Logo

KÆRE REJSEVENNER!

Vendingen ”Kære rejsevenner!” er altid de første ord, når vi henvender os til jer om nye rejser.
I årets anledning ophøjer vi den til overskrift for denne fortælling om jubilæums-barnet: Rejsebureauet Viktors Farmor.

 
Af 
Kirsten Gynther Holm, stifter og bestyrelsesformand
Esben Gynther, administrerende direktør
Gudik Holm Plews, produkt- og udviklingsdirektør

 
Året 2021 er en milepæl for Viktors Farmor. Vi har været i rejsebranchen i 25 år. Hvad der begyndte som en niche for Kirsten er vokset til et bureau, der hvert år sender flere tusinde gæster ud til alverdens eventyrlige afkroge.

Næste generation, Esben og Gudik, er i dag medejere på lige fod med Kirsten, og vi er i år flyttet ind på Thomasminde lidt nord for Aarhus.
 

En havskildpadde kæmpe sig tilbage i havet efter æglægning. Foto Esben Gynther

 
Det begyndte med et mord

Ja, altså ikke i familien. Men i Egypten. Præsident Anwar Sadat blev myrdet i 1981, og allerede på det tidspunkt var Kirsten så velbevandret i Egypten og islamisk kultur, at hun stod næsten rejseklar med et hold gæster fra en højskole i Danmark.

Skulle rejsen nu aflyses? Nej, mente Kirsten, der overtog hele arrangementet - og rejsen gik gnidningsløst. De følgende år lavede hun i privat regi flere rejser til Egypten og Yemen, og oftere og oftere blev hun spurgt: Det lyder så spændende! Kunne du ikke tage os med på en tur?

Til sidst sagde Esben: Hvorfor laver du ikke et rejsebureau? Det var i 1996, og tanken skulle lige bundfælde sig, men så blev det også til en registrering hos Rejsegarantifonden – og det iøjnefaldende navn Viktors Farmor.

I begyndelsen ringede Kirsten rundt til bekendte, når hun havde en rejse klar:

”Var det ikke noget for jer?”
”Jo – men hvor ligger landet?” lød svaret ofte.

Det var med andre ord ikke destinationen, men oplevelsen, der skabte det ny bureaus image. Dengang blev der også holdt frokostmøder inden afrejser, og undervejs fik deltagerne til opgave at skrive dagbog på skift. Den blev renskrevet på maskine, kopieret og sendt ud som minde efter turen.

I dag ringer Kirsten ikke ud længere. Det ville tage for lang tid. Men levereglen hos os er den samme som dengang. Vi ser os selv som en antropologisk virksomhed, der gennem eventyr og oplevelser fremmer forståelsen mellem folk i verden.
 

Tænker man på en klassisk papegøje, er det formentlig den røde ara (Scarlet Macaw) man ser for sig. Foto Hanne Christensen

 
Tør hvor andre tøver

Nysgerrigheden og lysten til at åbne døre til andre kulturer er en del af Viktors Farmors DNA. Vi kan med stolthed fremhæve, at vi er i forreste linje, når det gælder udvikling af nye rejsemål. Sådan har det været lige fra den spæde start. Første rejse gik til Iran i oktober 1996. Den næste gik til Yemen. Og siden da er listen over lande, hvor Viktors Farmor har været pionerer, vokset støt: Oman, Pakistan, Uzbekistan, Bhutan, Silkevejen, Libyen, Mali, Madagaskar, Taiwan, Tonga, Samoa, Algeriet, Costa Rica – og mange flere.

Costa Rica kunne godt få et par ord med på vejen. Den er nemlig et godt eksempel på, hvordan en Viktors Farmor rejse bliver til. Engang blev Kirsten ringet op af en tur-arrangør i Costa Rica. Han havde set hendes hjemmeside, og syntes, der manglede noget: Costa Rica.

Det blev til en lang snak, som førte til nærstudier og indkøb af bøger, som igen førte til – ja, en rejse. Og siden dengang har det mellemamerikanske land været et sikkert indslag i vores årlige kataloger. Intuition og mavefornemmelser er nemlig en vigtig drivkraft hos os. Derfor er der gennem årene flere eksempler på, at henvendelser fra kunder har ført til nye rejser.
 

Frodigheden i regnskoven er enorm. Foto Kirsten Gynther Holm

 
Mødet med mennesker

Kirsten er etnograf, og hendes kerneområde er minoriteter.

”Jeg vil gerne møde dem på en god måde, i øjenhøjde og med åbent sind”, siger hun.

Og det er sket masser af gange.

”Engang holdt jeg pause med et hold gæster på en sandklit i ørkenen i Oman. I horisonten dukkede en jeep op. Den standsede neden for klitten. Chaufføren steg ud, og vi kunne se, at det var en dreng på måske 8 år. Men altså stor nok til at kunne nå pedalerne. Han pilede op ad klitten og inviterede os alle til te. Vi skulle bare følge efter. Det gjorde vi så, og snart holdt vi foran familiens telte af gedehår. Vi stillede pænt sandalerne udenfor, og kom ind i det store telt til te og dadler. Hele nomadefamilien var der, og vi havde det sjovt. Moderen insisterede på, at vi kvinder skulle prøve noget af hendes tøj og vi havde nogle festlige timer. Da vi takkede pænt farvel og gik ud … fandt vi ud af, at familiens geder også havde haft det sjovt. De gik rundt og svingede med vores sandaler i munden. Sådan en oplevelse glemmer man aldrig, og man har jo et minde for livet: Sandaler med bidemærker”.
 

Guiden Zaid og Kirsten finder vej i ørkenen. Foto Vivian Sandau

 
Grænseoverskridende

Sjovt nok kan det være grænseoverskridende at møde andre mennesker. Men vi sætter en ære i at bryde grænser ned. Både geografiske og kulturelle.
Vi vil gerne være med til at skabe det ligeværdige møde. Oplevelsen kommer i første række, kamera og fotoseancer i sidste. Vores ”Eventyrrejse til Panama” er et godt eksempel på den gode løsning.

Der er 7 oprindelige indianerstammer tilbage i Panama. Vi besøger 4 af dem. Hos Naso-indianerne flytter vi ind, og bor på overetagen af deres hytter. Familierne bor nedenunder. Det er primitiv indkvartering, som kan være grænseoverskridende for nogen, men vi kommer tæt på og kan faktisk godt more os sammen. Næste dag går lokale guider forrest med macheter og hugger vej gennem junglen til det sted, hvor general Noriega i sin tid trænede sine frygtede specialtropper.

Læg dertil, at vores gruppe på samme tur også møder Embera- og Ngöbe-stammerne. Deres liv er så anderledes end vores. Alligevel kan vi opfatte brudstykker om deres liv. Og omvendt. Vi leger måske med landsbyen børn. Og selv om mødet er planlagt, giver det perspektiv. Vi gennemfører i øvrigt kun denne rejse én gang årligt. Vi vil ikke bidrage til at tivolisere Panama-indianernes tilværelse. Dette forsøger vi også i en række andre lande som f.eks. Bangladesh, Peru og Kirgisistan.
 

Embera børnene er nysgerrige men også lidt generte. Foto Kirsten Gynther Holm

 
Milepæle

Viktors Farmor begyndte med Kirsten som eneste ansatte, og med bilag i en cigarkasse. Det blev snart anderledes. 4 år senere havde hun kontor i et stort parcelhus, og havde et skrivebord for hvert land, hun lavede rejser til. Så var der styr på det hele.

Et par år senere var Esben, der har en cand.merc. i international handel, draget ind i virksomheden på fuld tid. Og der blev ansat specialister, som gradvist overtog nogle af Kirstens skriveborde. I 2012 tiltrådte Gudik med en frisk cand.negot. i markedsføring samt flere år som rejseleder og bestyrelsesmedlem.

Så vi tre udgør et godt team med hver vores kompetencer.

Og vores lille bureau voksede sig stort. Sagt i runde tal: På 10 år, fra 2007 til 2017, 10-doblede vi antal rejser og gæster. I 2015 fik vi Børsens Gazelle-pris og i 2018 var vi de stolte modtagere af Danske Rejsejournalisters pris. Motivationen for prisen var de anderledes rejser i små grupper, hvor kultur, natur og mødet med lokalbefolkningen prioriteres højt.

Kort efter at have rundet de 20 år i branchen havde vi rejser til mere end 80 lande og var et stærkt team på mere end 20 ansatte.
 

Inle Søen er smuk ved solnedgang. Foto Erik Hermansen

 
Har der været benspænd?

Ingen rejse uden bump på vejen.

For Viktors Farmor kom Muhammed-krisen i 2006 meget på tværs. Som eksperter i Mellemøsten havde vi mange rejser, der måtte på pause. I en periode var det kun rejser til Oman, Jordan og Iran, der lod sig gøre. Det var vores held, at vi året forinden var begyndt at gå ind i Peru og Sydamerika. Derfor kom vi gennem krisen.

I foråret 2011 fulgte borgerkrigen i Syrien. På dét tidspunkt var Syrien vores største rejsemål. Vi måtte aflyse mere end 20 grupperejser – og dét trak tænder ud. Endnu engang fulgte en omstilling, hvor Kaukasus, Marokko og Balkan dukkede op i vores katalog.

Allerværst var selvfølgelig nedlukningen i marts 2020. På dét tidspunkt var Viktors Farmor det rejsebureau i Danmark, der havde det største udbud af grupperejser til Mellemøsten, Centralasien og Sydamerika.
 

I Kirgisistan jager man stadig med kongeørne. Foto Viktors Farmor

 
Post corona

Men nu ser vi fremad. Og vi er stolte over vores 25 år som et enestående rejsebureau. Den 21. maj i år sendte vi en gruppe til Island. Vi var dermed helt fremme i forreste linje, da det atter blev muligt at rejse ud i verden.

Vi er også blandt de første, der har grupper i lande udenfor Europa. Det sker her i august, når vi rejser til Kirgisistan. Vi tror på, at verden igen bliver fuld af muligheder – i stedet for nedlukninger.

 

Tak til jer, der har rejst med os gennem 25 spændende sæsoner – og velkommen ombord til de næste 25!