Danske statsborgere behøver ikke på forhånd at søge om visum til Sydafrika, da man automatisk får et visum på 90 dage ved ankomsten. Passet skal indeholde mindst 2 blanke sider til visum. Det er altid en god idé at have en ekstra kopi af passets informationsside med. Den opbevares et andet sted end selve passet.
Danske statsborgere behøver heller ikke søge om visum til Lesotho og Eswatini. Passet skal være gyldig min. 6 mdr. udover opholdet.
Har man ikke dansk pas kan der være andre regler, der gælder, og I bør da kontakte ambassaden for nærmere informationer.
Rejser man med børn (under 18 år) bør I kontakte ambassaden for nærmere informationer, da der kan kræves ekstra dokumentation mv.
Der kræves ingen obligatoriske vaccinationer ved indrejse til Sydafrika, hvis man kommer direkte fra Europa, men som i de fleste andre oversøiske lande, anbefales det at være vaccineret mod stivkrampe, difteri og hepatitis A.
Viktors Farmor rådgiver af principielle årsager ikke om smitterisiko for malaria og om valg af malaria profylakse. Du bør tale med egen læge eller en special-klinik for rejsemedicin. Medbring evt. dag-for-dag programmet, hvorpå rejseruten er indtegnet.
Du kan også orientere dig på Seruminstituttets hjemmeside. Der kan være forskel på, hvilke vaccinationer der tilrådes.
I forbindelse med din vaccination har Viktors Farmor to rabataftaler med Rejsemedicinsk- og Medicinsk Speciallægeklinik (Jens Baggesens Vej 90 B 8200 Aarhus N) og Udlandsvaccinationen I/S (Ørestads Boulevard 5, 2300 København S). Ved begge steder får du op til 10% i rabat ved vaccinationer.
Sydafrikas valuta hedder Rand – forkortes ZAR eller R. Rand deles i 100 cent, og 1 rand svarer til ca. 0,35 kr. (maj 2023). De fleste internationale kreditkort så som American Express, Diners Club, MasterCard og Visa kan benyttes stort set overalt. Der findes kontantautomater i næsten alle byer. Der kan maks. hæves 2000 R ad gangen. De fleste sydafrikanske banker holder åbent mandag-fredag 9 – 15.30 og lørdag 8 – 11.
Telefon. Landekoden for Sydafrika er +27. Fra mønttelefoner betales startpris, som nogle steder returneres efter samtalen. I korttelefoner forlanges indstukket et lokalt telekort. Det gælder ikke nødvendigvis alle landets mønt- og korttelefoner.
Mobiltelefon. Kontakt din tele-udbyder. Der er ikke mobildækning i Swaziland og Lesotho.
Internet. Der kan ikke garanteres internetforbindelse.
Adaptere til europæiske stik er nødvendige. På grund af lav kapacitet kan der opleves strømsvigt.
I alle de større byer kan vandet drikkes direkte fra hanen, hvorimod man ude på landet bør være mere påpasselig og medbringe vand på flaske. Det er under alle omstændigheder en god ide at medbringe vand, da det er helt afgørende med tilstrækkelig væske på fx lidt længere ture.
De sydafrikanske lønninger er generelt lave, hvorfor drikkepenge er mere end velkomne. Det er almindeligt at give 10 til 15 % i drikkepenge på hoteller og restauranter. Dragere i lufthavne og på hoteller betales med mindst 5 rand. På grupperejser betales drikkepenge til lokal guide og chauffører af Viktors Farmor.
Hvis man vil fotografere mennesker, bør man altid spørge om lov først.
Sydafrika er generelt et billigt rejseland, men besøger man de mere luksuriøse hoteller, restauranter og lodges, er prislejet på niveau med, hvad vi kender fra Europa. De fleste større indkøbscentre har åbent alle ugens syv dage, men i landdistrikterne vil der være lukket om søndagen. De mest almindelige åbningstider er mandag til lørdag 9 – 17 og søndag 9 – 14. Kunsthåndværk, smykker, diamanter og tøj er de fleste steder ca. 30 % billigere end i Danmark.
Et måltid mad på en restaurant koster ca. 100-150 kr. En øl koster ca. 10-15 kr. og en sodavand ca. 5 kr. En flaske vand (1,5 liter) i en kiosk/supermarked koster ca. 6 kr.
Bagagen bør aldrig være tungere end at man til enhver tid kan bære det selv.
Sørg altid for at have tandbørste samt lidt ekstra tøj/undertøj i håndbagagen så man er forberedt på det tilfælde, at bagagen kan være forsinket på bestemmelsesstedet.
Vigtig medicin bør altid være i håndbagagen. Medbringer du receptpligtig medicin, i din håndbagage, skal navnet på recepten og flybilletten stemme overens.
Sommerperioden er i Sydafrika fra oktober til april og vinterperioden er fra maj til august. Sommertemperaturerne svinger mellem 15 og 30 °C, og om vinteren mellem 5 og 25 °C. På juli rejsen vil det føles køligt om aftenen og morgenen i Swaziland og Lesotho, og på morgensafari i de åbne biler. Sydafrika er i det hele taget et tørt land med en gennemsnitlig nedbørsmængde på 502 mm, og landet rangerer meget højt på verdensplan hvad angår antallet af solskinstimer. I den nordlige del af landet kan der dog fra november til februar komme korte intense byer.
Sydafrika er en time foran Danmark om vinteren, men når det er sommer-tid i Danmark, er der ingen tidsforskel.
Husk at supplere pakkelisten med:
- Vaccinationskort
- Lommelygte + ekstra batterier
- God kikkert
- Vækkeur
- Insektspray
- Vådservietter
- Sollotion med høj faktor
- Kasket eller solhat
- Lille rygsæk
- Gode vandresko eller –støvler
- Langærmet skjorte/bluse og lange bomuldsbukser
- Varmt tøj til bjergene og en vindjakke
- Regntøj til hvalsafarien pga skumsprøjt - og til de korte intense byger fra november til februar
- Badetøj + badehåndklæde
- Evt. medicin mod maveinfektion og søsyge (tal med egen læge)
- Feltflaske/flaske til vand
Der er 11 officielle sprog i Sydafrika, hvoraf hovedsproget er afrikaans, men langt de fleste sydafrikanere taler dog engelsk i en eller anden dialekt, fx enten med afrikaans eller hollandsk accent.
For alle, der skal ud at rejse med Viktors Farmor, tilbydes 10% på varer, som ikke er nedsatte på Spejdersports webshop. Fordelskoden oplyses ved bestilling af rejse.