Logo

Minangkabau-folket i Bukittinggi

Det muslimske Minangkabau-folk lever på Sumatras vestkyst i et smukt, bjergrigt højland med aktive vulkaner, store voldsomme floder og tætte jungler, hvor der endnu lever tigre.


Minangkakau-folket er kendt, dels for sit matrilineære system (arverækkefølgen fra mor til datter), dels for sin tradition for smuk arkitektur. Her er det kvinderne, der ejer familiens værdier, såsom huse, jord og kapital. Samtidig praktiserer mange minangkabauere endnu ægteskaber på den måde, at det er brudgommen, der flytter ind hos sin kone og svigermor, når et nyt ægteskab etableres.

Kulturen er meget stærk og levende. Det ses tydeligt i arkitekturen, i klædedragterne, i kunsten og i deres yndefulde og eksotiske danse. Husene har dramatisk kurvede tage, der ifølge traditionen skal lede tankerne hen på buen i bøflernes horn. Indlagt i væggene finder man smukt udskårne blomstermotiver.

Ifølge Minangkabau-folkets egne legender nedstammer de fra efterkommerne til Alexander Den Store, og de kom hertil med et skib, der lagde til ved toppen af det, der i dag er vulkanen Merapi, som dengang kun lige stak op over havet. Før islam kom til Sumatra var Minangkabau-folket formodentlig påvirket af buddhismen. De blev tidligt islamiseret, og er ikke en Batak-stamme.

Store samfundsmæssige omvæltninger

I begyndelsen af 1800-tallet blev Minangkabau-kulturen underlagt europæisk økonomisk indflydelse, og hollænderne indførte tvungen dyrkning af kaffe i dele af Sumatra. Herefter stod koloniseringen stille i en periode med voldsomme krige. Krigene havde sin årsag i minangkabauernes utilfredshed dels med hollændernes tilstedeværelse som økonomisk magt, og dels i islams svækkelse. Resultatet blev en fundamentalistisk bevægelse, Padri-bevægelsen, ledet af Imam Bonjol, der vendte sig imod den verdsliggørelse af Minangkabau-samfundet, som fulgte med hollændernes økonomiske engagementer.

I kølvandet på de store ændringer i samfundet, da man åbnede op for hollandske økonomiske interesser, kom bl.a. sociale problemer som følge af, at mange begyndte at ryge opium, drikke palmevin, spille og dyrke hanekampe. I det hele taget opstod et moralsk forfald, især hos de verdslige ledere, rajaerne og sultanerne. Reelt var et sammenbrud af minangkabauernes kulturelle identitet i gang.

I 1815 slog ekstremister blandt Padri-bevægelsen den sidste Minangkabau-sultan ihjel, men opstanden blev slået ned af hollænderne. Under det hollandske herredømme, fik Minangkabau-folket mulighed for at benytte sig at et moderne uddannelsessystem, men i sidste ende udbrød et oprør mod hollænderne. Under Anden Verdenskrig var Minangkabau-territorierne under japansk kontrol, og først i 1949 blev de en del af Indonesien.

Rejser til Indonesien

Vil du gerne opleve Indonesiens fascinerende og mangfoldige kultur med egne øjne? Så kan du her se alle Viktors Farmors rejser til Indonesien.

Viktors Farmor baggrundsbillede