Logo

Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger Cambodia

Vis alle oplysninger Skjul alle oplysninger
  • Passet skal være gyldigt mindst 6 måneder efter hjemrejsedatoen. Visum til Cambodia koster p.t. 32 USD, og der skal medbringes 1 pasfoto. Der skal være min. 3 blanke sider i passt. Visum udstedes ved grænsen eller i lufthavnen. Det er altid en god idé at medbringe et par ekstra pasfotos og en kopi af billedsiden af jeres pas.

  • Vaccinationer mod leverbetændelse og stivkrampe anbefales. Viktors Farmor rådgiver af principielle årsager ikke om smitterisiko for malaria og om valg af malaria profylakse. Du bør tale med egen læge eller en specialklinik for rejsemedicin. Medbring evt. dag-for-dag programmet, hvorpå rejseruten er indtegnet.

    Du kan også orientere dig på Seruminstituttets hjemmeside. Der kan være forskel på, hvilke vaccinationer der tilrådes.

  • Den lokale møntfod i Cambodia er riel. Cambodias anden valuta er US dollars, som accepteres overalt. Den tredje valuta er thailandske baht. Medbring en mindre kontant beholdning af små dollarsedler (1, 5, 10, 20). Disse kan bruges og veksles overalt. I Battambang, Siem Reap og Phnom Penh er der mulighed for at hæve kontanter på VISA og MASTER cards (2-5 % kommission). Bær ikke store kontante beløb på dig.

  • I modsætning til thailandsk mad er cambodiansk normalt ikke særlig krydret. 

    Vand købes renset på flaske. Man drikker under ingen omstændigheder vand fra hanen.

  • I de større byer er der udmærket dækning. Det koster over 20 kr i minuttet at ringe og modtage opkald fra Danmark. Sms koster 2,50 kr. at afsende og 0 kr. at modtage. MMS er ikke muligt. At bruge data i udlandet kan være dyrt. Derfor kan det være en god ide at slå data i udlandet fra på din telefon allerede ved afrejse fra Danmark.

  • Der er tre typer stik i Cambodia:

    Stik til 3 flade ben (som de engelske)

    Stik med 2 flade ben

    Stik til to runde og tynde ben, som vi kender dem her i Danmark.

    Medbring adapter

  • På restauranter og hoteller er drikkepenge inkluderet. Er man meget tilfreds med servicen, kan 10 % lægges til regningen. På grupperejser betales drikkepenge til lokal guide og chauffører af Viktors Farmor.

  • Hvis man vil fotografere mennesker, bør man altid spørge om lov først.

  • Det vigtigste, du skal forberede dig på, er solen og varmen. Derfor bør du klæde dig så let som muligt – i lyse bomuldsstoffer, helst ingen strømper og tunge, lukkede lædersko, men åbne, lette sandaler, som sidder godt på fødderne. Hvis du vil undgå solskoldninger, skal du dække skuldre, hals, arme og ben – og vigtigst: hovedet. Bær altid hat i dagtimerne, gerne med bred skygge. Hvis din hud er lys og sart, bør du også medbringe en god solcreme.

    Cambodia er overvejende et buddhistisk land. Der er en udbredt tolerance og afslappede omgangsformer. Blufærdigheden er dog større end i Danmark og især i templer og på offentlige steder bør man ikke klæde sig for udfordrende. Den traditionelle hilsen er at man fører hænderne sammen foran brystet og bøjer hovedet let. I templer aftages hovedbeklædning.

    Cambodia er et gammelt krigsområde. Store områder er stadig minerede. Men disse er klart afmærkede og vi kommer slet ikke i nærheden af dem. Vi vil dog ikke kunne undgå at komme i kontakt med mine-ofre og andre krigsinvalider. Disse findes overalt og overlever hyppigt ved at tigge. Da der ikke findes pensioner og anden offentlig støtte, kan man overveje at praktisere lidt privat velgørenhed.

  • Med forbehold for ændring. Sodavand ca. 1 USD Øl ca. 1 USD Juice ca. 2 USD Måltid mad på restaurant fra ca. 4 USD

  • Bagagen bør aldrig være tungere end at man til enhver tid kan bære det selv.

  • Cambodias veje bærer stadig præg af at have været igennem flere årtiers krig og borgerkrig. Jo længere vi kommer væk fra hovedfærdselsårerne og turiststrømmen, jo dårligere bliver vejene generelt. Hvis man har tendens til køresyge, er det en god idé at medbringe medicin herimod til anvendelse ved bjergkørsel.

  • Sørg altid for at have tandbørste samt lidt ekstra tøj/undertøj i håndbagagen så man er forberedt på det tilfælde, at bagagen kan være forsinket på bestemmelsesstedet.

    Vigtig medicin bør altid være i håndbagagen. Medbringer du receptpligtig medicin, i din håndbagage, skal navnet på recepten og flybilletten stemme overens.

  • Den tørre og mindre varme periode er fra november til februar. Om dagen vil der være ca. 30 grader og om natten ca. 20 grader. Den tørre og varme periode er fra marts til maj.

  • Husk at supplere pakkelisten med:

    - Solbriller

    - Håndklæde

    - Badetøj

    - Kasket eller solhat

    - Langærmede, hurtigttørrende skjorter

    - Lange, hurtigttørrende bukser

    - Regnfrakke eller paraply

    - Myggespray

    - Solcreme

    - Vækkeur

    - Medicin mod maveinfektion (tal med egen læge)

    - Lagenpose

    - evt. trekking sko/støvler

    - Salttabletter

    - Desinficerende spray el. creme (kan købes i Matas og på apoteket)

    - Lommelygte + batterier (elektriciteten kan være ustabil)

  • For alle, der skal ud at rejse med Viktors Farmor, tilbydes 10% på varer, som ikke er nedsatte på Spejdersports webshop. Fordelskoden oplyses ved bestilling af rejse.

Viktors Farmor baggrundsbillede