Logo

Trine Svaneeng

Trine har rejst i store dele af verden og nydt mødet med fremmede kulturer, fascinerende dyreliv og ikke mindst de forskellige naturer der er rundt omkring på kloden.

Det var faktisk et tilfælde, der fik Trine til Island første gang. Men da hun først havde været der, var der ikke noget at gøre. Hun måtte tilbage igen og igen og igen. Med en interesse for natur, folklore og historie, er Island det oplagte sted at tabe sit hjerte. Og hun synes at det bedste er, at rejse tilbage med mennesker, der ikke har besøgt Island før, og se dem tabe deres.

Med en baggrund i kommunikation og formidling, vil Trine tage dig med rundt på Island med rygsækken fuld af begejstring og masser af information om vulkaner, vandfald, får, sagaer, historie og meget mere.

Når Trine ikke rejser Island tyndt, er hun bosiddende i København og arbejder som selvstændig simultantolk i tegnsprog. Fra maj 2018 er hun ligeledes også Veterinær Rehabiliterings Terapeut i Hundefysioterapi.

 

Rejseleder Trine Svaneeng ved Baulárvallavatn på Snæfellsnes.
Viktors Farmor baggrundsbillede