Logo

Zimbabwe

Mosi-oa-Tunya hedder de på Makololo-folkets sprog – det betyder ”røgen, der buldrer”. De mægtige vandfald Victoria Falls sender en sky af vanddråber til vejrs, og man kan ikke undgå at høre lyden af vand, der brager 100 meter ned i en kløft.

 

Af alle Zimbabwes naturlige herligheder, er Victoria Falls mest berømt. Vandfaldene er en stor oplevelse uanset årstiden. Hovedfaldet betragtes som et af verdens mest spektakulære og er 1,6 km bredt og har et fald på 128 m på det højeste sted.

Victoria Falls har fået navn efter den britiske Dronning Victoria. Den 17. november 1855 nåede den skotske opdagelsesrejsende David Livingstone frem til Victoria Falls. Han beskrev sit første indtryk af vandfaldende med ordene ”den mest vidunderlige udsigt, jeg har set i Afrika”.

Når man står foran faldende og hører den øredøvende torden af vand, der vælter ud over en klippevæg, kan man snildt forstå, hvorfor stammefolkene betragtede Victoria Faldene som så voldsomt et naturfænomen, at det måtte være gudernes domæne.

For de eventyrlystne har byen Victoria Falls meget at byde på – der kan købes riverrafting ture, sundown cruises, eller måske kunne en tur over vandfaldene i helikopter friste?

 

Viktors Farmor i Zimbabwe

Zimbabwe ligger i det sydlige Afrika og grænser op til Botswana, Zambia, Sydafrika og Mozambique. Victoria Falls ligger i den nordvestlige del af landet, og vandfaldene danner grænsen mellem Zimbabwe og Zambia.

Vi besøger Victoria Falls som afslutning på vores store Afrika-rundrejse ”Det bedste af de sydlige Afrika”, samt som afslutning på safarirejsen "Botswana og Victoria Falls".

Victoria Falls kan tage pusten fra enhver – tag med og oplev ”Røgen, der buldrer”.

Viktors Farmor baggrundsbillede