Logo

Jens Hansen

Jens er rejseleder i lande som Cambodia, Laos, Vietnam og Thailand og er fascineret af den energi, der er i mange asiatiske lande. En energi, han også møder i sit professionelle virke, hvor han arbejder med iværksættere i lande i udvikling.

Udvikling er i det hele taget et nøgleord, når man skal beskrive Jens. Det begyndte med en spændende opvækst på landet, og Jens Hansen spiller gerne på sit navn, når han lunt konstaterer, at en bondegård blev det ikke til. Derimod andre uddannelser, bl.a. ingeniør. Og det blev springbrættet til en lang række internationale opgaver. Sidegevinsten har været en solid rejsebagage, bestående af brede, globale og menneskelige erfaringer.

Jens har arbejdet med opbygning af personlige relationer, lobbyvirksomhed, global udvikling af nye eksportmarkeder, salg af viden, processer og ingeniørprojekter i Vest- og Østeuropa, Rusland, Ukraine, Armenien, Kina. For industrivirksomheder, arbejdsgiverorganisation, et ministerie - og i egen virksomhed. Siderne i flere pas er fyldte.

Han interesserer sig varmt for de kulturer og mennesker, han møder rundt i verden - og skal fungere og samarbejde med. Han griber det an efter devisen ”Mennesket før teknik, - når et projekt skal lykkes”! 

På samme måde betyder menneskene, og den gode stemning, meget for Jens, når han er rejseleder.

 

Jens Hansen - Rejseleder for Viktors Farmor
Viktors Farmor baggrundsbillede