Logo

Inge Schjellerup

Inge vidste, siden hun var 12 år gammel, at hun ville studere sydamerikanske kulturer. Det blev til magisterkonferens på Københavns Universitet og Doktordisputats fra Gøteborg, og Inge er i dag tilknyttet Nationalmuseet som projektseniorforsker.

Hun har igennem årene ledet mange antropologiske og arkæologiske forskningsprojekter i Peru, Ecuador og Bolivia og senest fundet helt ukendte arkæologiske steder i tågeregnskoven. Botanikere, der fulgte i hendes fodspor, fandt to ukendte planter, som i dag er opkaldt efter den danske inkajæger. Hun er tillige udnævnt til æresdoktor ved Universidad Nacional de Trujillo og Universidad Privada de Antenor Orrego i Peru.

Som anerkendelse af hendes videnskabelige - og sociale arbejde, er hun blevet tildelt Perus fornemmeste æresbevisning "Solordenen". Hun har mange års erfaring som rejseleder til Latinamerika og Påskeøen og elsker at dele ud af sin viden.

 

Rejseleder Inge Schjellerup på hesteryg i Provincia de Huallaga i det nordøstlige Peru
Viktors Farmor baggrundsbillede