Den tredje kop kaffe er en velsignelse

Besked til alle kaffe-elskere: Send en tak til etiopiske geder. Eller endnu bedre: Besøg landet, hvor myter om dronningen af Saba, Kong Salomon og Pagtens Ark lever i bedste velgående.

En kaffe-ceremoni er vigtig i det sociale liv i Etiopien.

Der går en historie om kaffebønnen i etiopisk folklore. Engang i 800-tallet undrede en gedehyrde sig dagligt. Hans geder spiste nogle røde bær fra en høj busk – og opførte sig mærkeligt. De næsten dansede energisk på bagbenene. Hyrden prøvede selv de røde bær – og følte sig opstemt.

Han tog nogle bær med hjem til fruen, men hun sendte ham straks videre til et nærved liggende kloster. Munkene smed straks bærrene i ilden, for uha – de kunne jo lede til synd. Men snart bredte der sig en liflig duft. De ragede bærrene ud af ilden, knuste dem og opløste dem i kogende vand. Hvorpå de sad oppe hele natten, kvikke og med ny energi til timebønnerne.

I nutiden kan vi også sidde oppe hele natten på grund af kaffe. Den sorte drik har bredt sig ud over kloden fra sit udspring – Etiopien. Og kaffebønnen giver indkomst for mere end 12 millioner mennesker. Halvdelen af det dyrkede eksporteres. Men den anden halvdel beholder etiopierne selv.

De elsker nemlig kaffe, og en kaffe-ceremoni er vigtig i det sociale liv i Etiopien. Mange steder kaldes til kaffe 3 gange dagligt: Morgen, middag, aften. I familien. Eller i landsbyen. Det er her, sidste nyt bringes til torvs, eller politiske emner diskuteres. Det er uhøfligt at bryde op, før man har nydt mindst 3 kopper kaffe. Den tredje kop anses nemlig for en velsignelse.

På vores rejser til Etiopien smager vi selvfølgelig landets berømte kaffe, for prima Arabica bønner fra Etiopien får nogle af de højeste markedspriser i verden. Men landet har uendelig meget andet at byde på.

Myter og kulturarv

Kirkerne i Lalibela, for eksempel. De er mejslet ud af vulkansk klippe i 1200-tallet. Og ikke nok med det. De er hugget ud oppefra og ned. Man startede fra toppen, huggede først et tag, dernæst sider med vinduer og døre, fri af klippen. Kirkerummet blev udhulet, der blev lavet velgennemtænkte dræningskanaler og ikke mindst smykket med vægmalerier.

I dag er kirkerne på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Forståeligt nok. Men endnu vigtigere: De er et pilgrimsmål for kristne etiopiere, og derfor er det altid en oplevelse af besøge Lalibela.

Myten om dronningen af Saba er med til at gøre Etiopien så fascinerende. Det er nævnt i Bibelen, at dronningen af Saba besøgte kong Salomon i Jerusalem, og den etiopiske krønike tager historien videre: Deres søn, Menelik, tog Pagtens Ark med sig til sit rige i Afrika. Den dag i dag vogter præster over det hus, hvor Arken efter sigende findes. Huset ligger i Axum, hvor vi også ser de ruiner, der efter sigende er resterne af dronningen af Sabas slot.

Mere nutidig er oplevelsen i det sydlige Etiopien, hvor vi møder stammer, der har egne skikke og traditioner, som går flere hundrede år tilbage.

Landet rummer en meget varieret natur. Vi oplever det for eksempel i Simien-bjergene, som ofte benævnes Etiopiens svar på Grand Canyon.

En særlig oplevelse er en sejltur på Tana-søen. Det er her, Den Blå Nil udspringer. Søen har 37 øer, og vi sejler rundt og besøger klostre og kirker og landsbyer langs bredden. I nærheden af Nilens udspring er der en god chance for at se flodheste og pelikaner og møde fiskere i de traditionelle papyrusbåde.

Fra båden ser vi måske vilde kaffebuske inde på bredden. Og kan sende en tak til de geder, der spiste af bærrene og dermed lagde grunden til vores kaffekultur.

Se alle vores artikler om Afrika