Et kærlighedsdigt i sten

Et af verdens 7 vidundere står i Indien. Det er ikke et slot, ikke et tempel. Blot et gravmæle. Men hvilket: Taj Mahal.

Taj Mahals hvide marmor skifter farve med solens lys i løbet af dagen.

Det er opført i årene 1632-1653. Altså over 22 år. Det siges, at 20.000 mand var ansat på byggepladsen, hvor det flød med rigdomme fra hele verden: Hvid marmor kom fra Rajasthan, safirer fra Sri Lanka, jade fra Kina, lapis lazuli fra Afghanistan, turkis fra Tibet og karneol fra Saudi-Arabien. Og meget mere.

Det kostede med andre ord betydeligt mere end spidsen af en jetjager at bygge Taj Mahal. Men for en mand i sorg spillede prisen ingen rolle. Manden hed Shah Jahan. Han var den femte stormogul i en serie af herskere, der oprindeligt stammede fra Uzbekistan, men underlagde sig store dele af det nordindiske kontinent fra begyndelsen af 1500-tallet.

Et tilfældigt møde i bazaren

Shah Jahan voksede op ved sin fars hof i byen Agra. Som 15-årig yndede han at klæde sig simpelt og gå og snuse i bazaren indenfor slottet. En dag ser han en ung pige sælge smykker i en bod. Han går op og spørger til et tilfældigt smykke.

- Det har du ikke råd til, for det er en diamant, og den koster 10.000 rupees, svarede den unge pige.

Prinsen tog straks 10.000 rupees op af lommen. Og 5 år senere blev de gift under stor pomp og pragt. Hun var af persisk afstamning, og fik nu navnet Mumtaz Mahal: ”Paladsets udvalgte”.

Mumtaz og Shah Jahan blev uadskillelige. Hun fulgte ham, også når han drog i felten, og på 19 år fødte hun 14 børn. Men det sidste barn blev hendes skæbne. Hun døde i barselssengen, men inden da nåede hun at hviske 3 ønsker til sin mand: Tag dig af vore børn. Gift dig aldrig igen. Og opfør et minde om vores kærlighed.

En populær fortælling er, at Shah Jahan lukkede sig inde i en uge. Da han kom ud igen, var han blevet gråhåret, og besat af tanken om at bygge et monument, som verden aldrig havde set magen til.

Derfor knejser Taj Mahal i dag ved Agra. Bygget i hvid marmor, med 28 forskellige slags ædelstene indlagt, og masser af citater fra Koranen. De sidste indlagt i sort marmor på den hvide baggrund. Et kærlighedsdigt i sten, kalder man det.

Symmetrien er perfekt. Kun på ét punkt et er Taj Mahal asymmetrisk: De 4 tårne, der omgiver mausoleet, hælder svagt udad. Det er med vilje. Skulle der komme et jordskælv, vil de vælte ud, og dermed ikke beskadige gravmælet.

Inde i bygningen står Mumtaz Mahals kiste, og ved siden af Shah Jahan. For han er nemlig også stedt til hvile her, selv om han døde mange år senere.

Verdensarv

Taj Mahal er optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Og i 2007 blev det udnævnt til at være et af klodens 7 nye vidundere efter en verdensomspændende afstemning.

Et godt kig mod Taj Mahal får man fra borgen Agra fort, der ligger på den modsatte bred af floden Yamuna. Her endte bygherren også med at sidde og se længselsfuldt over mod gravmælet. For han var simpelthen for ødsel. Ikke kun med byggeriet af Taj Mahal, men i det hele taget. På et tidspunkt gjorde sønnen Aurangzeb, der var anderledes nøjsom, oprør. Han afsatte sin far og fængslede ham på fortet.

Og det var nok meget godt, for Shah Jahan havde på dét tidspunkt samlet enorme skatte, ikke blot i Agra, men også i Lahore og Delhi, som var to af samtidens storbyer. Shah Jahan døde i 1658, fem år efter hans monumentale gravmæle stod færdigt.

Se alle vores artikler om Asien