Der er ikke visumpligt for danske statsborgere. Passet skal være gyldigt i mindst 3 måneder fra hjemrejsedagen. Det er altid en god idé at have en ekstra kopi af passets informationsside med. Den opbevares et andet sted end selve passet.
Som i de flere andre lande, anbefales det at være vaccineret mod smitsom leverbetændelse (hepatitis A), stivkrampe og difteri. Tal evt. med egen læge eller en specialklinik for rejsemedicin.
Du kan også orientere dig på Seruminstituttets hjemmeside. Der kan være forskel på, hvilke vaccinationer der tilrådes.
I forbindelse med din vaccination har Viktors Farmor to rabataftaler med Rejsemedicinsk- og Medicinsk Speciallægeklinik (Jens Baggesens Vej 90 B 8200 Aarhus N) og Udlandsvaccinationen I/S (Ørestads Boulevard 5, 2300 København S). Ved begge steder får du op til 10% i rabat ved vaccinationer.
Det er ikke muligt at veksle danske kroner alle steder i Marokko, så derfor anbefales det at medbringe Euro.
10 danske kroner svarer ca. til 14,00 dirham. Der er hæveautomater i de større byer. I Marrakesh er der for eksempel en del automater ved den sydlige side af Jemaa El Fna-pladsen. I Essaouira findes de omkring det store torv og ved siden af Gallerie Frederic Damgaard.
Internationale betalings- og kreditkort kan bruges på de fleste hoteller samt i større forretninger. Men langt fra alle steder accepterer kreditkort, så det er vigtigt også at have kontanter.
Der kan godt veksles i lufthavnen. Husk at få kvittering, hvis valuta (dhs) i overskud skal veksles tilbage sidste dag i lufthavnen.
Telefoni. Telefon til Marokko: 00212 + omr.nr. + abnnr. Fra Marokko til Danmark trykkes 0045 + dansk abnnr. Det er dyrt at ringe fra hotellerne.
Mobiltelefon. I de større byer er der god dækning. Marokko har en fremragende moderne mobiltelefon infrastruktur, som også understøtter 3G og data-roaming. Vi råder dig til at tjekke afgifter med din mobiludbyder, så du undgår ubehagelige overraskelser.
Internet. Mange hoteller har wi-fi. Dog er det på flere hoteller sådan, at wi-fi virker bedst i receptionsområdet.
For at kunne deltage på rejsen skal du være godt gående og i en almindelig fysisk form. Rejsen egner sig ikke for bevægelseshæmmede, og det forventes, at du kan gå mindst 5 km. om dagen, samt håndtere din egen bagage.
Der bruges 220 volt. Der er forskellige stik i Marokko, så det er en fordel at medbringe adapter. Ikke alle danske stik passer til de to-benede kontakter, der oftest kun har plads til ”tynde ben”.
Vandet i hanen bør ikke drikkes. Det anbefales at købe mineralvand.
Får man båret kufferten op til værelset, giver man et beløb svarende til 5-6-kr. Køber man selv måltider, runder man op med ca. 10%. Toiletter er ofte overvåget af personale, der forventer nogle småpenge. På grupperejser i Viktors Farmors katalog betales drikkepenge til chauffører og lokalguider af Viktors Farmor (dvs. Viktors Farmors rejseleder betaler drikkepengene den sidste dag). På lukkede privatarrangerede grupperejser er drikkepenge ikke inkluderet.
Militære områder, lufthavne og grænse- områder må ikke fotograferes. Der må ikke fotograferes på museer. Vil man fotografere mennesker, er det bedste at bede om tilladelse først. Ikke alle kvinder bryder sig om at blive fotograferet, og det bør respekteres.
Det vil typisk være dejligt varmt i løbet af dagen, men det kan blive forbavsende køligt om natten i Marokko. Derfor anbefaler vi tøj, der kan tages af og på efter "lag på lag-princippet". Det er praktisk med en lun trøje og/eller en vindjakke til de kølige morgener og aftener. Især på rejserne fra oktober til marts. Et let tørklæde til halsen kan være rart i en air-conditioneret bus.
Kvinder bør ikke gå i korte shorts eller kjoler. Brug i stedet en let nederdel eller et par bukser der går ned over knæene. T-shirts er helt ok, så længe skuldrene er dækket. Tørklæde er ikke nødvendigt udover under besøg i nogle moskéer.
Mænd i Marokko går typisk i lange bukser og en kortærmet trøje, polo eller skjorte. Voksne marokkanske mænd går meget sjældent i shorts. Men på steder hvor turister ofte kommer, accepterer de, at turister gør det på. Det gælder eksempelvis byer som Marrakesh, Essaouria og Ait Ben Haddou. I mere konservative byer på landet, vil shorts være mindre velset.
Husk gode travesko (på vandreferien anbefaler vi vandrestøvler), evt. sandaler. Husk effektiv solbeskyttelse; solbriller og solhat eller kasket, da lyset kan være skarpt. Medbring et tørklæde, der kan beskytte ansigtet mod sand og vind.
Marokko er et eldorado for shoppere i alle aldre. Særlig håndværksvarer som tæpper skind, messing og keramik, men også tekstiler, sko, krydderier og sølvsmykker. Arganolie og argancremer kan med fordel købes i Marokko. Priserne er for det meste til forhandling.
Ofte mødes man med begrebet ”I will give you a democratic price”. Det er oplægget til at forhandle - det vil sige begge parter forudsættes at give sig, for at opnå en tilfreds-stillende handel. Og der ligger også i ordet, at man når frem til prisen på en pæn måde. Et godt humør kan ofte bringe prisen ekstra ned.
Et måltid mad på en ”simpel” gaderestauranat koster normalt under 50 kr. På mere ”europæiske” restauranter, hvor man også visse steder kan få vin til maden, koster et måltid mad, hvad der svarer til 70-150 kr. 1 liter vand koster i kiosk eller supermarked 4-7 kr.
Drikkevarer på restaurant: vand koster 6-10 kr for en lille flaske og 10-20kr for en stor flaske. Juice koster ca. 15-20 kroner. Vin koster typisk 75-200 kr for en hel flaske på en restaurant. Sælges vin i glas (det er langt fra alle steder), koster et glas typisk ca. 20-40 kr.
Bagagen bør ikke være tungere end at man til enhver tid kan bære den selv.
Sørg altid for at have tandbørste samt lidt ekstra tøj/undertøj i håndbagagen så man er forberedt på det tilfælde, at bagagen kan være forsinket på bestemmelsesstedet. Hertil vil det også være en god ide at have en powerbank i håndbagagen.
Vigtig medicin bør altid være i håndbagagen. Medbringer du receptpligtig medicin, i din håndbagage, skal navnet på recepten og flybilletten stemme overens.
Marokkos klima varierer efter de markante landskabs-typer landet har. Middelhavsklima mod nord, Atlanterhavs-klima langs vestkysten. Saharas ørkenklima syd for Marrakesh og det køligere klima i Atlasbjergene.
Fra november til maj kan der godt falde noget regn. Marts, april og maj er lune forårsmåneder, mens juni, juli og august er de varmeste sommermåneder, hvor man kun besøger landet hvis man kan klare varmen. Temperaturen falder igen til det behagelige i september, oktober og november. Det er også i disse måneder høsten sætter ind. Marokko bliver betegnet som et køligt land med varm sol. Der kan være store temperaturforskelle på dag og nat.
Marokko er 1 time efter Danmark både i vinter- og sommertid.
Det officielle sprog er arabisk. Alle kan tale fransk og mange kan tale engelsk. De mange berbere taler også forskellige berbersprog.
Husk at supplere pakkelisten med:
- Vækkeur Solbriller, kasket eller hat
- Solcreme
- Medicin mod maveinfektion (tal med egen læge)
- En lille flaske håndrens (fås fx på apoteker og hos materialister)
- Lommelygte
- Papirlommetørklæder
- Læbepomade
Hvor fysisk krævende er rejserne til Marokko?
På vores klassiske rundrejser i Marokko går vi en del kilometer hver dag som del af sightseeingen. Typisk går vi et sted mellem 5 og 10 kilometer hver dag. Det at gå gennem de gamle bazarer i Marrakesh, Fez eller Rabat er uden tvivl den bedste måde at opleve stemning på. Derudover kan der være kortere vandreture lagt ind i programmet. I så fald vil det være beskrevet i dagsprogrammet. Så almindelig god fysisk form er væsentlig for at få det fulde udbytte af rejsen.
På rejsen ”Marrakesh og ørkenbyerne” kører vi ad små veje i afsidesliggende dele af Marokko. Her vil vejene typisk være i dårligere stand, og der være færre faciliteter end i de større og mere besøgte byer.
Skal kvinder gå med tørklæde?
Nej. Det er ikke påkrævet. Men det er en god ide at bære løssiddende tøj, der dækker skuldre og knæ. Toppe med dyb udskæring bør undgås.
Hvor mange penge bør jeg medbringe hjemmefra?
Kreditkort er meget udbredt i Marokkos større byer, og en del steder tager imod betaling på kort. Men langt fra alle gør det, og især i små butikker samt mindre byer på landet, er kreditkort ubrugelige. Så det er vigtigt også at have kontanter i den lokale valuta dirham. Der er hævemaskiner i de fleste større byer, så det er sjældent et problem at hæve på Visa eller MasterCard. Men for en sikkerheds skyld kan det også anbefales at medbringe 100-200 euro i kontanter til de situationer, hvor de ikke tager kreditkort. Euro kan let veksles til dirham de fleste steder i Marokko. Danske penge kan kun veksles i større byer og typisk til en lavere kurs.
Kan jeg få alkohol i Marokko?
Marokko er et muslimsk land, hvorfor de fleste restauranter ikke serverer alkohol. Alkohol kan købes enkelte steder, men man kan ikke forvente at kunne få alkohol til måltiderne på rejsen.
Vi bruger betegnelsen "berber", fordi det er et ord, som er genkendeligt, men den korrekte betegnelse for folket er "imazighen", hvilket vi også anerkender.
Det er vores erfaring, at veganere ofte har svært ved at få en spændende og varieret kost i Marokko. Derfor anbefaler vi, at veganere selv medbringer lidt mad og snacks, som de kan supplere med. Vegetarretter er derimod ikke noget problem i Marokko.
For alle, der skal ud at rejse med Viktors Farmor, tilbydes 10% på varer, som ikke er nedsatte på Spejdersports webshop. Fordelskoden oplyses ved bestilling af rejse.
Det kan anbefales at downloade Udenrigsministeriets app Rejseklar, hvor du kan læse rejsevejledningen og anden god information. Appen kan downloades til både Apple og Android.