Logo

Inkaerne – fortalt gennem knuder og en bog i København

 

Sig Machu Picchu og alle tænker på inkaerne. Men denne verdensberømte by på et lille højdedrag i Peru ved grænsens til Amazonas-junglen er kun en lille del af det enorme inkarige, der kan opleves i Andesbjergene. Fra Venezuela i nord til Chile og Argentina i syd.

 

Og ligeså fascinerende Machu Picchu er med sine natur-arkitektoniske skønhed – ja ligeså fascinerende er historien om dette Sydamerikas største imperium. For her er historien nemlig ikke baseret på arkæologiske fund eller nedskrevne beretninger, som det er tilfældet med den øvrige verdenshistorie.

Inkarigets historie bygger på mundtlige overleveringer, sagn, myter, matematiske knuder på en snor – og ikke mindst et sæt gamle tegninger, der en dag dukker op i København. Årsagen til denne historie er ganske simpel – inkaerne havde ikke noget skriftsprog.

Det største rige i Sydamerika

Inkaerne var en adelsslægt – og altså ikke et decideret folk, der dukker op engang i 1200-tallet.. Der findes flere versioner af den mundtlige overlevering om hvordan dette adelsdynasti opstod. Men den mest fremherskende version er en ung mand og en kvinde Manco Cápac og Mama Ocllo, som kom fra Titicacasøen og siden slog sig ned i Cuzco – der blev imperiets hovedstad.

I løbet af blot 300 år skulle de komme til at regere et område på 2 millioner kvadratkilometer. Det største rige i Sydamerika indtil spaniernes ankomst i 1500-tallet. Inkaerne blev nedkæmpet af conquistadoren Pizarro og få hundrede spanske soldater. Spanierne kunne udnytte stridigheder mellem to inkaer, der kæmpede om magten. Men først og fremmest spaniernes våben, heste og ikke mindst sygdomme slog inkariget og den sidste inka ihjel i 1572.

Inkaernes historie blev siden oprullet dels gennem forhør af tilfangetagne inkaer, men også af missionærer, der forsøgte at kaste lys over inkaernes fortid. Mange af disse beretninger er modstridende, så en samlet fælles historie findes ikke. Andre kilder er de berømte knudesnore, som hurtigløbere havde om livet, når de bragte beskeder fra den ene ende af det enorme rige til det andet. Selv om tydningen af de mange knuder ikke er helt klarlagt, menes knuderne dog først og fremmest at indeholde tal og oplysninger om høsten – eller indkaldelser til militærtjeneste.

Gemt i København i 300 år

Men en af de mest betydningsfulde kilder til historien om den spanske erobring er en krønike med bl.a. tegninger over livets gang i inka-riget. Samlet i en bog, der på mystisk vis dukker op i København. Det er egentlig en rapport til den spanske konge om forholdene i Peru udført omkring 1615 af en indianer fra det sydlige Peru, der kalder sig Felipe Guaman Poma de Ayala

Bogen beskriver hans syn på erobringen og de første 100 år af den spanske kolonis historie. Den er sendt fra Lima til Madrid omkring 1616 og stilet til den spanske konge. Men muligvis har den danske ambassadør Cornelius Lerche fået fat i den i den spanske hovedstad og siden givet den som gave til Kong Frederik III.

Uanset hvordan det er sket, havner værket på Det Kongelige Bibliotek, hvor det nævnes i 1729. Men værket bliver glemt igen og først ”opdaget” i 1908 af den tyske biblioteksmand Richard Pietschmann. Han låner den for at få den oversat og udgivet men dør kort efter. Først i 1936 bliver beretningen endelig udgivet - mere end 300 år efter afsendelsen. Den spanske konge fik den aldrig at se.

Felipe Guaman Poma de Ayalas beretning er i dag en af Det kongelige Biblioteks største skatte – og den særlige hjemmeside med værket i en elektronisk udgave, hører til bibliotekets mest besøgte.

Rejser til Peru

Har du altid haft en drøm om at komme helt tæt på det tidligere inka-rige? Så kan du her se alle Viktors Farmors rejser til Peru.

Viktors Farmor baggrundsbillede