Logo

Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger Sri Lanka

Vis alle oplysninger Skjul alle oplysninger
  • Visum til Sri Lanka koster USD 35 og søges på www.eta.gov.lk/slvisa (vejledning udsendes). Viktors Farmor kan også hjælpe med at søge om visumet. Det koster 400 kr inkl. visumgebyr og servicegebyr. Hvis dette ønskes bedes I sende en kopi af jeres pas. Det er altid en god idé at have en ekstra kopi af passets informationsside med. Den opbevares et andet sted end selve passet.

  • Som i de fleste andre oversøiske lande, anbefales det at være vaccineret mod smitsom leverbetændelse (hepatitis A), stivkrampe og difteri. Endvidere anbefales tyfusforebyggelse ved rejser over 2 uger. Herudover er anbefalinger afhængige af, hvilket område man rejser i og på hvilket tidspunkt af året man rejser.

    Viktors Farmor rådgiver af principielle årsager ikke om smitterisiko for malaria og om valg af malaria profylakse. Du bør tale med egen læge eller en specialklinik for rejsemedicin. Medbring evt. dag-for-dag programmet, hvorpå rejseruten er indtegnet.

    Du kan også orientere dig på Seruminstituttets hjemmeside. Der kan være forskel på, hvilke vaccinationer der tilrådes.

  • Sri Lankas valuta er rupees (LKR). Der går ca. 5 danske kroner på 100 rupees.

    Det mest praktiske er at medbringe kreditkort kombineret med en smule USD eller Euro i kontanter. Der findes mange pengeautomater, der accepterer de mest kendte kredit kort. People’s Banks automater giver op til 40.000 LKR gebyrfrit (dvs. kun dansk hævegebyr). Ligeledes kan kreditkort ofte bruges i restauranter og shops. Der findes også mange banker og vekselkontorer over hele Sri Lanka, så det er nemt at veksle til rupees.

  • Telefoni. Sri Lanka har selvvalg fra Danmark. Tryk 0094 + omr.nr + abn.nr. Fra Sri Lanka til Danmark trykkes 0045 + dansk nummer.

    En dansk mobil kan som regel bruges fra Sri Lanka. Mobiltaksten er ca 20 kr i minuttet afhængigt af teleselskab. Der kan sendes sms for 2,50 kr pr stk og de fleste udbydere har mulighed for MMS. Det er billigt at ringe hjem til Danmark, hvis du køber et lokalt telefonkort. Her koster det ca. en krone pr minut at ringe til et dansk fastnetnummer.

    Internet. Man har på de fleste af hotellerne mulighed for at benytte sig af internettet.

  • Sri Lanka har ligesom Danmark 220 volt vekselstrøm. Stiktyper varierer meget. De fleste steder vil du kunne bruge de danske 2-ben-stik, dog nogle gange under lidt alternative forhold. Alternativt vil adapter nogle gange kunne lånes/lejes i receptionen på hotellerne. Vi anbefaler dog, at du medbringer et adaptersæt, der har flere typer stik at vælge imellem.

  • Det frarådes at drikke vandet. Mineralvand kan købes overalt.

  • På grupperejser er drikkepenge til chauffører og lokale guider inkluderet i rejsens pris. Det anbefales, at man giver et lille beløb (ca. 100 LKR.) til stuepigen. Det er også kutyme at lægge 10% på de drikkevarer, man selv betaler (drikkepenge er dog nogle gange inkl.). På individuelle rejser er drikkepenge ikke inkluderet i rejsens pris.

  • Sri Lanka er et paradis, når der drejer sig om billedmotiver. Vis respekt ved fotografering: Vis kameraet og smil og spørg om det er ok at tage et foto. Respekter et nej; især mange af de ældre bryder sig ikke om at blive foreviget. Militære områder, checkpoints samt lufthavne må ikke fotograferes.

  • Srilankanernes holdning til påklædning er ret afslappet. Om dagen har man det bedst i let bomuld. T-shirts og kortærmede bluser/skjorter er anvendelige. Lårkort nederdel eller shorts til kvinder er ikke velset alle steder (f.eks. i templer og i større byer).

    I tempelområderne bør man af respekt for kulturen og religionen af med skoene og gå på bare fødder. Det kan for nogle være lidt ubehageligt pga. varmt sand og fliser samt småsten. Medbring evt. et par sokker til at tage på i tempelområderne. Ligeledes skal man helst dække sine skuldre. Ved besøg i Tandens Tempel i Kandy og Huletemplerne i Dambullaer er bukser eller kjole, der dækker knæene, et krav.

    Det kan være køligt i bjergene, så man bør medbringe en trøje og en let vindjakke. Specielt for Natur og hvaler: Det ideelle tøj til safari er khaki, beige og grønne farver. Undgå stærke farver. Iglesokker udleveres efter ankomst.

    Tatoveringer med Buddha anses som stærkt krænkende. Har man en sådan tatovering, skal den være dækket til under hele opholdet.

  • Frokost på en restaurant koster ca. 40-80 kr. En øl koster ca. 20 kr. og en sodavand eller drikkevand ca. 2-5 kr.

  • Sri Lanka er et tredje verdens land med alt, hvad det indebærer. Trafikken kan være ret kaotisk, hvilket kan give forsinkelser i forhold til den lagte rejseplan. Der kan desuden ske forsinkelser/ændringer i rejseplanen som følge af dårlige vejrforhold, vejarbejde, sporarbejde på togstrækninger, vilde elefanter på vejen mm.

    Der kræves en god portion overbærenhed ved rejser på Sri Lanka. Livsstilen er meget langt fra den europæiske perfektionisme.

  • Medbring højst 20 kg. Bagagen bør ikke være tungere, end at man til enhver tid kan bære den selv. Der er som regel mulighed for at vaske tøj på de hoteller, hvor vi overnatter mere end en gang.

  • Sørg altid for at have tandbørste samt lidt ekstra tøj/undertøj i håndbagagen så man er forberedt på det tilfælde, at bagagen kan være forsinket på bestemmelsesstedet.

    Vigtig medicin bør altid være i håndbagagen. Medbringer du receptpligtig medicin, i din håndbagage, skal navnet på recepten og flybilletten stemme overens.

  • Da landet ligger så tæt på ækvator, er der ikke de store klimatiske forskelle. Temperaturen holder sig stort set konstant hele året igennem med omkring 30° i lavlandet og 18-20° længere oppe i bjergene.

    En paraply kan man godt få brug for, men egentligt regntøj er der ingen grund til at medbringe.

  • Der er 4,5 timers tidsforskel mellem Danmark og Sri Lanka om vinteren, 3,5 om sommeren. Offentlige kontorer har gerne åbent fra 09.00 til 17.00 mandag til fredag.

  • Husk at supplere pakkelisten med:

    • Solbriller
    • Håndklæde
    • Badetøj
    • Kasket eller solhat
    • Myggespray
    • Solcreme
    • Vækkeur
    • Medicin mod maveinfektion (tal med egen læge)
    • Evt. salttabletter
    • Desinficerende spray el. creme (kan købes i Matas og på apoteket)
    • Lommelygte + batterier (elektriciteten kan være ustabil)
    • Kikkert
    • Sandaler
    • Til vandreture: Gode fastsiddende sandaler eller vandre/joggingsko
    • Evt. vandrestav(e)
    • Vind- og vandtæt jakke eller regnslag
    • Vandtæt pose/frysepose til elektronik

     
    Natur og hvaler:

    • Tøj til safari - khaki, beige og grønne farver. Undgå stærke farver
    • Evt. støvmaske til safari-køreturene
  • For alle, der skal ud at rejse med Viktors Farmor, tilbydes 10% på varer, som ikke er nedsatte på Spejdersports webshop. Fordelskoden oplyses ved bestilling af rejse.

Viktors Farmor baggrundsbillede