Der er visumpligt til Rusland for danske statsborgere.
Særligt for Sankt Petersborg og Kaliningrad
Til St. Petersborg er det pt. muligt at søge om et elektronisk visum (gratis), der er gyldigt for ophold i op til 8 dage (gælder danske statsborgere). Bemærk, at visum er gyldigt til indrejse i 30 dage fra udstedelsesdatoen. Søg først visum, når Viktors Farmor beder jer om at gøre det. Passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder ud over datoen for din hjemrejse. Passet skal have minimum 2 blanke sider.
For rejser til Kaliningrad-regionen er det muligt at søge om et elektronisk visum (gratis), der er gyldigt for ophold i op til 8 dage (gælder danske statsborgere). Bemærk, at visum er gyldigt til indrejse i 30 dage fra udstedelsesdatoen. Passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder ud over datoen for din hjemrejse og skal have minimum 2 blanke sider.
Det anbefales at være vaccineret mod smitsom leverbetændelse (hepatitis A), stivkrampe og difteri. Spørg egen læge eller klinik for rejsemedicin eller orienter dig på Seruminstituttets hjemmeside. Der kan være forskel på, hvilke vaccinationer der tilrådes.
Det er muligt at benytte både Visa-dankort og Mastercard til at hæve rubler i pengeautomater.
Flere af de større butikker og restauranter accepterer betaling med Visa-dankort og Mastercard.
Vi anbefaler, at man medbringer enten rubler eller evt. EURO til veksling samt kreditkort.
Mobiltelefon: Der er udmærket mobildækning i byerne. Dog kan forbindelsen udenfor byerne være dårlig. Undersøg priserne ved din teleudbyder. Landekode er + 7
Internet: På de fleste hoteller er der trådløst internet.
Vær opmærksom på at slå data fra på mobiltelefonen. Roaming er dyrt!
220 v som i Danmark. De fleste danske stik kan bruges. Danske edb-stik med en ekstra stik til jord kan ikke bruges.
Det frarådes at drikke vandet fra hanerne. Vi anbefaler derfor at købe vand på flaske. Vand fra hanerne kan dog sagtens benyttes til tandbørstning.
På vores grupperejse er drikkepenge til lokalguide og chauffør inkluderet i rejsens pris.
Herudover er det almindeligt at give drikkepenge til dem, der arbejder i servicebranchen, som f.eks. taxachauffører og stuepiger, da det for dem er en del at lønnen. På restauranter er det normalt at lægge ca. 10% i drikkepenge. (Nogle steder lægges de automatisk til regningen).
Med forbehold for ændringer!
Rusland er verdens største land, og der findes derfor mange tidszoner.
I 2014 afskaffede man sommertiden i Rusland, og derfor er tidsforskellen følgende for Moskva og Skt. Petersborg: Vintertid: + 2 timer, sommertid: + 1 time
Bagagen bør aldrig være tungere end at man til enhver tid kan bære det selv.
Sørg altid for at have tandbørste samt lidt ekstra tøj/undertøj i håndbagagen så man er forberedt på det tilfælde, at bagagen kan være forsinket på bestemmelsesstedet.
Vigtig medicin bør altid være i håndbagagen. Medbringer du receptpligtig medicin, i din håndbagage, skal navnet på recepten og flybilletten stemme overens.
Ved besøg i eksempelvis kirker anbefaler vi, at dit tøj dækker knæ og skuldre.
Kaviar, Vodka (verdens bedste), Matrjoshka-dukker, håndmalede lakbakker, lakskrin fra de fire verdensberømte kunstværksteder – Palekh, Fedoskino, Kholui og Mstjera. Porcelæn, slebet krystal. Håndlavede
træting b.la. legetøj, pelsværk, uldne tørklæder, broderier, halvædelsten (malakit, lapislazuli, jade og rav) og flotte smykker i guld og sølv, CD-er med klassisk- og folkloremusik og kunstbøger.
OBS! Det er streng forbudt at udføre ikoner/antikviteter!
For alle, der skal ud at rejse med Viktors Farmor, tilbydes 10% på varer, som ikke er nedsatte på Spejdersports webshop. Fordelskoden oplyses ved bestilling af rejse.