Tjernobyl og byen uden indbyggere
Uden pas og langærmede bukser og skjorte, ingen adgang. Der er helt særlige krav for at komme ind i den såkaldte ”exclusion zone” ved det gamle Tjernobyl-atomkraftværk. Arbejderbyen Prypiat tæt ved værket er blot en skygge af sit gamle selv, da dens 49.000 indbyggere alle måtte flygte.
Tivoliet i Prypiat der aldrig nåede at åbne. Foto Thomas Høiriis.
5.200 mennesker var beskæftiget på Tjernobyl-atomkraftværket. I dag er der bygget en enorm ”sarkofag”, en beton- og stålkonstruktion, rundt om reaktor 4, som inddæmmer de resterende radioaktive masser. Det var i reaktor 4, at der d. 26. april 1986 skete en eksplosion, som rystede verden, blev forsøgt holdt skjult af de lokale myndigheder og drev flere tusinde mennesker væk fra deres hjem.
Tivoliet der aldrig nåede at åbne
Prypiat var en normal arbejderby i Ukraine, og den 1. maj 1986 var den officielle indvielsesdato for tivoliet i byen. Det var dog lige fem dage for sent, og i dag er det ved at blive opslugt af naturen - ligesom resten af Prypiat. Om sommeren forsvinder byen næsten i skov, og om efteråret stikker de forskellige bygninger tydeligt frem blandt de nøgne træer. Det er et forladt område, hvor man heller ikke må bo på grund af radioaktiviteten, men det har ikke holdt natur eller dyr væk, som stortrives i området.
Det er dog i det organiske materiale, at radioaktiviteten er samlet i størst koncentration. De ellers meget monotone bip fra ens geigertæller, som holdes på kroppen gennem en hel tur, stiger i tempo, hvis tælleren holdes tæt på eksempelvis en vandpyt. Specielt vand formår nemlig at holde på radioaktivitet, så det er med at gå en cirkel uden om vandpytterne. Dog er der faste stier rundt i områderne og lokale guides, som holder øje med radioaktiviteten.
"Sarkofagen" over reaktor 4 i atomkraftværket. Foto Thomas Høiriis.
Ingen tohovede ulve
Til trods for at det er dyrene, som i dag har taget over i Prypiat, går der ikke tohovede ulve eller heste med fire øjne rundt. De ellers spændende skrækhistorier, man kan støde på om dyr, der er blevet udsat for en stor mængde radioaktivitet og derfor har fået deforme unger, er der ikke meget hold i. Der render mange vilde hunde rundt i området, og de nyder godt af de mennesketomme gader. Man må dog ikke klappe hundene, da der også sidder radioaktivt materiale i deres pels. Som oftest er det med at holde hænderne for sig selv.
Naturen og dyrelivets tilbagevenden er med til at give en meget anderledes oplevelse i forhold til, når man ellers tager på byferie. Det er ikke uden grund, at Prypiat har fået tilnavnet spøgelsesby. Det er en by uden indbyggere.
Var det noget med en souvenir?
Hvis selve oplevelsen ikke får brændt sig godt nok fast på nethinden, så er der i dag åbnet små souvenirbutikker ude foran hovedindgangen. Det kan måske virke lidt absurd at købe en gasmaske, julekugle eller t-shirt, hvor der står Tjernobyl på, med hjem, men så bliver en af verdenshistoriens største og mest tragiske ulykker i det mindste aldrig glemt. Ved ind- og udgangen bliver ens krop også målt helt igennem for radioaktivitet, før man forlader området og kan køre mod civilisation igen.
Rejser til Tjernobyl
Lyder en tur til spøgelsesbyen Prypiat og et tæt blik på ”sarkofaen” over reaktor 4 som noget for dig? Så kan du her finde alle Viktors Farmors rejser til Tjernobyl.