Logo

Tirana – det nye in-sted på Balkan

Hvis Albaniens tidligere kommunistiske diktator Enver Hoxha stod op fra sin grav, ville han ikke kunne genkende ”sin” hovedstad Tirana.

Albaniens hovedstad Tirana tiltrækker turister fra hele verden. Foto Viktors Farmor

Albaniens hovedstad Tirana tiltrækker turister fra hele verden. Foto Viktors Farmor

Af Gert Lynge Sørensen, journalist og rejseleder

I Hoxhas magtperiode gennem 40 år var Tirana som alle andre østeuropæiske byer bag jerntæppet - eller måske endnu værre. Kedelige og dårlig kvalitet betonbyggeri, hvor de eneste udsmykninger var kommunistiske slagord.

Et særligt kvarter i byen – The Block – var nærmest en lukket kaserne. Her holdt partieliten til, og bevæbnede vagter sørgede for, at ingen almindelige albanere kunne komme ind.

I dag er Tirana som forvandlet. Et in-sted på Balkan, der tiltrækker turister fra hele verden. Ikke mindst italienere fra den anden side af Adriaterhavet, der døjer med overfyldte badestrande og nedslidte badehoteller til skyhøje priser. Her i Tirana kan man få alt det bedste af et Middelhavslands atmosfære til billige priser.
 

Farverig by

Tirana kan nydes på Viktors Farmors rejser til Balkan. Centrum er omringet af hyggelige og i nogle tilfælde meget mondæne cafeer. I de små sidegader findes ølstuer efter næsten tysk og østrigsk stil. I store vinduer udstilles kollektioner af brudekjoler, der giver en fornemmelse af, at det fattige modløse Albanien i kommunist-tiden nu er gået en lykkeligere og mere festlig fremtid i møde.

Det gælder også The Block, hvor Hoxhas private villa lå. På hans tid var det en luksuriøs bygning. Nu fremstår den som forfalden og kedelig omringet af moderne fancy hoteller og restauranter. Det er meningen, den skal bevares og måske med tiden åbnes som museum.

De tidligere kedelige betonhuse er blevet overmalet i alskens pastelfarvede og kunstfærdige mønstre. Det stammer fra den nuværende præsident Edi Ramas tid som borgmester, hvor byens kunstnere og ungdom fik frie hænder til at male byens facader for at live den kedelige nedslidte betonby op.
 

Skinnende Mercedes og Audi 

I byens gader kan man også se den ene skinnende Mercedes og Audi efter den anden. Inden man går til konklusionen om, at de nok er stjålet i Europa, findes en anden forklaring. Det er brugte luksusbiler, som ofte er opkøbt i Tyskland og restaureret i Albanien. Årtiers ludfattig levestandard og mangel på materielle goder har gjort albanerne til et folk, der hungrer efter luksus, som netop Mercedes og Audi er et symbol på.

Tirana og Albanien havde en helt særlig og hårdhændet form for kommunisme. Hoxha var mest sympatiserende overfor Stalin. Efter Stalins død var den russiske kommunisme blevet for slap, mente Hoxha. Så gik han over til Kina, men også her blev den kinesiske ideologi for blødsøden. Og til sidst endte Albaniens form for kommunisme med at minde om nutidens Nord-Korea. Benhård styring af folket med krav om selvforsyning, der knap kunne holde den fattige befolkning i live. Oveni kom en paranoia, hvor Hoxha var overbevist om, at hele verden ville invadere det lille og næsten ubetydelige land på Balkan.

Han satte et byggeri af flere hundrede tusinder betonbunkere i gang, der skulle beskytte landet mod den invasion, der aldrig kom. De findes over hele landet som små betonpaddehatte. Nogle indrettes nu som hønsehuse eller små iskiosker ved stranden.
 

Bunkere bruges til kultur

I Tirana findes de også sammen med anlæg og tunneller under jorden, der først nu er ved at blive opdaget. En af dem ses et par km udenfor byen og er blevet en af Tiranas seværdigheder. En fem-etagers bygning senere overdækket med jord, så den fremstår som en naturlig høj i skoven.

Denne bunker var tiltænkt eliten og ikke mindst Hoxha selv. Her var gjort forberedelser til at overleve selv en atomkrig. Der var en sal til at huse et parlament, selv om Hoxha i princippet bestemte alt selv. Og så var der en bar, hvor eliten tiltog sig lidt af den luksus, de ellers nægtede deres egen befolkning. Nemlig importeret Coca Cola og Sprite fra den vestlige verden.

I bunkerens enorme anlæg fortælles Albaniens nyere historie under de to verdenskrige og frem til Hoxha-tiden gennem fotoudstillinger, lys og lyd-effekter. Og i dag er stedet også i brug til forskellige kulturelle events, sang og teaterforestillinger.

Statuen af Skanderberg er lavet i bronze. Foto Lise Blom

Statuen af Skanderberg er lavet i bronze. Foto Lise Blom

Broen mellem 2 sprog

I centrum af byen fra den store Skanderbeg-plads og ned ad boulevarden mod regerings-bygningerne, som man i dag frit kan gå forbi, kan man nyde den italienske arkitektur. Byens gamle teater skal nu renoveres af den danske arkitekt Bjarke Ingels.

Albanien er pr definition et muslimsk land erobret af osmannerne i 1400-tallet. Men islam fylder ikke meget i gadebilledet eller i dagliglivet for albanerne. Der er en lille moske ved den centrale Skanderbeg-plads.

En byrundtur i Tirana kan også fortælle andre historier. Der er broen, der i princippet adskiller de to albanske sproggrupper i Albanien, og dermed blev grunden til at Tirana blev hovedstad midt i landet. På den sydlige side af broen tales i princippet Tosk, og på den nordlige side Ghek. Tosk er Albaniens nationalsprog i dag.

Der er også Mother Theresa Square. Mere end Hoxha var hun en landsmand, man er stolt af. Hun var albaner af herkomst, men kunne aldrig besøge Albanien, før Hoxhas styre blev vældet. Da hun kortvarigt besøgte Albanien før sin død, gjorde det albanerne så stolte, at de navngav Tiranas nu helt splinternye lufthavn efter hende.

 

Rigtig god rejselyst!