Logo

Line Calum Canuto

Line er biolog med speciale i zoologi, og hun besidder et udpræget eventyrgen samt stor fortællelyst.

Igennem de sidste 23 år har hun ved siden af uddannelse, arbejds- og familieliv, rejst kloden tynd med det formål at få stillet sin enorme nysgerrighed på naturen og de mennesker, der befolker den.

Så hvad enten det gælder havsejlads blandt fjerne stillehavsøer, jungletrekking og flodsejlads, vandring på verdens tag, eller kultur- og madoplevelser hos fjerne folkeslag, så færdes Line hjemmevant. Chancen for at finde Line er dog altid størst på steder i verden med et rigt og særpræget dyreliv, og hun deler altid gavmildt ud af sin viden om naturens mesterværker.

Med tidligere ansættelser som rundviser og speaker ved akvarier og geocentre, herunder som naturvejleder, er Line en erfaren formidler og gruppeleder. Hun er desuden uddannet sygeplejerske tilbage i 99.

I de seneste år har hun ved siden af rejselederhvervet brugt sit kendskab til dyr og mennesker i eget firma, som udbød guidede ridt på islandske heste i et af Sjællands skønneste naturområder.

 

 

Viktors Farmors rejseleder Line Calum Canuto på Kap Verde