Logo

Isabelle Grignon

Isabelle er født og opvokset i Québec, Canada. En rødhåret viking fik hende til Danmark i 1971. Hun er uddannet biolog fra Århus Universitet og har fra 1995 til 2005 været udsendt rådgiver til både Sydamerika og Afrika.

Ecuador stiftede hun bekendtskab med allerede som specialestuderende, hvor hun deltog i Århus Universitets kortlægning af Ecuadors flora. Det speciale bragte hende rundt i alle afkroge af landet – med undtagelse af Amazonas. Hun fik revanche, da hun i 1995 kom til Ecuador med Ibis. Det blev til 5 års samarbejde med Amazonindianere dybt inde i regnskoven.

Isabelle har fransk som modersmål og er flydende på dansk, spansk og engelsk. Hun har rejseledererfaring fra Ecuador, Peru og Niger.

I hverdagen er hun i dansklærer på en sprogskole for indvandrere.

"Mødet med lokalbefolkningen betyder meget for mig. At formidle dialogen mellem den rejsende og de lokale brænder jeg for. Samme lyst - og egenskab - bruger jeg i min hverdag overfor mine kursister, som kommer fra alverdens lande."

 

Rejseleder Isabelle Grignon på rejse med Viktors Farmor i Peru i 2012 - her i Amazonjunglen
Viktors Farmor baggrundsbillede