Hvad søger du?
Kommer man kun en gang i livet til Rusland er Skt. Petersborg et must. Her skal man selvfølgelig se Eremitagen, verdens største museum med over 3 millioner udstillede genstande af verdens bedste kunstnere. Eller Vinterpaladset, der er en del af Eremitagen og indeholder over 1000 værelser. Eller det imponerende Petershof – det russiske Versailles.
I 2006 blev Grevinde Dagmar stedt til hvile i Peter-Paul-katedralen. Foto Vladislav Zolotov
Af Gert Lynge Sørensen, journalist og rejseleder
Skt. Petersborg indeholder mere end 200 museer med blændende kunstskatte, charmerende byliv med kanaler og imponerende metrostationer. I denne by holdt en lang række af Ruslands kendte kunstnere til. Forfattere som Dostojevski og komponister som Tchaikovskij er begge begravet her.
Det er også i Skt. Petersborg, at Ruslands største historiske begivenheder har fundet sted. Her skød Bolsjevikkerne med Lenin i spidsen den russiske revolution ind i 1917. Og derfor hed byen også Leningrad i Sovjettiden, hvorefter det fik sit gamle navn Skt. Petersborg tilbage.
Der er nok at se på og opleve, så hvad skal man prioritere? På Viktors Farmors rejser til Skt. Petersborg er der udover byens store og velkendte seværdigheder særligt fokus på den danske forbindelse – Kejserinde Dagmar. Vi ser de steder hun og hendes familie har boet, og hvor hun nu også er begravet. Der er besøg på steder med særlig tilladelse, hvor turister normalt ikke kommer.
Dagmar var datter af Christian d. 9. også kaldet Europas svigerfar. Han skabte politiske alliancer med de store magter i Europa gennem ægteskaber med hans børn. Ud af seks børn blev den ældste søn den senere danske konge Frederik 8. Datteren og Dagmars søster Alexandra blev dronning af England. Og sønnen og Dagmars bror Vilhelm blev konge af Grækenland. Og endelig blev Dagmar Ruslands næstsidste kejserinde og den sidste russiske Zars moder.
Dagmar blev gift med den russiske fyrste Alexander 3 i Vinterpaladset i Skt. Petersborg i 1866. Hun fik navnet Marija Fjodorovna, og da Aleksander blev kronet til Zar 15 år senere blev hun dermed Kejserinde af Rusland. Det skete ved en stor kroningsceremoni i Moskva i 1881. Under fejringen blev flere tusinder bønder trampet ihjel, da der opstod panik.
Kejserinde Dagmars liv var dramatisk og fandt sted lige midt i nogle af verdenshistoriens største begivenheder. Før ægteskabet med Aleksander var hun blev forlovet med den russiske storfyrste og tronarving Nikolaj. Men han døde kort efter af tuberkulose.
Efter en sørgeperiode og med stor korrespondance mellem den danske kongefamilie og den russiske zar-familie blev hun forlovet med broderen Aleksander.
Hendes svigerfader blev dræbt ved et bombeattentat i 1881, hvorefter Aleksander blev kejser og Dagmar kejserinde. Hendes mand døde dog af et svigtende helbred allerede 13 år senere. Og hendes søn blev dermed den sidste zar og kejser. Men han blev myrdet sammen med hele sin familie og tjenestefolk af bolsjevikkerne ved afslutningen af den russiske revolution i 1918.
Kort efter revolutionen og mordet på sin søn flygtede Dagmar til Danmark og boede på lystslottet Hvidøre ved Klampenborg. Ved sin død i 1928 blev Dagmar bisat i Roskilde Domkirke. Efter Sovjetstyrets fald ønskede Rusland dog at få hendes jordiske rester ført til Skt. Petersborg. I
Dagmar overlevede sin søn med 10 år og sin mand med næsten 40 år. I dag kan Dagmars grav ses i Peter Paul katedralen, hvor hun blev genforenet med sin mand i 2006. På Viktors Farmors rejser kan man også besøge Dagmars datter Olgas Palads i Skt. Petersborg. Olga selv boede i en årrække i Danmark med sin mor efter den russiske revolution, inden hun tog til Canada, hvor hun døde i 1960.
Har du fået lyst til at besøge Skt. Petersborg eller måske Kaliningrad i Rusland? Så se mere her: Rejser til Rusland.