Dyre restauranter fører sig frem på, at den nøddeagtige smag fra argan-dressing i deres salater giver mindre kolesterol. Og kosmetikbranchen reklamerer for hudcremer med argan, der giver en ren og smuk hud. Argan-olie er ganske enkelt blevet hip. Og det kommer kun et sted fra: Marokko.
Svær nød at knække
Et utal af anvendelsesmuligheder
Argan træet blev også brugt som brændsel, og for få år siden var træet ved at forsvinde. Så blev det fredet. Nu må det ikke fældes, og der er lavet kæmpe plantager i området omkring Essaouira for at bringe bestanden op igen. For der er både penge og turisme i argan-træet.
Den spiselige olie presses ud af ristede argan-kerner. Ved ristningen forbrændes de stoffer, som fordøjelsen ikke har godt af. De ristede kerner presses ved lav temperatur, resultatet er en mild olie, der har vist sig at nedbryde kolesterol og forebygge åreforkalkning. Olien bruges typisk til salater, til at dyppe brød i, eller som tilbehør i forskellige retter.
Den kosmetiske olie fremstilles direkte af de rå kerner, og indgår i mange produkter til pleje af hud, hår og negle.
En kommerciel succes
For at udvinde 1 liter olie kræves 30 kg nødder og 15 arbejdstimer. Dette gør argan-olie til en af de dyreste olier i verden. Men i sit hjemland sælges den til overkommelige priser.
Det er kvindelige ko-operativer, der står bag argan-olie i dagens Marokko. For dem har det været gavnligt, at olien er blevet en kommerciel succes. Det har givet job og stabil indkomst i det fattige Marokko, især i egnen omkring Essaouira.
På vores rejser i Marokko vil vi se mange argantræer, og olien kan købes i byernes bazarer. Husk at prutte om prisen. Det er med til at gøre indkøb i Marokko endnu sjovere.