formiddagen via Bogotá. 

Hjemkomst via Amsterdam.

Alle planlagte afgange

16 dage Pris Rejseleder Status Information
7. nov 17 til
22. nov 17
25.900 kr Vagn Olsen Garanteret afrejse Bestil rejse
6. jan 18 til
21. jan 18
26.400 kr Anna-Karin Johannsen Bestil rejse Klik på PDF-ikonet for nøjagtigt dagsprogram
10. mar 18 til
25. mar 18
25.400 kr Dina Overgaard Bestil rejse Klik på PDF-ikonet for nøjagtigt dagsprogram
8. okt 18 til
23. okt 18
24.900 kr Lea Nielsen Bestil rejse Klik på PDF-ikonet for nøjagtigt dagsprogram
25. nov 18 til
10. dec 18
24.900 kr Betina Randskov Bestil rejse Klik på PDF-ikonet for nøjagtigt dagsprogram
Viktors Farmor baggrundsbillede