Logo

Lyden af stilhed på den tvivlsomme fjord

Lyden af skibsmotoren dør ud, og vi holder alle mund – ja vi holder faktisk næsten vejret. Pludselig er der stilhed. Larmende stilhed, kan man næsten sige. Det eneste, vi hører, er lyden af vandfald, der vælter ned at lodrette klippevægge. ”The Sound of Silence” omgiver os.

Forfatteren nyder The Sound of Silence på Doubtful Sound. Foto Rebecca Voss

Forfatteren nyder The Sound of Silence på Doubtful Sound. Foto Rebecca Voss

Tekst af Heidi Eriksen

Vi har taget turen over den krystalklare Lake Manapouri, er kørt i bus videre over Wilmot Pass, gennem regnskoven og ned til Doubtful Sound, der ligger i Fiordland Nationalpark på New Zealands syd-ø. Man kan ikke køre direkte dertil – man skal på en ekspedition med skib og bus for at nå frem. Men det er alle ”anstrengelserne” værd.

Det var James Cook, der fandt på navnet ”doubtful”, da han ankrede op i Det Tasmanske Hav ud for indsejlingen til fjorden i 1770. Han turde ikke sejle derind. Han var bange for ikke at kunne navigere ud igen. Nutidens sejltur går fra den inderste fjord helt ud til mundingen. Og man kan godt navigere.

Teknisk set er Doubtful Sound faktisk slet ikke et sund, men en fjord, da der er land på tre sider af vandet.
 

Roen breder sig

Det mest mindeværdige er uden tvivl den fred, man oplever ved at stå på dækket – roen breder sig i kroppen i takt med hvert åndedrag af den friske luft. Dramatiske klippevægge tårner sig lodret op, mens vandfald pisker ned af dem. Farverne varierer fra knaldgrønt over blåt til gråtonet – vejret svinger fra høj sol over tåge til regnbyger – alt bidrager til en helt særlig stemning! Uanset om solen skinner eller regnen siler ned, er Doubtful Sound en kæmpe oplevelse – regn er faktisk den mest almindelige vejrtype på disse kanter. Som de siger hernede: ingen regn, ingen regnskov.

Ingen tvivl om, at Doubtful Sound er en unik oplevelse. Derfor har vi optimeret vores populære rejse i New Zealand ved at inkludere en sejltur i Doubtful Sound. Vi plejer at sejle på Milford Sound, som ligger lidt nordligere og er betydeligt mindre. Doubtful Sound er bare mere varieret. Her sejler man midt i den storslåede natur. Vi er langt væk fra nærmeste kaffebar. Og personalet på skibet er dygtige til at spotte delfiner, pingviner, sæler og fugle. Derfor skiftet.

Vil du med?
 

Rejser til New Zealand

Går du og drømmer at opleve New Zealands betagende natur og kultur? Læs mere om New Zealand her og se vores rejser.