Logo

Lea Nielsen

Lea er drevet af nysgerrighed. Hvad er der rundt om næste hjørne?

Nysgerrigheden er drivkraften i hendes mange rejser, hvor især naturen, dyrelivet og mødet med mennesker i små bysamfund er det, hun søger. At komme hjem og besøge nogen privat, og få lov til at træde ind i deres liv for en stund, er det bedste, synes hun.

Som uddannet journalist og med 29 års erfaring i dagbladsbranchen - mest på Århus Stiftstidende - har nysgerrigheden været en del af arbejdslivet også.  

Lea har mødt pygmæelefanter på Borneo, snorklet med kæmperokker på Galapagos, redet gennem tobaksmarkerne på Cuba, blaffet gennem Mellemamerika og meget mere.

Mellem rejser til nær og fjern nyder Lea landlivet på et fritidslandbrug syd for Aarhus, hvor hun elsker at bruge naturens gaver i alt fra hjemmelavet solbærsaft til persillepesto. Også her har dyrelivet en stor plads i hendes hjerte - lige fra påfugl til pony.

Lea taler desuden spansk.

 

Rejseleder Lea Nielsen er i øjenhøjde med lokalbefolkningen i Landsbyen Yancue, Colga Canyon i Peru
Viktors Farmor baggrundsbillede