Logo

Alexander den Store – et portræt


Alexander den Store er en af de personer, som er blevet en del af vor kulturarv. En af historiens mest fremtrædende feltherrer og erobrer af nær ved halvdelen af den dengang kendte verden.


Allerede i antikken var Alexander den Store en myte – den græske forfatter Plutarch skrev i den romerske kejsertid, at Alexander var en større filosof end Platon. Både Cæsar og kejser Augustus hentede inspiration i myten om Alexander den Store.

I dele af den kristne kirke blev Alexander den Store en helgen – for den engelske imperialisme blev forestillingen om Alexander den Store en ideologi, som man kunne bygge på. Den vestlige opfattelse af Alexander den Store blev en opfattelse som var ren, hvid og pæn som de antikke statuer. At Alexander havde forhold med mænd, ødelagde hele byer, dræbte venner, ødelagde dele af den orientalske kultur og satte en stopper for demokratiet var alt sammen noget, man så bort fra. I Orienten voksede der en anderledes opfattelse af Alexander den Store frem. Morderen og vandalen, i hvis fodspor der kun var død og ødelæggelse.

Den store erobrer

Da Alexander blev født i 356 f.Kr. i Pella i Makedonien var der ingen der kunne spå, at han ved sin død – 33 år gammel – ville have erobret den rigeste del af verden. Den verden Alexander blev født ind i, var en ganske anden, end den han efterlod. Grækenland bestod af mange hundrede bystater. Den største og mest betydelige var Athen med sit udviklede demokrati. Mod øst herskede den persiske konge. Hans rige var datidens absolutte stormagt. Riget bestod bl.a. af Persien, Medien, Lilleasien, Ægypten, Baktien (Afghanistan) og en del af Nordindien. Det persiske rige blandede sig flittigt i de politiske stridigheder mellem de forskellige græske bystater.

Alexanders mor var Olympia der regnede sin slægt tilbage til Achilleus, hans far var den makedonske kong Filip. Hans mor påstod godt nok, at guden Zeus-Amon var hans far. I sine første år blev Alexander dybt præget af sin mor – han levede i en verden, hvor han dagligt fik at vide, at han var noget helt særligt. På mødreside søn af Homers helt Achilleus og hans far var en gud. Da Filip overtog opdragelsen af Alexander valgte han tidens mest fremtrædende filosof, Aristoteles, til at være  Alexanders lærer. Men den virkelige uddannelse fik Alexander i sin fars hær i kampen mod de græske bystater.

Da Filip blev myrdet i år 336 overtog Alexander kronen og sin fars kampe. Han måtte først genvinde magten over de græske bystater. Den store bystat Theben jævnede han med jorden, og han tvang Athen til en fredsslutning.

I år 334 f.Kr. indledte han det store felttog mod perserne. Ved landgangen i Lilleasien (Tyrkiet) opførte han sig som Achilleus og besøgte byen Troja. Ved Granikos mødte han den persiske hær ledet af den stedlige vicekonge (satrap). Efter sejren forberedte han sig på et angreb af den persiske storkonge. Det kom i 331, hvor Alexander vandt et stort slag ved Issos.

Efter denne sejr vendte Alexander blikket mod Ægypten. Han erobrede byerne Tyros og Gaza, hvorefter han rykkede ind i Ægypten. Her blev han modtaget som en Gud. Nu gjaldt det Babylon, og  i 331 mødtes den persiske og den makedonske hær i et afgørende slag ved Gaugamela. Slaget faldt ud til Alexanders fordel, og han rykkede nu ind i Babylon. Derefter fortsatte felttoget ind i Persien, hovedstaden Susa blev erobret, og det store regeringsanlæg Persepolis blev afbrændt. Da den persiske konge blev myrdet af sine egne mænd udråbte Alexander sig til persisk Storkonge.

Alexanders fald

I mere end to år kæmpede Alexander i Baktien for at underkaste de forskellige stammer, det lykkes aldrig fuld ud. Men ved at gifte sig med Roxana, en prinsesse, og lade hendes far tage sig af området, kunne han fortsætte sit felttog ind i Indien i 326. Dette felttog fortsatte indtil den makedonske hær nægtede at følge med. Alexander måtte vende tilbage til Persien for at undgå et mytteri.

I 323 f.Kr. forberedte Alexander en fortsættelse af felttoget – det skulle gå mod Arabien. Samme år døde han i Babylon. Under felttoget havde Alexander udviklet sig til – hvad vi ville kalde en alkoholiker og en despot. Drab og henrettelser blev hans regeringsmåde. Men efter hans død blev verden aldrig den samme. Det var slut med den klassiske kultur. Der var skabt en hellenistisk kultur - en blanding af græsk og orientalsk kultur. Den kultur vor egen tankegang hviler på.

Rejser til Makedonien

Vil du gerne opleve Makedoniens betagende kulturhistorie helt tæt på? Så kan du her se alle Viktors Farmors rejser til Makedonien.

Viktors Farmor baggrundsbillede