I dag begiver vi os mod Leymebamba og har god tid undervejs til at besøge fæstningsværket Kuelap samt Mallqui museet fra Chachapoyas kulturen, som Inge har forsket meget i.
Det mest kendte Chachapoya-anlæg er Kuelap, et enormt befæstningsanlæg, der ligger på toppen af et bjerg i ca. 3.000 m højde. Der er et par kilometers gang på en fin brolagt sti fra nærmeste vej. Hele anlægget (6 ha) er omgivet af op til 14 meter høje mure og inddelt i tre hovedsektioner. Kun tre smalle indgange fører ind til bebyggelsen med over 400 rundhuse og platforme.
Kuelap er blevet tolket som et militært fort, der ikke kun var et tilflugtssted i urolige tider, men med permanent beboelse og også et nekropolis med begravelser i murerne. Mundtlig overlevering om Kuelap, der tilsyneladende havde mistet sin indflydelse allerede i inkatiden fortæller, at indbyggerne i Kuelap var i krig med de nærmeste naboer og altid tabte, indtil de fik bygget de høje mure. Derefter var de i fred. Men der knytter sig også en anden myte til Kuelap, der fortæller, hvordan en stor troldmand (shaman) fløj fra sted til sted og til sidst kom til Kuelap, hvor han dræbte alle indbyggerne, mens de sov. Myten er interessant, fordi den fremhæver (betoner) den stærke magt og betydning shamaner havde i Chachapoya. Det, at shamaner eller troldmænd var i stand til at flyve refererer til deres brug af rusgifte i deres ceremonier og ritualer. Den dag i dag er der kendte shamaner i området, og særlige healere kommer op fra kysten for at indsamle særlige planter til brug i deres ritualer, planter, som kun findes i Chachapoyas-provinsen.
Ud på eftermiddagen skal vi se mumiemuseet i Leymebamba. I 1997 fandt man over 200 velbevarede mumier i nogle højtliggende gravkamre ved Laguna de los Condores. Det var et højst bemærkelsesværdigt fund, fordi det var første gang man fandt så mange mumier intakte og med så velbevarede tekstiler. Flere af mumierne er indpakkede i op til 6 lag billedvævede kapper i røde, blå, gule og sorte farver og har et broderet ansigt syet uden på mumiepakkerne. Mange geometriske mønstre i zig zag, romber og meanderborder genspejler de symboler, som også findes i deres monumentale stenarkitektur.
Flere af mumierne kan tidsfæstes til tiden omkring den inkaiske erobringstid. Gravgodset bestod af karakteristiske inkakrukker, men også typisk Chachapoya keramik, udskårne kalabasser, panfløjter, ørepløkke og træfigurer.
Nogle af mumierne er nu ved at blive undersøgt, og man har konstateret, at der er tale om en rigtig balsameringsteknik, hvor indvoldene er blevet taget ud, og en prop af træ og bomuld sat ind i anus.
Gennemsnitshøjden på Chachapoya-folket var 1.59 m for mænd og 1.46 m for kvinder, altså ret små mennesker. Gennemsnitslevealderen var på 45 år ud fra de undersøgelser, som Inge Schjellerup, Nationalmuseet har foretaget.
Måltider: Morgenmad og frokost.