Logo

Jesper Sander Pedersen

Efter snart 35 års bosættelse på Solkysten betragter Jesper Sander Pedersen Spanien som sit hjemland. Han elsker at vise de mest interessante og overraskende steder frem under rundrejser og krydrer beskrivelserne før og under besøgene med personlige oplevelser.

Jesper har gennem en årrække arbejdet som journalist og fotograf for udvalgte danske medier på Costa del Sol og har sideløbende hjulpet danske journalister med at fremskaffe oplysninger om konkrete emner og personer på Solkysten. Leverandør af artikler til danske fagmagasiner og kommentarer om samfundforhold i Spanien til dansk tv og radio er der også blevet plads til. Jesper er formand for den udenlandske presseklub på Costa del Sol.

I 2014 valgte Jesper Sander Pedersen at sadle om og begyndte at arbejde som rejseleder for udvalgte rejseselskaber på Costa del Sol og Costa Blanca (Alicante). Rundrejser i Andalusien er en af hans foretrukne opgaver for, som han selv siger det ”der er altid noget nyt at opleve og fortælle om, uanset hvor man tager hen eller hvad man ønsker mere information om”.

Hans ægteskab med spansk hustru har banet vej til et (næsten) flydende spansk, men han har aldrig mistet forbindelsen til det danske sprog og de danske rødder.

 

Jesper Sander Pedersen er rejseleder for Viktors Farmor i Andalusien.