Logo

Carsten Broder Hansen

Carsten Broder Hansen er uddannet biolog med speciale i tropisk natur. Han har desuden arbejdet som rådgiver på miljø- og udviklingsprojekter i Sydøstasien, Sydafrika samt Baltikum og han har skrevet en serie magasiner om dansk ulandsbistand i Thailand, Malaysia, Vietnam og Sydafrika.

Carsten har været med til at etablere og sikre naturreservater og nationalparker i Costa Rica og på Borneo, og har sideløbende arbejdet som rejseleder i en række lande i Latinamerika og Sydøstasien. Han har været ansat som videnskabsjournalist og fotograf på Danmarks Tekniske Universitet, og han løser desuden kommunikationsopgaver for forskellige virksomheder og institutioner. Han er i dag redaktør af Dyrefondets blad.

Selv om Carstens speciale er næseaber, er han også overordentlig begejstret for Galapagosøerne, for koralrev og for alt hvad der kravler, springer, flyver og gror i verdens regnskove. Ud over sin primære faglige indsigt har Carsten tilegnet sig omfattende viden om kulturelle, sociale og politiske forhold i de forskellige rejsemål.

Han har besøgt Antarktis, Argentina, Bolivia, Bonaire, Brasilien, Cambodia, Costa Rica, Cuba, Ecuador, Guatemala, Guyana, Indonesien, Kenya, Madagaskar, Malaysia, Malawi, Maldiverne, Mauritius, Mexico, Myanmar, Nicaragua, Oman, Peru, Seychellerne, Sri Lanka, Sydafrika, Thailand, USA, Venezuela, Vietnam, Ægypten samt en pæn del af Europa.

 

Rejseleder Carsten Broder Hansen på besøg hos talsmand for Tayfolket i det nordlige Vietnam.
Viktors Farmor baggrundsbillede