Logo

Sofie von Arenstorff

Allerede som 22-årig flyttede Sofie til Teheran, og det skulle vise sig at blive starten på en længere rejse gennem store dele af verden. I dag har hun besøgt over 40 lande og boet i blandt andet Iran, Rumænien og på Fiji-øerne, så hun er, hvad man kalder, en ægte eventyrer.

Trangen til at opleve og udforske har ført til mange oplevelser. Hun har bagt bagels i stenovn i den madglade by Georgetown i Malaysia, været stuntkvinde for den polske Robinson tv-serie på en øde ø i Stillehavet, og været med til at bygget en jordskælvssikker skole i Nepal. A propos at bygge, så har hun også udformet en skulptur for et af de ældste hippie samfund i Australien samt serveret pints som kromutter i Irland.

Sofie er vant til at rejse på egen hånd, om det så er på cykel, motorcykel, tog eller tommelfinger – og hun har skabt en hverdag for sig selv i så forskellige områder som mennesketomme Fiji og pulserende Teheran.

Nu er hun klar til at vise den smukke verden og dens mennesker frem for vores gæster.

 

Der er i øjeblikket ikke planlagt rejser med Sofie von Arenstorff.
Viktors Farmor rejseleder Sofie von Arenstorff på en skøn sejltur ved Omans kyst.
Viktors Farmor baggrundsbillede