Logo

Den hollandske kaffe-maestro

 

Dybt inde i Panamas jungle møder vi Hans. Han er hollænder, og han ved noget om kaffe. Ret meget faktisk.

 

For mange år siden var jeg på mine første ture til Chiriqui junglen, og vi havde altid en lokal guide med os på 4 timers vandringer.

En dag var det en usædvanlig guide, der ventede på os. Han så ikke særlig lokal ud, men han vidste alt om planter og fugleliv. Han viste sig at hedde Hans og være hollænder, og han scorede billige points, da han dekreterede pause, og fremdrog termoflasker med varm kaffe og dertil småkager.

Næste dag skulle vi besøge en kaffe-plantage. Igen viste guiden sig at være Hans, og han tog gruppen med storm. Rundturen skulle have taget en time. Den tog fire. Hans forklaringer og humor tryllebandt folk.

Jeg havde besøgt mange kaffeplantager og hørt på mange guides før denne dag. Men aldrig nogen, der kunne matche denne europæer langt inde i Panamas jungle.

Derfor vender jeg tilbage til hollandske Hans igen og igen med mine gæster. Selve kaffe-plantagen, han viser rundt på, er magisk i sig selv. Kotowa Coffee Estate er bygget i 1910, men gennemgribende renoveret. Noget af Panama´s fineste kaffe produceres her, og de uristede bønner sælges på verdensmarkedet for 1600 kroner kiloet.

Hollandske Hans er en anden grund til, at jeg vender tilbage. Han ”klikker” straks med mine gæster, og jeg griner meget, når vi besøger ham. Jeg lærer noget nyt om kaffe hver gang – og har altid en ny vittighed med i baglommen, når vi går derfra.

Rejser til Panama

Oplev Panama fantastiske kultur med Viktors Farmor. Find alle vores rejser til Panama her.

Viktors Farmor baggrundsbillede