Logo

Praktiske oplysninger

Kap Verde

Vis alle oplysninger Skjul alle oplysninger
  • Det anbefales, at passet er gyldigt 6 måneder efter hjemrejse. Der kræves visum til Kap Verde.

  • Vaccination mod stivkrampe, difteri og hepatitis A (smitsom leverbetændelse) anbefales.

  • Kap Verde øerne har deres egen valuta: Escudos Cape Verde (ECV).

    1 euro svarer til 110 escudos. Escudos findes i 200, 500, 1000 og 5000 sedler og i mønter fra 1 til 200.

    Der findes hæveautomater i større byer. Man kan også få vekslet på vekslekontorer eller i banker. Man kan veksle til escudos i lufthavnen i Lissabon, men til en dårlig kurs.

  • Køkkenet har - ligesom kulturen - hentet inspiration i Afrika og Europa. Med sin beliggenhed i Atlanterhavet er det klart, at fisk spiller en stor rolle. Men der er også traditionelle kødretter, for eksempel nationalretten cachupa, der kan garneres med hvadsomhelst: Majs, bønner, ris, kartofler, yams, cassava. Sværdfisk og tun findes ofte på menukortet, ligesom kylling, svinekød og æg.

  • 220 volt med de samme stik, som vi bruger i Danmark.

  • Som en generel regel fraråder vi at drikke vand fra vandhanen. Køb vand på flaske, og vær opmærksom på, om kapslen er forseglet. Det skal "knække" når man vrider kapslen af første gang.

  • På grupperejser er drikkepenge til chauffører og lokale guider inkluderet i rejsens pris. På Kap Verde er det kutyme at runde restaurant-regningen op, gerne op mod 10%. Det er vigtigt, at man giver et lille beløb, hvis man får båret sin kuffert til og fra hotelværelset. Det er også kutyme at lægge lidt pr dag til stuepigen.

  • Der er mange farverige motiver i Kap Verde. Vis hensyn og respekt. Spørg om tilladelse før du fotograferer personer.

  • Et måltid på en god restaurant koster typisk 100-150 kroner, men man kan også finde måltider til 35-40 kr. En øl (f.eks. den lokale Strela) koster typisk 10 kr og en sodavand det halve. Vand på flaske koster 3-4 kr for 33 cl. Der fremstilles vin i Kap Verde, primært på øen Fogo. Vinen er ganske udmærket, og der er et væsentligt prishop, hvis man ønsker importerede vine.

  • Bagagen bør aldrig være tungere end at man til enhver tid kan bære det selv. Der er som regel mulighed for at vaske tøj på de hoteller, hvor vi overnatter mere end en gang.

    Håndbagage
    Sørg altid for at have tandbørste samt lidt ekstra tøj/undertøj i håndbagagen så man er forberedt på det tilfælde, at bagagen kan være forsinket på bestemmelsesstedet. Vigtig medicin bør altid være i håndbagagen. Medbringer du receptpligtig medicin, i din håndbagage, skal navnet på recepten og flybilletten stemme overens.

  • Kap Verde øerne har tropisk klima, og det betyder, at der er varmt hele året rundt. Temperaturerne ligger mellem 19 og 30 grader Celcius året rundt. Januar er den "koldeste" måned, her ligger den gennemsnitlige temperatur på cirka 24 grader om dagen. Der er 8 timers sol om dagen. Regntiden er i august og september, hvor der kan falde en del regn, men ikke kontinuerligt.

  • 93% af befolkningen er katolikker, og 5% er protestanter.

  • Kap Verde er 2 timer bagefter dansk tid. Om sommeren er man 3 timer bagefter.

    Tidsbegrebet defineres anderledes i Kap Verde. Stemningen er afslappet, og det vil på godt dansk sige, at man ikke hænger sig i klokkeslet. På Kap Verde tager ting den tid, de nu tager, og man møder ikke nødvendigvis op til aftalt tid til et møde. Det er livsstilen, men hænger også sammen med en dårlig infrastruktur. Se det som en charme. Det er bedst at gå ned i gear, frem for at hidse sig op. Og sikkert også sundere for helbredet.

  • Det er dyrt at ringe fra Kap Verde. Til gengæld er der WiFi på en del hoteller efterhånden, og i de større byer er der også cyber-cafeer.

  • For alle, der skal ud at rejse med Viktors Farmor, tilbydes 10% på varer, som ikke er nedsatte på Spejdersports webshop. Fordelskoden oplyses ved bestilling af rejse.

Viktors Farmor baggrundsbillede