Chachapoyaskulturen
Den hidtil temmelig ukendte Chachapoyakultur havde sin udbredelse i et klippefuldt tågeregnskovs område i Ceja de Selva’n (junglens øjenbryn) fra Marañon floden i vest til Huayabamba floden i øst. Chachapoya-folket bestod af en mængde større og mindre høvdingedømmer, der udviklede en meget ensartet kultur fra c. 800-1470, hvor de blev erobret af inkaerne. Som dygtige jordbrugere forstod de at udnytte de stejle bjergsider med terrasseanlæg og særlige dræningssystemer. Chachapoyafolkets byer var koncentrerede bebyggelser i monumental arkitektur med runde stenhuse og koniske stråtage.
Nogle af mumierne på mumiemuseet i Leymebamba er nu ved at blive undersøgt, og man har konstateret, at der er tale om en rigtig balsameringsteknik, hvor indvoldene er blevet taget ud, og en prop af træ og bomuld sat ind i anus.
Gennemsnitshøjden på Chachapoya-folket var 1.59 m for mænd og 1.46 m for kvinder, altså ret små mennesker.
Gennemsnitslevealderen var på 45 år ud fra de undersøgelser, som Inge Schjellerup, Nationalmuseet har foretaget.
