Logo

På nomade-pensionat i Iran

Det første, man falder for ved ankomsten til det lille nomadedrevne pensionat, er udsigten fra den skyggefulde, overdækkede terrasse. Herfra har man et fantastisk vue ud over den frodige dal mod bjergene, der rejser sig som en mur i det fjerne.

Det næste man falder for, er mødet med værterne. Pensionatet drives af lokale qashqai-nomader, der byder os velkomne med åbne arme. Især hustruen i familien er meget aktiv, og som formand for en forening af nomader arbejder hun på at holde qashqai´ernes gamle kultur i live. Det nyder vi godt af under opholdet, hvor vi bliver trakteret med lokale specialiteter. Og på udflugter får vi et sjældent kig ind i nomadernes verden, der normalt er meget svær at få adgang til under en rejse i Iran.
 

Simple forhold

Forholdene på pensionatet er simple, og man må ikke forvente hotelværelser i vestlig forstand. Der er tæpper på gulvene og puder at sidde på, men ellers bruger nomaderne ikke møbler. De to nætter tilbringes på ægte nomade-manér på madrasser på gulvet med puder til hovedet og tæpper til at tage over sig. Alt er rent og pænt, og den manglende komfort i vestlig forstand opvejes til fulde af de oplevelser, vi får.

Nomade-pensionatet er et lille sted, så på rejserne med ophold her, er gruppens størrelse begrænset til 16 deltagere. Vi kan ikke garantere enkeltværelse de to nætter på pensionatet. Så det kan ske, at man kommer til at tilbringe natten på et værelse med en anden fra gruppen af samme køn. På resten af rejsen er enkeltværelse naturligvis muligt.
 

Nomaders gæstfrihed

Hvordan dagene præcis kommer til at forløbe, er svært at sige på forhånd. Det afhænger af, hvad nomaderne i området foretager sig. Men typisk vil vi besøge den lokale landsby, hvor vi blandt andet kan opleve traditionel tæppevævning. Frokosten serveres tilbage på pensionatet, inden vi i firehjulstrækkere udforsker området. Målet er at besøge en eller flere af de nomade-familier, der slår sig ned for vinteren på dette sted.

Nomadernes gæstfrihed er legendarisk, og vi bliver helt sikkert budt indenfor i deres lejr. Her hører vi om qashqaiernes gamle kultur, og vi oplever på nært hold, hvordan nomadelivet foregår i det 20. århundrede. Der bliver ikke stillet an med shows eller andet til ære for os. Det, vi ser, er hverdagen, hvad den så end byder på den dag, vi besøger.

Én ting er dog sikkert: Dagen slutter med et traditionelt måltid serveret på terrassen med udsigt mod bjergene i det fjerne, der ligger badet i solnedgangens gyldne skær. Hurtigt tager natten over, og aftenen igennem går snakken lystigt med vores værter over små kopper te under den funklende stjernehimmel.
 

Kun muligt på få afgange

Opholdet på det lille pensionat og mødet med nomaderne er uden tvivl en stor oplevelse. Men det er desværre ikke muligt at inkludere det på alle vores afgange af På tværs af Iran-rejsen af den simple grund, at nomaderne kun er i området fra slutningen af oktober til sidst i april. I de varme sommermåneder og det tidlige efterår søger de mod frodige græsgange i bjergene med deres dyr. Vi skal derfor ramme tidligt forår eller sent efterår for at være nogenlunde sikre på, de er kommet ned i dalen og har slået vinterlejr.

Foruden mødet med nomaderne byder rejsen også på overdådige moskéer, hektiske bazarer og blomstrende haver i de gamle kulturbyer Shiraz, Isfahan og Yazd. Vi besøger også kongegravene Naqsh-i Rustam samt oldtidsbyerne Persepolis og Bishapur, der alle byder på fantastiske relieffer og rig historie fra Persiens historiske storhedstid.

Du kan læse mere om rejsen På tværs af Iran og se alle afgange her.