Logo

Lillian Steenholt

Nysgerrighed på andre mennesker, deres hverdag, religion, natur og kultur har gjort rejser til en naturlig del af Lillians liv.

Ikke mindre end 6 gange har hun pakket rygsækken og taget på trekking i Nepal, som hun er bjergtaget af.

Udover bjergene i Nepal har Lillian gået på indlandsisen i Grønland, rejst rundt i Castros Cuba, mødt beduiner i Marokko, beundret pyramider i Egypten, kørt med verdens hurtigste rutchebane i De Forenede Arabiske Emirater, snorklet i Oman, dykket og vandret i Thailand, set templer i Burma, vandret på Inka-stien til Machu Picchu, drukket go kaffe i Colombia og vandret i Spanien, Italien, Norge, Island, Sverige – og Danmark.

Når Lillian ikke rejser, er hun projektleder i en virksomhed i Århus, der – meget a propos – beskæftiger sig med oplevelsesformidling.

 

Rejseleder Lillian Steenholt i Gandruk på vandretur for Viktors Farmor, november 2015, med Annapurna Sanctuary og Macchapuchare i baggrunden.
Viktors Farmor baggrundsbillede