Mamas eneste rejse var på æselryg
Mamas Fatima
På trods af forskellig kultur, sprog og religion kan vi sagtens more os med hinanden. Smilet er nu engang den korteste afstand mellem mennesker. Og i mødet med de andre får vi et nyt perspektiv på vores egen tilværelse.
Her er et par kvinder, der er med til at gøre vores vandreferie i Marokko unik.
Dada Fatima
Dada Fatimas historie er lang og forunderlig. Kun 7 år gammel blev hun hus-slave for en familie i Casablanca. Hun blev selskabspige for husets lille datter. Badede hende i vand tilsat appelsinblomster, klædte hende i håndbroderede kaftaner i flotte farver, sørgede for lækre småkager og myntete. Siden blev hun amme for Aichas datter, og verdens bedste kok. Hun forkælede familien. Mange år senere fik hun frihed. Hun flyttede til den lille berberby Ait Aissa, og bor i dag sammen med sin brors børn og børnebørn.
Fatima tager imod med vanlig marokkansk gæstfrihed. Der er hjemmelavede pandekager, friskkærnet smør, honning, olivenolie og urtete. Flokke af børn i alle aldre og også en del voksne stirrer fascinerede på gæsterne. Og Dada Fatima har knaldrosa læbestift på. Det er en stor dag for hende.
”Sød som kærligheden og mørk som døden” ler hun, da den rygende varme myntete serveres. Hun kan sagtens grine. Et besøg fra Danmark giver status i nabolaget. Sådan møder man hele tiden gæstfriheden i Marokko.