Hvad søger du?
Marlene startede som rejseleder, da hun som 20-årig flyttede syv måneder til Egypten, som kun var begyndelsen på rejselederlivet. Marlene har boet og arbejdet i Tunesien, Israel, Spanien, Portugal, Kenya, Tanzania, Sydafrika, Thailand og på Azorerne.
Hendes hjerte banker især for Afrika. Passionen for dyreliv, den kulturelle diversitet og historiske anekdoter var den primære årsag til, at hun startede i branchen. Marlenes vigtigste opgave som rejseleder er ifølge hende selv: ”At gæsterne får en god oplevelse. Man har jo glædet sig til at komme afsted og har store forventninger. Dem vil jeg gerne være med til at indfri. Jeg kan ikke fremtrylle en løve på savannen, men jeg kan sørge for, at man kommer hjem med en større viden og forståelse af historien og kulturen – og forhåbentligt også med billeder af en løve.”.
Efter seks år hvor hele hendes liv kunne pakkes i en kuffert, er hun kommet hjem til Danmark og har læst en bachelor i International Hospitaliy Management med speciale i turisme. Marlene arbejder i dag på kontoret hos Viktors Farmor.