Logo

Anne Larsen

I mere end 30 år har Anne stået i det danske gymnasie og budt velkommen til nye elever, der skulle have lærdom og smidighed i fagene tysk og idræt.

Alligevel var det en øje-åbner for hende at blive budt velkommen til Iran, da hun første gang kom til landet.

- Jeg tror ikke, at jeg er blevet budt velkommen til et land SÅ mange gange – og så af helt tilfældige forbipasserende. Det var overvældende, siger hun.

Særligt en episode har lagret sig.

- I Yazd blev jeg kontaktet af en far i følge med en ca. 12-årig dreng. Faderen spurgte meget høfligt, om sønnen måtte have lov til at stille nogle spørgsmål. Selvfølgelig måtte han det! Herefter udspandt der sig en lille samtale, hvor drengen først interviewede mig, hvorefter jeg fik lejlighed til at returnere nogle spørgsmål. I starten var han næsten ved at slå knude på sig selv af generthed, men efterhånden blev han mere tryg ved situationen og havde lettere ved at finde ordene. Faderen var ved at revne af stolthed! Jeg tror, at den slags møder er med til at afdramatisere fjendebilledet, man måtte have af hinanden.

Anne har været med på utallige studieture til udlandet med gymnasie-elever, og størst udbytte har der været på de rejser, hvor der har været privat indkvartering hos en udvekslingsskoles elever og kolleger.

Privat har Anne rejst meget i mellemøstlige lande, for eksempel Qatar, Syrien, Jordan og Iran. Hvis hun skal nævne noget fælles for alle rejsemål, er Anne ikke i tvivl:  Det er mødet med den lokale befolkning, der giver de dybeste oplevelser.
 

Rejseleder Anna Larsen ved Khadju-broen i Isfahan, hvor hun mødte en lille, livlig dame, som fortalte, at hun havde undervist i engelsk i over 60 år i Iran.
Viktors Farmor baggrundsbillede