Logo

Væveren Alonso Pilla

 

”Lad os gå fremad, men også tilbage i tiden.” Væveren Alonso Pilla holder de gamle Andes-indianeres traditioner i hævd i Ecuador.

 

Alle Alonsos vævninger stammer fra det traditionelle bælte ”chumbi”, som indianerne i Andesbjergene har brugt siden inkaernes tid. Den dag i dag bruges denne type bælte af kvinderne i Alonsos landsby Salasaca.

Bæltet slynges 2 eller 3 gange om livet for at kunne holde de tunge uldskørter oppe. Alonso lærte at væve chumbi-bæltet af sin far, José, og de to vævede sammen indtil faderen døde i 1992. de havde en slags naturalieøkonomi, hvor de byttede de færdige bælter for mad. Nu har dette ændret sig, idet Alonso sælger sine bælter til turister, sætter de ældgamle symboler ind i små tasker, læderbælter mm. 

Tiden er en fodsti

Alonsos vævninger er med til at bevare Salasaca-kulturen, der ellers er i fare for at miste de ældgamle vævetraditioner. Det er nemlig gået sådan, at unge salasacas, der ikke har tid eller evner til selv at væve de fine chumbi-bælter (det tager 6 dage at væve et bælte i den fine tætvævede kvalitet), køber billige løstvævede imitationer af andre indianere.

Alonso bevarer denne fine kunstart, og han har undervist flere af sine familiemedlemmer, så den gamle Salasaca-vævning har fået en opblomstring.

Selvom Alonso ønsker at tilføje nye idéer i sine vævninger, er det vigtigt for ham at bibeholde de gamle symboler. Dette udtrykker han på sit sprog, Quechua, som ”Naubamun rishun”, som kan oversættes ”vi vil gå fremad, men vi vil også gå tilbage i tiden, lad os gentage det, vore forfædre har lavet”. Dette kan synes selvmodsigende, men det er en refleksion af Andes-indianernes orientering mod fortiden og deres opfattelse af tiden som en fodsti: Meningen er, at siden vore forfædre vandrede før os på disse fodstier, så er det således, at jo mere vi går fremad, jo tættere kommer vi på fortiden og de forfædre, som vandrede før os eller foran os.

-sammendrag fra ”Andean Weaving and Culture: A cultural guide to Alonso Pillas weavings” af Peter Wogan, 2002.

Rejser til Ecuador

Drømmer du om at gå i Charles Darwins fodspor og udforske det storslåede dyreliv i Ecuador? Så kan du her se alle Viktors Farmors rejser til Ecuador.

Viktors Farmor baggrundsbillede