Logo

Kicki Kornerup

Kicki er uddannet arkitekt MAA fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Derudover er hun også uddannet indretningsarkitekt og kunstner.

Hun rejser målrettet efter storslåede naturoplevelser, arkitektur og udvalgte kunstudstillinger. I en alder af 30 år havde hun allerede besøgt mere end 50 lande på 4 kontinenter - mange af dem indtil flere gange. Her kan bl.a. nævnes Asiens største Andy Warhol-udstilling i Shanghai 2013, Georges Braque, Hergé og Jeff Koons i Paris, Van Gogh i Amsterdam i 2014, Turner i London, hvor hun i øvrigt har boet og læst en del af sin kandidat.

Når Kicki rejser er det aldrig 'for at ligge på skjoldet' som hun siger. Det er for at opleve. Med alle antennerne ude sanser hun alt, hvad stederne har at tilbyde, bl.a. har hun spist hund og vandmand i Kina, kudu og krokodille i Sydafrika, zebra og vandbøffel i Kenya.

Kicki er også begejstret for det primitive liv i naturen. Hun har bl.a. trekket i Himalaya i en måned; hun har rejst med lastbil og telt gennem 7 forskellige afrikanske lande; lavet mad på bål, sovet under åben himmel og gået blandt vilde dyr i den afrikanske bush.

Til dagligt arbejder Kicki som arkitekt på sin egen tegnestue. Hun er også indehaver af en illustrationsvirksomhed.  

'Of all the books in the world, the best stories are found between the pages of a passport'

 
 

Rejseleder Kicki Kornerup - i Kirgisistan med Viktors Farmor
Viktors Farmor baggrundsbillede