Logo

Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger Nepal vandreferie

Vis alle oplysninger Skjul alle oplysninger
  • Der kræves visum til Nepal, som ansøges efter anvisning fra Viktors Farmor. Pas skal være gyldigt ½ år efter udrejse. Passet bør altid medbringes eller opbevares i hotellers sikkerhedsbokse. Det er altid en god idé at have en ekstra kopi af passets informationsside med. Den opbevares et andet sted end selve passet.

  • Som i de fleste andre oversøiske lande, anbefales det at være vaccineret mod smitsom leverbetændelse (hepatitis A), stivkrampe og difteri.  Viktors Farmor rådgiver af principielle årsager ikke om smitterisiko for malaria og om valg af malaria profylakse.

    Du bør tale med egen læge eller en specialklinik for rejsemedicin. Medbring evt. dag-for-dag programmet, hvorpå rejseruten er indtegnet. Du kan også orientere dig på Seruminstituttets hjemmeside. Der er ofte forskellige holdninger til, hvad der tilrådes af vaccinationer og profylakse.

  • Vær opmærksom på, at nepaleserne er konservative i forhold til tøj, især i de fjerntliggende områder og bjergområder. Du vil finde, at den måde, du klæder dig på, ofte vil afgøre graden af respekt, du modtager. Sørg for at medbringe tøj, der dækker skuldre og knæ. Du bør ikke gå i korte nederdele/bukser eller t-shirts uden ærmer. Husk at tage skoene af, inden du går ind i et tempel eller privat hjem.

    Der er stor forskel på dags- og natte-temperaturen, så sørg for at have varmt tøj til om aftenen og morgenen.

  • Nepals valuta er Nepali Rupee (NPR). Der går ca. 7-8 danske kroner på 100 rupees. Der findes flere banker, vekselkontorer og pengeautomater i Kathmandu og Pokhara. Sørg for at medbringe Nepali Rupees til rejsen uden for disse to byer.

    Ønsker du at veksle overskydende rupee om til US dollars, når du forlader landet, er det vigtigt at gemme kvitteringerne fra banken.

  • Det frarådes at drikke vandet. Mineralvand kan købes i byerne (ca. 2 kr). På vandreturen udleveres kogt drikkevand. Medbring drikkedunk, der kan klare høje temperaturer.

  • I te-huse og restauranter koster en øl ca. 10-15 kr. og en sodavand ca. 2-3 kr. Et måltid mad i en restaurant i Pokhara og Kathmandu koster ca. 60-70 kr.

  • I november er der om dagen behageligt varmt, ca. 20-25 grader, mens der om natten bliver ned til omkring 5-10 grader.

  • Strømstyrken er 220 volt. Der bruges samme type stik som i Danmark. Spændingen kan svinge, og der kan forekomme strømafbrydelser.

  • De fleste nætter overnatter vi i lokale te-huse. Et te-hus er i princippet et lille bjerghotel eller gæstehus. De er pæne og rene. Der er fælles bad/toilet forhold, og ikke altid varmt vand.

    Der er lagener, pude og tæppe. Medbring evt. lagenpose eller sovepose.

  • Nepal er et tredje verdensland med alt hvad det indebærer. Trafikken kan være ret kaotisk, hvilket kan give forsinkelser i forhold til den lagte rejseplan. Der kan desuden ske forsinkelser/ændringer i rejseplanen som følge af dårlige vejrforhold, vejarbejde mm. Der kræves en god portion overbærenhed ved rejser i Nepal. Livsstilen er meget langt fra den europæiske perfektionisme.

  • Nepal har selvvalg fra Danmark. Tryk 00977 + omr.nr + abn.nr. Fra Nepal til Danmark trykkes 0045 + dansk nummer.

    En dansk mobil kan som regel bruges i Kathmandu og Pokhara. Mange steder kan der købes et lokalt SIM kort til din mobil, hvilket gør det forholdsvist billigt at ringe hjem. Det er ligeledes billigt at ringe hjem til Danmark fra telefoner i telefonkiosker, der findes i de fleste byer.  Her koster det ca.10 kroner pr minut at ringe til et dansk fastnetnummer.

    I de større byer samt enkelte små byer er der internetcaféer, hvorfra man kan ringe billigt.

  • Tidsforskellen + 4,45 timer.

  • På grupperejser er drikkepenge til chauffører og lokale guider inkluderet i rejsens pris.

  • Man kan med fordel købe smykker, ægte silketæpper, pashmina-tørklæder, læderjakker og bukser samt religiøse souvenirs i Kathmanduj og Pokhara. Priserne er meget rimelige. Der skal ofte tinges om prisen.

  • Nepal er et paradis, når der drejer sig om billedmotiver. Vis respekt ved fotografering: Vis kameraet og smil og spørg om det er ok at tage et foto. Respekter et nej; især mange af de ældre bryder sig ikke om at blive foreviget.

    Militære områder, checkpoints samt lufthavne må ikke fotograferes.

  • Den venstre hånd anses for uren. Derfor bør du huske at bruge din højre hånd til at give, modtage, give hånd og spise (hvis der ikke er bestik). Du bør også bemærke, at kysse og holde hånd generelt ikke er acceptabelt, selvom du vil se nepalesiske mænd holde hinanden i hænderne (dette er et tegn på venskab eller 'broderskab' i stedet for seksualitet). Du bør også undgå at pege på og røre ved folk med dine fødder.

  • Toiletpapir, kleenex og vådservietter er altid gode at have med i tasken. Det sker, at der på restauranter o.lign. findes toiletter, hvor der ikke er papir. På mange overnatningssteder og offentlige toiletter står der affaldsspande til toiletpapir. Det må ikke smides i toilettet, da kloaksystemet i Nepal ikke er beregnet til det.

  • Danske maver kan være "utålmodige". Tag lidt müsli barer, kiks, rosiner eller lignende med i tasken, som kan suppleres op undervejs. Vi har nogle køreture i bussen, hvor det måske er rart med lidt til maven.

  • Vi skal være 2 uger i en anderledes kultur mht. mad og drikke, og det sker, at nogen får problemer med maven. Så det kan være en god ide, at tage en effektiv "stopmedicin" med. Det kan købes på apoteket i håndkøb, eller efter samråd med lægen.

    Vask altid hænder inden et måltid/snack.

  • Medbring rygsæk eller sportstaske, ikke kuffert. På vandredagene er der bærere til at transportere bagagen fra overnatningssted til overnatningssted. Opbevar tøj/ting i vandtætte poser.

    Medbring en dagtursrygsæk til drikkevand, kamera, vind/regntøj og andre personlige fornødenheder til dags-vandringerne. I løbet af dagen er der ikke adgang til den øvrige bagage.

    Bagage, der ikke skal med på vandreturen, kan opbevares i Kathmandu. Medbring en taske her til – gerne med lås.

  • Husk at supplere pakkelisten med:

    • Kikkert
    • Kamera
    • Varmt tøj, fleece og åndbar regn/vindjakke
    • Vanter og hue
    • Varmt undertøj
    • Vandresko eller –støvler samt sokker
    • Solbriller samt kasket eller solhat
    • Solcreme
    • Vækkeur
    • Termo drikkedunk
    • Dagstursrygsæk
    • Håndklæde
    • Sandaler eller klipklappere
    • Evt. lagenpose eller sovepose (sovepose kan lejes i Kathmandu)
    • Medicin mod maveinfektion og lignende (tal med egen læge)
    • Evt. salttabletter
    • Desinficerende spray el. creme (kan købes i Matas og på apoteket)
    • Sæbe og shampoo (kan også købes i Kathmandu)
    • Lommelygte (evt. pandelampe) + batterier (elektriciteten kan være ustabil)
    • Evt. vandrestave
  • For alle, der skal ud at rejse med Viktors Farmor, tilbydes 10% på varer, som ikke er nedsatte på Spejdersports webshop. Fordelskoden oplyses efter bestilling af rejsen.

Viktors Farmor baggrundsbillede