I Peru er man visumfri i indtil 90 dage. Passet skal være gyldigt mindst 6 måneder efter udrejse. Ved indrejse til Peru, udfyldes en blanket (som udleveres i flyet) som skal vises sammen med passet. Blanketten stemples, og det er vigtig at passe på den under rejsen, da den skal afleveres ved udrejse. Det er altid en god idé at have en ekstra kopi af passets informationsside med. Den opbevares et andet sted end selve passet.
Møntfoden i Peru hedder Nuevo Sol, PEN – Hvor 1 PEN svarer til ca. 2 DKK. I kontant valuta anbefales det at medbringe PEN og alternativt USDollars. (PEN kan bestilles og hentes i FOREX) Det er vigtigt, at de dollarsedler, man medbringer, ikke ser ”gamle” og slidte ud og heller ikke har rifter og mærker.
Kreditkort kan anvendes i de større byer, og det kan derfor anbefales at benytte sit hævekort undervejs, selvom det koster gebyrer i banken. Det er både sikrere og i sidste ende nok også billigere end at veksle fra DKK til USD og fra USD til PEN pga. gebyrer ved hver veksling.
Får man ikke højdesyge?
På rejsen er der tænkt nøje over akklimatisering. De første tre nætter i Andesbjergene bor I i den Hellige Dal i ca. 2.900 m. hvilket ikke giver problemer. Først herefter indkvarteres man i Cuzco i 3.400 m, og her har kroppen vænnet sig til højderne.
Hvornår er det bedst at rejse til Peru?
Vi undgår december, januar og februar pga. de store mængder regn i Andesbjergene. I marts vil man opleve færre turister og et grønnere landskab. I juli har man det absolut klareste vejr med størst chance for skyfri himmel på Machu Picchu. Oktober er også en fin måned i Peru. Vi er på den sydlige halvkugle, så oktober er forår i Peru.
Hvor fysisk krævende er rejsen?
Især den første uges tid kræves det, at man er i almindelig god fysisk form, og man får mest ud af rejsen, hvis man har gode knæ. Der findes alternativer, hvis man ikke ønsker at gå med på alle gåturene, men terrænet er kuperet, og der er en del trapper. Det vil være en fordel at træne lidt op til rejsen samt medbringe gode vandresko med mønster. Men det er ikke en decideret vandreferie.
Har man sit eget værelse den ene nat, hvor man indkvarteres privat?
Ja den nat bor I ca. 2 til 4 gæster ved familie. Man har sit eget værelse, men man deler toilet med familien.
Hvem deltager typisk på rejsen?
De fleste er over 50 år. Om sommeren er det ikke ualmindeligt, at et par tager deres store børn med også, da det er en utrolig alsidig rejse, som både byder på store natur- og kulturoplevelser samt en fængende historie.
Kan man få vasket tøj undervejs?
Ja, i Cuzco, Puno og Arequipa vil man godt kunne nå at få vasket tøj, hvis man indleverer det ved ankomst og fortæller i receptionen, hvornår man senest skal bruge det igen. Dermed kan man godt nøjes med at have tøj med til en uge i alt.
Hvem flyver vi med?
På langt de fleste rejser flyver vi med KLM via Amsterdam. Der er tidlig afrejse fra Danmark, og man lander samme aften i Lima.
Jeg er allergiker eller vegetar/veganer, bliver jeg mæt?
Vi gør hvad vi kan for at informere restauranterne på forhånd, så de kan tilrettelægge dit måltid efter dine allergier eller præferencer. Men vi kan ikke garantere, at du som allergiker over for f.eks. gluten eller laktose får lige så alsidige måltider som ikke allergikere. Det samme gælder for vegetarer og veganere. Man skal nok blive mæt, men bedes være overbærende over for personalet på restauranter og hoteller. De er, især ude på landet, ikke vant til så mange præferencer.
Det er altid en god idé at have supplerende kost med.
Vi skal altid have besked om evt. allergier eller mad-præferencer ved tilmelding til rejsen.
Vaccination mod smitsom leverbetændelse (hepatitis A), stivkrampe og difteri anbefales. Viktors Farmor rådgiver af principielle årsager ikke om smitterisiko for malaria samt valg af malaria profylakse. Tal med egen læge eller en specialklinik for rejsemedicin. Medbring evt. dag-for-dag programmet, hvorpå rejseruten er indtegnet.
Du kan også orientere dig på Seruminstituttets hjemmeside. Der kan være forskel på, hvilke vaccinationer der tilrådes.
I forbindelse med din vaccination har Viktors Farmor to rabataftaler med Rejsemedicinsk- og Medicinsk Speciallægeklinik (Jens Baggesens Vej 90 B 8200 Aarhus N) og Udlandsvaccinationen I/S (Ørestads Boulevard 5, 2300 København S). Ved begge steder får du op til 10% i rabat ved vaccinationer.
Medbringer du receptpligtig medicin skal navnet på recepten og flybilletten stemme overens. Det er vigtigt, at du medbringer recepten.
For at kunne deltage på rejsen skal du være godt gående og i en almindelig fysisk form. Rejsen egner sig ikke for bevægelseshæmmede, og det forventes, at du kan gå mindst 5 km. om dagen, samt håndtere din egen bagage.
På rejsen tilbringes tid i højder over 2500 meters højde, hvorved der kan opstå symptomer på højdesyge. Højdesyge viser sig bl.a. ved hovedpine, kvalme og utilpashed. Dette kan ofte afhjælpes ved at undgå at blive afkølet samt ved at indtage rigelig med væske. På www.netdoktor.dk står der mere om højdesyge.
På Viktors Farmors rejser i Peru sikrer vi en så optimal akklimatisering, som tiden tillader. På "Nazca, Machu Picchu og Titicaca" begynder vi med 3 nætter i Den Hellige Dal. Det er i ca. 2.600 meters højde, så vi har god tid til at akklimatisere os, inden vi stiger yderligere og indkvarterer os højere oppe i bjergene.
Tager du medicin, eller lider du af sygdom, der kan blive forværret af en rejse i højderne, bør du i god tid inden afrejse kontakte egen læge. Har du ikke erfaring med, hvordan du reagerer på højder, kan du vælge at medbringe Diamox tabletter, som i et vist omfang kan forebygge højdesyge. Spørg hos din læge.
Er man tilbøjelig til at blive køresyg, er det en god idé at medbringe piller mod køresyge.
Højder over 4.000 moh på rejserne "Peru med Nazca, Machu Picchu og Titicaca" og "Peru med mere forkælelse"
På disse rejser kommer vi tre gange over 4.000 moh. (Vi overnatter dog ikke i disse højder)
Det gælder:
Cuzco-Puno: ca. 4.350 meters højde (La Raya)
Puno-Chivay: ca. 4.400 meters højde (Lagunillas)
Chivay-Arequipa: ca. 4.900 meters højde (Patapampa)
På rejser i Peru får du mest ud af din ferie, hvis du har trænet på forhånd. Vi har flere gåture på inka-stederne og i bjergene generelt, så det er nødvendigt at være i almindelig god fysisk form.
Perus køkken er næsten lige så varieret som dets geografi og går fra de lækreste skaldyr og fisk til kartofler, som er fast ingrediens i mange retter i højlandet. En særlig delikatesse i højlandet er marsvin. Drik flaskevand og undgå postevandet.
Når man er i højden er det nødvendigt at drikke mere end man normalt ville gøre. Nogle anbefaler helt op til 3 liter dagligt. Undgå isterninger og ukogte grøntsager. Mange steder bliver der serveret coca-te, en velsmagende opkvikkende te. Coca-te er ikke euforiserende - kokain kan kun udvindes af cocablade gennem en uhyre vanskelig kemisk proces, der forudsætter enorme mængder af cocablade.
Peru byder på mange slags øl. Mange af områderne har deres lokale øl, f.eks i Cuzco og Arequipa. De bedste vine stammer fra vingårdene Tacama og Ocucaje syd for Lima. En populær cocktail er nationaldrikken i Peru: Iskold Pisco Sour. Den består af limejuice, æggehvide, sukker og Pisco (druebrændevin).
Må jeg medbringe egne fødevarer?
Ja, såfremt du medbringer fødevarer i uåbnet, orginal emballage og kun til eget forbrug eller som en souvenir til venner eller bekendte . Dog må man ikke medbringe frø, planter eller rå produkter fra dyr.
Jeg er allergiker, bliver jeg mæt?
Vi gør hvad vi kan for at informere restauranterne på forhånd, så de kan tilrettelægge dit måltid efter dine allergier. Men vi kan ikke garantere, at du som allergiker over for f.eks. gluten eller laktose får lige så store portioner som ikke allergikere ved hvert måltid. Derfor opfordres du til selv at have supplerende kost med. VI skal altid have besked om evt. allergier ved tilmelding til rejsen.
Telefoni. Peru har selvvalg fra Danmark. Tryk 0051 + omr.nr + ab.nr Fra Peru til Danmark trykkes 00 (afvent ny klartone) 45 + dansk ab.nr.
Mobiltelefon. I de større byer er der udmærket dækning. Det koster godt 20 kr i minuttet at ringe og modtage opkald fra Danmark. Sms koster 2,50 kr at afsende og 0 kr at modtage. MMS er ikke muligt.
Internet. De fleste hoteller har adgang til internettet.
Peru bruger primært de sydamerikanske stik med to flade ben, men på de fleste hoteller er stikdåsen i væggen også lavet, så de runde danske kan sættes i. Medbring adapter for en sikkerheds skyld.
På restaurant er det normalt at lægge ca. 10 % til regningen. Giv kuffertdragere på hotellerne 1-2 USD pr kuffert, som de bærer for dig.
Læg også penge på værelset til stuepigen.
På grupperejser betaler Viktors Farmor drikkepenge til chauffør og lokalguide.
Hvis man vil fotografere mennesker, bør man altid spørge om lov først.
En hovedret koster fra ca. 60 kroner og op. En vand/øl ca. fra 15 kr., mens vin er relativt dyrt og koster fra 70-100kr. og opefter pr. flaske. En liter vand i en kiosk koster ca. 5 kr.
Man skal prutte om prisen på langt de fleste markeder.
Bagagen bør aldrig være tungere, end at man selv til enhver tid kan bære den, da vi kan komme ud for uregelmæssigheder i programmet. Sørg altid for at have tandbørste samt lidt ekstra tøj/undertøj i håndbagagen, så man er forberedt på det tilfælde at bagagen kan være forsinket på bestemmelsesstedet. Vigtig medicin bør man altid have i håndbagagen.
Sørg altid for at have tandbørste samt lidt ekstra tøj/undertøj i håndbagagen så man er forberedt på det tilfælde, at bagagen kan være forsinket på bestemmelsesstedet.
Vigtig medicin bør altid være i håndbagagen. Medbringer du receptpligtig medicin i din håndbagage, skal navnet på recepten og flybilletten stemme overens. Det er vigtigt, at du medbringer recepten.
Peru ligger på den sydlige halvkugle, så årstiderne er modsat vores; maj til oktober er vinter og november til april er sommer. Ved kysten ligger Perus kystørken, som er blandt de tørreste egne på jorden. I hovedstaden Lima regner det yderst sjældent, men der hænger ofte en havgus over byen.
I højlandet falder regnen om sommeren (dec-feb).
Solen skinner ofte fra en klar himmel, når vi er i Peru, så temperaturen kan midt på dagen komme over 20 grader, men om natten falder temperaturen til omkring frysepunktet, og det kan være køligt på hotellerne. Især på rejser i juni, juli og august er det vigtigt at have varmt tøj med til de kølige aftener og nætter.
Der er klimaanlæg, men ikke toilet i rundturs-busserne. I det nordlige Peru er der kun aircondition og ikke varme, da det ikke er nødvendigt.
Peru er seks timer bagud i forhold til Danmark.
Husk at supplere pakkelisten med:
- Regntøj
- Varmt tøj og skiundertøj (Meget vigtigt især på rejserne i juni, juli, august, hvor der kan være køligt på nogle af hotellerne)
- Vækkeur
- Gode vandresko/-støvler
- Solbriller og solcreme
- Kasket/hat
- Evt. piller mod højdesyge (Diamox)
- Evt. medicin mod maveinfektion (tal med egen læge)
- Myggemiddel - gerne med mindst 7,5% DEET (kan af og til købes i Peru)
- Evt. god kikkert
- Lommelygte
- Evt. mindre taske til nætter hos familier.
- Badetøj
- Evt. vandrestave til kortere vandringer
- Evt. instant kaffe, da der på flere hoteller er kogt vand, men ingen kaffe
Det er dit eget ansvar, at tjekke hvad du må indføre i Peru. Følgende er vejledende, men Viktors Farmor tager ikke ansvar for konfiskeringer eller bøder mv.
For gæster over 18 år gælder, at man må indføre:
Må jeg medbringe egne fødevarer?
Ja, såfremt du medbringer fødevarer i uåbnet, original emballage og kun til eget forbrug eller som en souvenir til venner eller bekendte . Dog må du ikke medbringe frø, planter eller rå produkter fra dyr.
De steder hvor der er en spand på gulvet ved siden af toilettet skal man smide toiletpapiret heri.
Det er meget vigtigt, da rørene ellers risikerer at stoppe til.
Hav Kleenex el. en rulle toiletpapir med i håndbagagen. Det er ikke alle offentlige toiletter, der har papir nok.
Får man ikke højdesyge?
På turen er der tænkt nøje over akklimatisering. De første tre nætter i Andesbjergene bor I i den Hellige Dal i ca. 2.900 m. hvilket ikke giver problemer. Først herefter indkvarteres man i Cuzco i 3.400 m, og her har kroppen vænnet sig til højderne.
Hvornår er det bedst at rejse til Peru?
Vi undgår december, januar og februar pga. de store mængder regn i Andesbjergene. I marts vil man opleve færre turister og et grønnere landskab. I juli har man det absolut klareste vejr med størst chance for skyfri himmel på Machu Picchu. Oktober er også en fin måned i Peru. Vi er på den sydlige halvkugle, så oktober er forår i Peru.
Hvor fysisk krævende er rejsen?
Især den første uges tid får man mest ud af rejsen, hvis man har gode knæ og er i almindelig god fysisk form. Der findes alternativer, hvis man ikke ønsker at gå med på alle gåturene, men terrænet er kuperet, og der er en del trapper. Det vil være en fordel at træne lidt op til rejsen samt medbringe gode vandresko med mønster. Men det er ikke en decideret vandreferie.
Har man sit eget værelse den ene nat, hvor man indkvarteres privat?
Ja den nat bor I ca. 2 til 4 gæster ved familie. Man har sit eget værelse, men man deler toilet med familien.
Hvem deltager typisk på rejsen?
De fleste er over 50 år. Om sommeren er det ikke ualmindeligt, at et par tager deres store børn med også, da det er en utrolig alsidig rejse, som både byder på store natur- og kulturoplevelser samt en fængende historie.
Hvem flyver vi med?
På langt de fleste rejser flyver vi med KLM via Amsterdam. Der er tidlig afrejse fra Danmark, og man lander samme aften i Lima.