Logo

Corona og din rejse - Hvad betyder de nye rejsevejledninger for dig?


Først og fremmest er vi meget taknemmelige for den forståelse, I udviser, i den ekstraordinære situation, som hele rejsebranchen står i. Vi får mange henvendelser lige nu - vi svarer på dem alle, men der kan forekomme længere ventetid end normalt. 

 

I lyset af Udenrigsministeriets seneste udmelding om restriktioner på rejser i hele verden, er vi i fuld gang med at informere alle berørte gæster.

Vi har kontakt til vores sidste gæster i udlandet, som er på vej hjem nu, og fortsætter med at informere alle grupper, der skal afsted indenfor de næste 14 dage, om situationen. Alle berørte gæster vil blive kontaktet personligt, hurtigst muligt og i kronologisk rækkefølge.

Du kan roligt regne med, at vi sætter alle sejl ind for at hjælpe jer, der skulle have været afsted på rejse. Da vi er meget færre i tjeneste, og arbejdet primært foregår hjemmefra, beder vi om forståelse for de længere svartider, I oplever, i den usædvanlige situation, vi allesammen er i lige nu.

 

Skal du afsted på rejse

Skal du på grupperejse med Viktors Farmor indenfor de næste 2 uger, er din rejse aflyst. Vi kontakter dig hurtigst muligt med nærmere information. Du behøver derfor ikke ringe/skrive til os for at afbestille din rejse.

Vi kontakter jer alle. Det kan I trygt regne med.
 

Hvis du overvejer at bestille en rejse

Udenrigsministeriet fraråder for nuværende alle ikke-nødvendige rejser frem til 13. april. Efter denne dato, håber vi igen at kunne sende gæster afsted.

Så går du med planer om en sommerferie eller en efterårsferie, så anbefaler vi, at du lægger rejseplaner, som du plejer og samtidigt sørger for en god rejseforsikring. Vi anbefaler en rejseforsikring inkl. afbestillingsforsikring hos Gouda, som har specifikt fokus på at dække dig godt ind også i forbindelse med coronavirus. De dækker generelt bedre end almindelige indboforsikringer og forsikring gennem kreditkortselskaber.

Læs om Goudaforsikringer i forbindelse med corona her

Ingen myndigheder kan med sikkerhed sige, hvordan ny coronasmitte udvikler sig over de kommende uger og måneder.

Så husk derfor, at vi har indført Farmors Forsikring - en udvidet tryghedsgaranti for rejser bestilt mellem 10. marts og 10. juni 2020. Bestiller du en rejse med os nu, giver vi dig mulighed for frit at ombestemme dig og bestille en anden rejse eller at få pengene tilbage – helt frem til 8 uger før afrejse. Uanset om rejsen er til sommer, i efteråret eller foråret næste år.

Læs mere om Farmors Forsikring her
   

Vi har sat stor pris på jeres forståelse i den svære tid, vi har været igennem, og vi anmoder om jeres fortsatte forståelse i tiden, der kommer.

 

Opdateret 3. april 2020