Logo

Praktiske oplysninger

Sumatra og Komodo

Vis alle oplysninger Skjul alle oplysninger
  • Der fås visum ved indrejse. Visum for ophold i max. 30 dage er gratis.

    Passet skal være gyldigt minimum 6 måneder efter udrejsedato. Det er altid en god idé at have en ekstra kopi af passets informationsside med. Den opbevares et andet sted end selve passet.

  • Vaccinationer mod smitsom leverbetændelse, stivkrampe og difteri anbefales. Viktors Farmor rådgiver af principielle årsager ikke om smitterisiko for malaria og om valg af malaria profylakse. Du bør tale med egen læge eller en specialklinik for rejsemedicin. Medbring evt. dag-for-dag programmet, hvorpå rejseruten er indtegnet. 

    Du kan også orientere dig på Seruminstituttets hjemmeside. Der kan være forskel på, hvilke vaccinationer der tilrådes.

    Der er en ganske anden bakterieflora i Indonesien og derfor er det normalt med en periode med maveproblemer. Det kan evt. løses med piller, men tal med din læge. Tag derfor gerne en rulle toiletpapir eller tilsvarende med rundt. Medbring evt. renseservietter til hænder og ansigt.

  • Den lokale møntfod hedder Indonesiske Rupiah (IDR). Der går ca. 5 øre på 100 IDR. Der er mulighed for at hæve kontanter på VISA- og MASTER kort i alle mellemstore byer. Ligeledes kan der veksles USD til IDR i banker og vekselkontorer. Den bedste kurs fås i lufthavnen. Bær dog ikke store kontante beløb på dig.

  • Indonesiens mad er udsøgt og farverig. Der er et stort, varieret og velsmagende udbud.

    Vand købes renset på flaske. Man bør under ingen omstændigheder drikke vand fra hanen.

  • Telefoni. Telefon til Indonesien: 0062+ omr.nr. + abnnr. Telefon til DK: 0045 + abnnr.

    Mobiltelefon. Der er roamingaftaler, men det er meget dyrt: over 30 kr i minuttet for at ringe til Danmark og over 15 kr for at modtage opkald. Undersøg evt. selv hos din teleudbyder. Der kan eventuelt købes lokale taletidskort. Afsendelse af sms koster ca 2,50 kr. MMS er ikke muligt.

  • Der benyttes 220 volt og stik med to ben som vi kender det her i Danmark. Det er dog både de ”tynde”- og de ”tykke” ben, så har du udstyr med tykke ben, skal du evt. medbringe adapter.

  • Det vigtigste man skal forberede sig på i dagtimerne, er solen, varmen og fugtigheden. Derfor bør man klæde sig så let som muligt. Dog bør man som kvinde ikke gå i toppe og korte nederdel/shorts. I varmen er det praktisk at have tøj der er svedtransporterende. På udflugter, der ikke indebærer direkte trekking anbefales åbne sandaler, som sidder godt på foden.

    Hvis du vil undgå solskoldninger skal du dække skuldre, hals, arme og ben – og vigtigst: hovedet. Bær hat i dagtimerne, og gerne en med bred skygge. Du bør også medbringe en god solcreme. Når solen forsvinder – hvilket den gør ved 18-tiden – kommer moskitoerne frem og kan være meget generende.

    Derfor bør du medbringe en god myggebalsam (kan også købes lokalt) og altid påsmøre et tyndt lag på alle udækkede hudflader, specielt fødder og ankler. Hvis du bærer meget tyndt tøj, kan det være nødvendigt også at smøre sig under tøjet.

  • Bagagen bør aldrig være tungere end at man til enhver tid kan bære det selv.

  • Indonesiens infrastruktur er meget varierende. Nogle steder vil der være asfalteret og andre steder køres der på grus, hvilket godt kan være lidt bumpende. Men bilerne der køres i er upåklagelige.

  • Sørg altid for at have tandbørste samt lidt ekstra tøj/undertøj i håndbagagen så man er forberedt på det tilfælde, at bagagen kan være forsinket på bestemmelsesstedet.

    Vigtig medicin bør altid være i håndbagagen. Medbringer du receptpligtig medicin, i din håndbagage, skal navnet på recepten og flybilletten stemme overens.

  • Indonesien ligger på ækvator og har tropisk klima, så temperaturen er relativ jævn henover året.

    Klimamæssige udsving er bestemt af regntiden og monsunen. Fra november til marts er det den nordlige monsun (fra Kina), og mellem maj og september er det den sydlige monsun (fra det indiske ocean). Monsunregnen består oftest af korte kraftige regnskyl, oftest om eftermiddagen eller natten. Der er varmt og fugtigt. Temperaturen er mellem 27ºC og 32ºC. Luftfugtigheden ligger omkring 90 %.

  • Indonesien er 7 timer foran Danmark, når vi har vintertid.

  • Husk at supplere pakkelisten med:

    - Vækkeur

    - Gode vandresko/-støvler

    - Evt. vandrestave

    - Solbriller, Solcreme

    - Kasket/hat

    - Evt. let regntøj

    - Evt. piller mod maveinfektio

    - Toiletpapir, servietter

    - Feltflaske / flaske til vand

    - Hurtigttørrende tøj (bukser, skjorte)

    - Regnslag

    - Trøje til kølige aftener

    - Myggemiddel

    - God kikkert

    - Lommelygte

  • For alle, der skal ud at rejse med Viktors Farmor, tilbydes 10% på varer, som ikke er nedsatte på Spejdersports webshop. Fordelskoden oplyses ved bestilling af rejse.

Viktors Farmor baggrundsbillede