Hvad søger du?
Povl er tidligere gymnasielærer med mangeårig erfaring i formidling af kulturhistorie. Sideløbende med sit undervisningsjob har han i mere end 30 år arrangeret og ledet grupperejser i Italien, Grækenland og Frankrig. En god gruppe er for Povl en velmotiveret gruppe voksne i alle aldre, og han gør en dyd ud af at nå alle og give alle en stor rejseoplevelse.
Fra universitetet er han cand. mag. et art. i latin, oldtidskundskab, fransk og italiensk. Han behersker derfor både fransk og italiensk. Hans kulturhistoriske interesse strækker fra oldtid til nutid. Almene interesser er for Povl fx at motionere på forskellig vis, bl.a. med golf og vandring, og han har et indgående kendskab til vin.
Der er i øjeblikket ikke planlagt rejser med Povl Borre Andersen.