Logo

Den guldtandede Imam

Portrætter fra Uzbekistan – af rejseleder Beate Jekaterina Sørensen


Midt i Bukhara ligger den gamle, meget smukke fredagsmoske fra 1712. Lige overfor, ca. 100 m fra Bolo Haus moskeen finder vi emiren af Bukharas vinterpalads. Det ligger i fæstningen Ark. Emiren kom i gamle dage til fredagsbøn og den røde løber var rullet ud fra fæstningen til moskeen.
 

Bolo Haus moskeen er i funktion og nylig restaureret. Den nuværende imam åbner døren for os. Han kender Viktors Farmors grupper, som er kommet her i mange år. Det er den eneste moske, vi kan komme ind i. Jeg har et hjerteligt forhold til ham. Det viser sig i et ordentligt knus, jeg får, hver gang jeg dukker op med mine grupper. Han smiler over hele ansigtet, og munden er fyldt med guldtænder. Han svarer på spørgsmål og er altid villig til at fortælle.

Foran moskeen, i den smukke Ayvan (søjlehal) med 20 forskellig udsmykkede træsøjler, møder vi en anden spændende person, kunstneren Ulugbek Mukhamedov. Han er en internationalt anerkendt maler, og sælger sine små akvareller her i Bukhara.

I Bolo Haus moskeen i Bukhara møder vi den guldtandede Imam.

I Bolo Haus moskeen i Bukhara møder vi den guldtandede Imam.

Ulugbek Mukhamedov indfanger perfekt den orientalske stemning i ørkenen eller på bazaren i hans fascinerende hjemland. Små unikke kunstværker, som kan købes til en meget overkommelig pris. Ulugbek har haft en udstilling i Paris og de franske aviser omtaler hans værker meget rosende.

Han er dog langt fra den eneste kunstner af format i landet. Få km fra Bukhara finder vi Sitorai Mohi Hosa (det betyder ”paladset lig månen og stjernerne”). Det var emirens sommerpalads. Det blev bygget i 1911, lige før revolutionen. Et smukt sted med forskellige huse i haven, foruden paladset, harem og gæstehus, hvor den russiske tsars søster Olga, den danske prinsesse Dagmars datter, skulle bo. Så kom revolutionen og i 1920 var emiren nødt til at flygte til Afghanistan.

Her i sommerhaven holder en anden kunstner til, miniaturisten Feruz Temurov. Han underviser på Kunstakademiet, men sælger små miniaturer fra sin bod her, hvor der er mange turister. Motiverne er mangfoldige, som Silkevejen, fra Kina til Venedig, Marco Polos rejse på den gamle Silkevej og et meget solgt motiv “Livets Træ”. Der er noget symbolsk over det sidste og mange synes, de ikke kan være det foruden. Smukke motiver fra “1001-nat”.

Jeg kan blive ved med at skrive om interessante mennesker, jeg har mødt.

Ikat-mesteren og dukkemageren

Der er ikat-mesteren fra Bukhara, også han har munden fyldt med guldtænder -  det er statussymbol, også hos yngre mennesker. Ikat er en metode til indfarvning af tekstiler. Han viser os vævning af ikat-stoffer, som er karakteristiske i nationaldragten. Han genskaber de gamle mønstre fra arkiverne.

Ligeledes i Bukhara, møder vi dukkemageren, der laver fantastiske teaterdukker. Han er den mest charmerende person, jeg har mødt i Uzbekistan. Han fortæller om dukkernes tilblivelse og spiller lidt teater. Hos ham kan ses” Aladdin og de 40 røvere” og “Emiren og hans hof”.

En sidste kunstner, jeg vil nævne blandt mange flere er Toir Shapirov. Han er en moderne maler, og holder til i et “Art and Craft Center” i Samarkand. Også han har haft forskellige udstillinger i udlandet, bl.a. i Moskva. Nogle af hans billeder har fundet vej til Danmark. Her i kunstnerkollektivet er der samlet forskellige kunsthåndværk. Hver kunstner har sit eget atelier. Vi møder kunstarter som maleri, keramik, sølvsmykker, unikt tøj, silkebroderier, træarbejder (fantastiske udskæringer i træ, mest valnøddetræ).

 

Viktors Farmor baggrundsbillede