Hvad søger du?
Lises begejstring for at opleve verden bringer hende vidt omkring - fra verdens vidundere til hverdagen i enkle lerhuse hos oprindelige folkeslag.
"Jeg prøver at gå bag om statistikker over levevilkår og indkomst for at møde det enkelte menneske og dets historie. Nogle kulturer kan på overfladen virke fremmedartede og endda uforståelige, men når man kommunikerer, opdager man, hvor meget man har til fælles og man kan genkende traditioner og ritualer", fortæller Lise.
I Vestafrika har Lise været på hjemmebane siden sit første besøg i 1991. Hun har et nært forhold til sin tidligere ægtemand og sin store svigerfamilie, som dyrker landbrug i Mali. Desuden har Lise været i praktik på en designskole i Nigeria, hvor hun har undervist i tekstile fag. Hun brugte seks måneder på den klassiske rejse gennem Østeuropa, Tyrkiet, Iran, Pakistan, Indien og til Nepal – en tur der foregik med bus, lastbil, tog, til fods og på en cykel, som blev piftet af frække indiske børn i Gujarat.
Lises store rejselyst bringer hende ofte til nye hjørner af verden. Senest har hun kastet sin interesse på Sydkorea, hvor samspillet mellem landets topmoderne kultur og oldgamle traditioner skaber et helt unikt samfund.
Til daglig arbejder Lise freelance med journalistik og kommunikation. Hun har også en stor viden om tekstiler, kunsthåndværk og kunst, for hun er uddannet håndarbejdslærer og har tidligere undervist i kreative fag.
I fritiden er Lise en ivrig vandrer, og hun har blandt andet vandret 650 kilometer langs Biscayen-bugten og gennem bjergene til Santiago de Compostella i Spanien med ti kilo på ryggen. Havebrug er en anden interesse. Og derhjemme er det lykkedes hende at spire et baobabtræ, der allerede efter et år er højere end hende.
"Jeg bliver inspireret, når jeg ser hvordan folk kan kombinere overvældende blomstrende frodighed med nytteplanter som tomater, kål og ærter. Den menneskeskabte natur er lige fantastisk i en lille oase på kanten af ørkenen, i plantekrukker midt i en storby eller i en almindelig have."
Lise har en rejseblog fra Vestafrika med oplevelser og billeder fra Mali, Burkina Faso, Ghana og Marokko, som du kan læse her
Balkan har hun skrevet om her
Udsolgt
12 dage
5. - 16. jul 23
15.990 kr
Ledige pladser
8 dage
12. - 19. sep 23
10.990 kr
Garanteret afrejse
14 dage
12. - 25. okt 23
29.990 kr
Garanteret afrejse
15 dage
10. - 24. nov 23
31.990 kr
Ledige pladser
8 dage
23. - 30. dec 23
13.990 kr
Ledige pladser
14 dage
21. mar 24 - 3. apr 24
Afventer pris