Logo

Huldufolk og den magiske verden på Island

Da verdens første science fiction-forfatter, Jules Verne, i 1864 skrev sin roman Rejsen til Jordens Indre, var det Island, han brugte som indgang til den underjordiske verden. Øen i Nordatlanten har da også mere end de fleste andre lande en magisk verden under jorden, som den dag i dag er en del af islændingenes kultur og tro.

Islands dramatiske landskaber leder tanken hen på mystiske væsener. Foto Denise Kristensen

Islands dramatiske landskaber leder tanken hen på mystiske væsener. Foto Denise Kristensen

Af Gert Lynge Sørensen journalist og rejseleder

Vølven, huldufolk, alfer og ellefolk er blot nogle af de skabninger, som mange islændinge stadig tror på eksisterer.

Selv på de store turistseværdigheder kan man være heldige at møde dem. Og kommer man i samtale med en islænding, kan man måske høre om et rigtigt møde med en af disse. For ca. 5% af islændinge sværger på, at de har set huldufolk – der betyder de skjulte - i levende live.
 

Alfeskole og alfehjem

På Viktors Farmors rejse – Island Rundrejse med Vestmannaeyjar – er der en halv fridag. Den kan man for eksempel bruge til at besøge Alfeskolen i Reykjavik og høre om islændingenes egne beretninger og få syn for sagn. Eller på selve rejsen rundt i landet vil man måske støde på såkaldte Alfehjem, som islændingene har bygget til alferne – og som nærmest ligner små dukkehuse.

Mest kendt er nok Vølven, der hvert år kommer med en spådom om det kommende år. Selv om hun ikke altid rammer plet, ventes hendes spådom med spænding, når den udgives i det islandske ugeblad, Vikan, i slutningen af december hvert år.

Det gamle Edda-saga Vølvens Spådom fortæller, at Vølven er en spåkone eller seerske, opkaldt efter sin magiske stav Vølv, der kan fremsige en vision af verdens skæbne. Vølverne er siden det 9. århundrede kommet med deres forudsigelser under trance til en særligt indviet person.
 

Halvdelen af islændinge tror på huldufolk

Det er Islands dramatiske landskaber med sorte lavamarker, snehvide gletsjere og dampende grønne sletter, der leder tanken hen på de mystiske væsener. De første nordboere og vikinger, der kom til Island, brugte væsenerne som forklaringer på naturens spektakulære fænomener: De varme kilder, de spruttende gletsjere og det næsten måneagtige landskab med klipper, der kan ligne trolde. Huldufolk er en form for alfer, som ikke nødvendigvis er onde, men kan drille og skabe problemer, hvis de ikke respekteres.

I 2009 viste en stor undersøgelse fra Islands Universitet, at over halvdelen af Islands befolkning tror på, at der lever alfer og andre underjordiske væsener. Kun en trediedel svarede, at det er "umuligt" eller "usandsynligt". Og står en islandsk politiker frem og siger, at det er overtro, betragtes det som politisk selvmord. Derfor tages de også officielt alvorligt.
 

Alfer kan ændre vejanlæg

Hos Islands statslige vejadministration har man i flere tilfælde taget højde for troen på alferne. Vejprojekter er blevet stoppet eller ændret ved for eksempel at lade vejen slå et knæk eller ved ikke at flytte eller bortsprænge klipper, hvis der er risiko for at gøre alferne irriterede. Gør man det alligevel, kan der ske uheld eller mærkelige hændelser

Den Grå Klippe, der står ved en af de store indfaldsveje til Reykjavik, er efter sigende et alfebo. Da klippen skulle flyttes i forbindelse med vejbyggeri i 1971 begyndte maskiner og lastvogne at bryde sammen, og der opstod forskellige uheld.

En vandforsyning til en fiskefarm blev skåret over af en bygningsarbejder ved et uheld. Det betød, at tusinder af laks døde af iltmangel med store økonomiske omkostninger til følge. I nogle tilfælde kommer clairvoyante nu ud på steder med vejarbejde for at mægle med alferne og finde en løsning.

En anden vej i udkanten af Reykjavik – Alfebakkevej – har et alfebo i nogle klipper, som kommunen har givet sit eget husnummer – nummer 102.
 

Alfeskolen

En historiker fra Islands Universitet har forsket i alfer det meste af sit liv og har en alfeskole i Reykjavik. Han har interviewet mere end 700 mennesker, der påstår, de har set forskellige slags alfer. Nogle alfer er udødelige, mens huldufólket bliver født og dør – ligesom mennesker. De skulle have samme størrelse som mennesker, men går klædt som folk fra slutningen af 1800-tallet. Og Alfeskolen har identificeret 13 forskellige slags alfer, herunder to typer huldufólk, tre slags gnomer, tre slags feer og fem slags trolde.

Måske hænger troen på alfer og huldufolk også sammen med mørket, der om vinteren varer det meste af døgnet og dermed giver fantasien frit spil. Hvis man ser på himlen, kan man se nordlys. Og mange steder lugter drikkevandet af svovl fra de underjordiske varme kilder.
 

Grønlandske ånder

Og så er det ikke kun islændinge og færinger, der har huldufolk og trolde. I Grønland har man lavet lignende undersøgelser om befolkningens forhold til spøgelser og ånder. Grønlands Universitet kan rapportere, at næsten halvdelen af befolkningen tror på ånder og spøgelser. Og da Hans Enoksen blev Landsstyreformand – statsminister – for Grønland i perioden 2002-2009 var en af hans første gerninger at uddrive de ”danske” ånder fra kolonitiden i regeringsbygningerne ved hjælp af en healer.