Der er visumpligt til Australien, og passet skal være gyldigt i 6 mdr. udover hjemrejsedatoen. Der søges gratis visum på internettet her: https://www.border.gov.au/Trav/Visa-1/651-/eVisitor-Online-application. Du får en e-mail, når visummet er bevilliget.
Det er altid en god idé at have en ekstra kopi af passets informationsside med. Den opbevares et andet sted end selve passet.
Vaccination. Der kræves ingen obligatoriske vaccinationer ved indrejse til Australien, men det anbefales altid at søge oplysninger hos egen læge eller hos Statens Seruminstitut www.ssi.dk/rejser, men som i de fleste andre oversøiske lande, anbefales det at være vaccineret mod smitsom leverbetændelse (hepatitis A), stivkrampe og difteri.
I forbindelse med din vaccination har Viktors Farmor to rabataftaler med Rejsemedicinsk- og Medicinsk Speciallægeklinik (Jens Baggesens Vej 90 B 8200 Aarhus N) og Udlandsvaccinationen I/S (Ørestads Boulevard 5, 2300 København S). Ved begge steder får du op til 10% i rabat ved vaccinationer.
Møntfoden er australske dollars (A$) og forkortes AUD, og der går 100 cents på en australsk dollar, som svarer ca. til 5 kr.
Prisniveauet er en smule lavere end i Danmark og højere i storbyerne end i bushen.
Telefon. Landekoden for Australien er +61.
Mobiltelefon. Kontakt din tele-udbyder.
Australien har 240 volt og stik med hhv. tre og to skrå ben, hvorfor adapter er nødvendig.
Australien har en ret høj hygiejnisk standard, og du kan sagtens drikke vandet. Det vil nogle enkelte steder have en let klor-agtig smag, men der er stadig sikkert at drikke.
På restauranter og hoteller er drikkepenge inkluderet. Er man meget tilfreds med servicen, kan 10 % lægges til regningen. På grupperejser betales drikkepenge til lokal guide og chauffører af Viktors Farmor.
Det er normalt tilladt at fotografere overalt i Australien. I Uluru-Kata Tjuta Nationalparken er der fotoforbud enkelte steder. Disse er tydeligt afmærkede.
Ønsker du at fotografere personer, er det dog mest høfligt at spørge først.
Bagagen bør aldrig være tungere end at man til enhver tid kan bære det selv.
Hvis du medbringer særligt kikkertudstyr er der grænser for bagage i flyet. Forhør dig hos Viktors Farmor. Det anbefales at tegne en forsikring for særligt kostbart udstyr, der checkes ind, da flyselskabet ikke dækker dette med et særligt stort beløb.
Sørg altid for at have tandbørste samt lidt ekstra tøj/undertøj i håndbagagen så man er forberedt på det tilfælde, at bagagen kan være forsinket på bestemmelsesstedet.
Vigtig medicin bør altid være i håndbagagen. Medbringer du receptpligtig medicin, i din håndbagage, skal navnet på recepten og flybilletten stemme overens.
Australien strækker sig over tre klimazoner, hvoraf den øverste tredjedel befinder sig i troperne, dvs. Northern Territory, Queensland og den nordlige del af Western Australia. Det meste af resten af landet, South Australia, New South Wales og den sydlige del af Western Australia befinder sig i subtroperne og den sydlige kyst, Victoria og Tasmanien befinder sig i det tempererede bælte.
Årstiderne er modsat de danske, hvilket betyder, at der i det tempererede og subtropiske bælte er forår fra september til november, sommer fra december til februar, efterår fra marts til maj og vinter fra juni til august. Det tropiske bælte derimod har kun to “årstider”; regntiden og den tørre periode. Regntiden varer fra slutningen af november til begyndelsen af april, hvor den meget tørre tid tager over.
Australien har tre tidszoner; Western, Central og Eastern Standard Time, hvor man er hhv. 7 – 9 timer foran dansk normaltid og dermed også tæt på den internationale datolinje. Australien har sommertid, men perioden varierer lidt de forskellige delstater imellem. I vores vinterperiode (slut oktober – start april) vil tidsforskellen være op til 10 timer.
Husk at supplere pakkelisten med:
- Vækkeur
- Solbriller, kasket eller hat
- Solcreme
- Evt. feltflaske / vandflaske
- Læbepomade
- Lille rygsæk
- Gode vandresko eller –støvler
- Badetøj + badehåndklæde
- Insektspray
- Vådservietter
- God kikkert
- Fluenet
For alle, der skal ud at rejse med Viktors Farmor, tilbydes 10% på varer, som ikke er nedsatte på Spejdersports webshop. Fordelskoden oplyses ved bestilling af rejse.