Start din rejse her
I Catalonien tager vi på korte naturskønne vandreture, smager på omegnens delikatesser og besøger det velrenommerede Dalí-museum i Figueres, der rummer en af verdens største samlinger af Salvador Dalís kunst.
Vi fortsætter fra Spanien til lilleputstaten Andorra med alpine græsarealer, utrolige udsigter, skove med fyrretræer og blomstrende enge. Det gør det smukke fyrstedømme særdeles velegnet til vandreture.
På rejsen er der tale om forholdsvise lette vandringer uden væsentlige stigninger og med et underlag, der for de fleste ikke volder de store udfordringer. Er du i almindelig god form og kan gå f.eks. en god tur i den danske skov på 8-10 km uden at være tappet for kræfter, så kan du deltage på rejsen.
5 gode grunde til at rejse til Catalonien og Andorra med Viktors Farmor:
- Oplev Costa Bravas dramatiske kyststrækning
- Kom på naturskønne vandreture i Pyrenæerne med utrolige udsigter
- Udforsk charmerende middelalderlandsbyer
- Nyd det overraskende Dalí-museum i Figueres
- Vandr blandt vilde blomster og smukke bjergsøer i Andorra
Alle planlagte afgange
Ledig eller Garanteret
Få pladser, 1 plads, Kontakt os
Udsolgt
8 dage | Pris | Status |
---|---|---|
26. maj. 24 |
Afventer pris |
Ledig
|
21. sep. 24 |
Afventer pris |
Ledig
|
Prisen inkluderer
- Fly København - Barcelona t/r
- 7 overnatninger på gode hoteller
- 2 nætter på Hotel Ibis Figueres
- 2 nætter på Hotel Grévol Spa i Llanars
- 3 nætter Hotel Coma i Ordino, Andorra
(Der tages forbehold for ændringer til hotellerne) - Helpension (Frokosterne er gerne picnic/lunchpakker, der nydes på vandreturene.
- Entre til Dalí Museum i Figueres
- Dansk rejseleder
- Engelsktalende lokal vandreguide
Prisen inkluderer ikke
- Eneværelsestillæg (Fra 2.200 kr.)
- Rejse- og afbestillingsforsikring
Dagsprogram
Afrejse fra København. Vi flyver direkte til Barcelona. Efter ankomst midt på dagen kører vi straks mod Girona.
Girona med sine 2000 år historie er én af de mest interessante byer i Catalonien. Man bliver transporteret tilbage i tiden, når man går på de imponerende, velbevarede mure fra den 14. århundrede og kigger ned på de smalle gader, som indeholder smukke kirker og arkitektur fra romertiden, fra arabernes invasion, middelalderen, modernisme samt et smukt jødisk kvarter. Det vidste filmselskabet bag den verdenspopulære TV-serie ”Game of Thrones” godt, og millioner af mennesker har fået øjnene op for denne perle af en by, efter de så Girona i serie 6 af ”Game of Thrones", hvor bl.a. danske Nikolaj Coster-Waldau medvirker.
Om eftermiddagen tager vi rundtur i Gironas charmerende gamle bydel.
Efter aftensmaden kører vi til Figueres, hvor vi har to overnatninger på Hotel Ibis Figueres.
Måltider: Frokost og aftensmad
I dag kører vi ud til Costa Brava, den smukke kystrækning, som strækker sig nord for Barcelona og hele vejen op til den Franske grænse. Costa Brava betyder bogstaveligt talt ”den vilde eller forrevne” kyst.
Her skal vi vandre en del af Camí de Ronda, der er et af de flotteste områder af Costa Brava.
Vi går langs bugter med strande og glitrende blåt vand, klipper og udsigtspunkter. Vi spiser vores medbragte frokostmadpakke ved en af de smukke strande.
Først på eftermiddagen kører vi tilbage til Figueres for at besøge det velrenommerede Dalí museum. Bygningen hvor museet findes var oprindeligt et teater, men da størstedelen af dette brændte ned i forbindelse med den spanske borgerkrig, besluttede Dalí og byens borgmester i 1960 at genopbygge det som et museum.
I Figueres har man nu verdens største samling af Salvador Dalís kunst, men samtidigt bliver man også præsenteret for Dalís egen kunstsamling og dermed en række af de kunstnere, han selv har draget inspiration fra. Salvador Dalí har faktisk selv indrettet museet, så alle værker hænger hvor han har besluttet de skal hænge. Han er for øvrigt selv begravet her på stedet.
Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad
Vi kører til middelalderbyen Besalú, der ligger på et sted, hvor to floder, Fluvia og Capellades, flyder sammen. I 902 blev Besalú hovedstad i et uafhængigt grevskab, senere kom byen under grevskabet Barcelona. Byen har en stor tekstilindustri, og her er mange små værksteder og butikker.
Vi tager på en byrundtur til fods og starter ved byens vartegn, den smukke romerske bro fra 11. årh. I middelalderen skulle der betales en afgift ved broen, når man skulle ind i byen. Broen er restaureret mange gange, sidst i 1965.
Vi ser flere smukke bygningsværker fra middelalderen, f.eks. St. Julias Hospital med en facade fra 12. årh. Bygningen bruges nu som kulturcenter. Den romanske St. Pere Kirke er den eneste bygning, der er tilbage fra et benediktinerkloster grundlagt i 977.
Vi ser Casa Cornella, en meget fin bygning fra 12. årh. Den var i den fornemme Cornella families eje gennem 300 år. En anden smuk bygning er Sant Vicenc Kirken med basilika-agtig opbygning og med flere forskellige arkitektoniske stilarter og også orientalske ornamenter. Vi besøger også det gamle
jødiske kvarter i byen.
Frokost på en god restaurant med traditionel catalansk mad.
Vi kører op i Pyrenæerne og tjekker ind på vores charmerende hotel i den lille bjergby Llarnars i det nordlige Catalonien tæt ved grænsen til Frankrig.
Llanars er en idyllisk lille middelalderlandsby med ca. 500 indbyggere. Stedet blev nævnt første gang i år 1027, og byens romanske kirke Sant Esteve blev indviet i 1168. Landsbyen ligger smukt omringet af de maleriske Pyrenæer-bjerge og solrige, grønne dale, hvor der dyrkes mange forskellige afgrøder.
Llanars er omgivet af to floder. I landsbyen kan man købe lækre, lokale kager ved bageren, og hos købmanden kan man nyde et glas lokal vin.
Llanars er kort sagt et sted hvor man kan trække vejret, nyde naturen, komme ned i tempo og glemme alt om stress!
Vi har to overnatninger på Hotel Grévol Spa i Llanars. Det skønne hotel rummer både indendørs pool, motionscenter og spa.
Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad
Vi er i et meget naturskønt og idyllisk område omgivet af bjergene i de østlige catalanske Pyrenæer. Denne dag går vi en tur i bjergene omkring Llanars. Vi vandrer 6-8 km. Måske ser vi de flokke af halvvilde heste, der er i området. Hestene bliver sat ud om foråret og indfanget igen om efteråret, hvor de bliver eksporteret til Frankrig og Belgien. De får masser af frisk græs, kildevand og motion, så de strutter af sundhed.
Undervejs spiser vi vores medbragte frokostmadpakke.
Om eftermiddagen tager vi på en lille byrundtur i nabolandsbyen Camprodon.
Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad
I dag kører vi gennem Pyrenæerne og over grænsen til indlandsstaten Andorra. Det er verdens eneste land med catalansk som officielt sprog. Vi kører til den lille, hyggeligt beliggende bjerglandsby Ordino (1.300 m.o.h) med kun få tusinde indbyggere. Byen opstod som et bosted for arbejdsmænd og deres familier. Indbyggerne i Ordino arbejdede primært i områdets vigtige jernindustri. Udvinding af jern har nemlig historisk haft en store rolle både i Andorra og andre dele af Pyrenæerne.
Ved ankomsten indkvarteres vi på det hyggelige hotel Coma, hvor vi har tre overnatninger i værelser med balkon. Her er både ildsted, bar og en dejlig have samt minigolf og tennisbane. Maden tilberedes af friske, lokale råvarer.
Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad
Om formiddagen kører vi til La Coma, hvor fra vi tager på en vandretur i et meget smukt naturområde med helt speciel alpin flora. Udsigterne undervejs er imponerende. Vi går på stier mellem tre smukke glacialsøer beliggende ca. 2.200 m.o.h. Vi kommer meget tæt på den franske grænse. Vandreturen er på ca. 7 km.
Vi kører tilbage til vores hotel for at slappe lidt af, inden vi sidst på eftermiddagen besøger Casa d’Areny-Plandolit House-Museum. Dette er det eneste eksempel man har af en gammel fornem familiebolig for de mere velhavende. Stilen er typisk Andorra-stil. Bygningen er fra det 19. årh., hvor familiens formue var på sit højeste. Møbler og husgeråd afspejler tiden, livsstilen og den sociale klasse. Denne luksuriøse livsstil var langtfra almindelig i Andorra. Vi besøger også haverne, der hører til huset.
Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad
Vi kører til Sorteny Natur Park, der er et rent botanisk paradis på grund af den store varietet af flora og fauna. Her er mere end 700 plantearter, og mere end 50 arter er endemiske for Pyrenæerne.
Vores vandretur går langs floden til en bjerghytte. Undervejs passerer vi enge med vilde blomster samt skove med fyrretræer, alpine græsarealer og også vådområder med mosdækkede tuer. Mange fuglearter kan observeres her, så medbring en kikkert. De vilde bjerggeder, rådyr og vildsvin findes også i dette område, ligesom vi kan være heldige at spotte murmeldyr. Vandreturen er på ca. 10 km.
Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad
Vi forlader Andorra og kører med bus tilbage til Barcelona, hvorfra vi flyver hjem. Hjemkomst om eftermiddagen.
Måltider: Morgenmad
Praktiske oplysninger
Her finder du relevante oplysninger om rejser til Spanien og Andorra
Praktiske oplysninger Andorra
Danske statsborgere kan rejse visumfrit til Andorra op til 90 dage. Passet skal være gyldigt under opholdet. Det er altid en god idé at have en ekstra kopi af passets informationsside med. Den bør opbevares et andet sted end selve passet.
Praktiske oplysninger Andorra
Inden afrejse til Andorra anbefales som minimum en vaccination mod difteri-stivkrampe. Tal med egen læge eller en specialklinik for rejsemedicin. Du kan også orientere dig på Seruminstituttets hjemmeside. Der kan være forskel på, hvilke vaccinationer der tilrådes.
I forbindelse med din vaccination har Viktors Farmor to rabataftaler med Rejsemedicinsk- og Medicinsk Speciallægeklinik (Jens Baggesens Vej 90 B 8200 Aarhus N) og Udlandsvaccinationen I/S (Ørestads Boulevard 5, 2300 København S). Ved begge steder får du op til 10% i rabat ved vaccinationer.
Praktiske oplysninger Spanien
Inden afrejse til Spanien anbefales som minimum en vaccination mod difteri-stivkrampe. Tal med egen læge eller en specialklinik for rejsemedicin. Du kan også orientere dig på Seruminstituttets hjemmeside: www.ssi.dk/rejser. Der kan være forskel på, hvilke vaccinationer der tilrådes.
I forbindelse med din vaccination har Viktors Farmor to rabataftaler med Rejsemedicinsk- og Medicinsk Speciallægeklinik (Jens Baggesens Vej 90 B 8200 Aarhus N) og Udlandsvaccinationen I/S (Ørestads Boulevard 5, 2300 København S). Ved begge steder får du op til 10% i rabat ved vaccinationer.
Praktiske oplysninger Andorra
I Andorra bruger man euro.
Praktiske oplysninger Spanien
I Spanien bruger man EURO.
På rejserne i Picos de Europa anbefales det at veksle til EURO hjemmefra, da der ikke findes hæveautomater i bjergbyerne.
Praktiske oplysninger Andorra
Der er ingen tidsforskel mellem Danmark og Andorra.
Praktiske oplysninger Spanien
Der er ingen tidsforskel imellem Danmark og Spaniens fastland.
Praktiske oplysninger Andorra
Strømmen i Andorra er som i Danmark, så det er ikke nødvendigt at tænke på at huske en speciel adapter. I Andorra benytter man følgende strømkilde: 125V/220VAC/50HZ.
Praktiske oplysninger Spanien
Strømmen i Spanien er som i Danmark, det er ikke nødvendigt at tænke på at huske en speciel adaptor. I Spanien benytter man følgende strømkilde: 220voltAC/50Hz.
Praktiske oplysninger Andorra
Landekoden til Andorra er +376.
Vær opmærksom på at EØS-reglen om fri telefoni ikke gælder i Andorra.
Praktiske oplysninger Spanien
Landekoden til Spanien er +34.
Når du befinder dig i et EU-land (samt i Norge og Island) sikrer EU's regler, at du kan ringe og bruge data til samme pris, som når du er i Danmark. Der er som regel et loft for data, og du vil typisk modtage en sms om dette fra dit teleselskab ved indrejse. Typisk vil du desuden også modtage en sms, når loftet er nået.
Praktiske oplysninger Andorra
Man kan tage billeder nogenlunde, som man vil i Andorra. Man bør dog være opmærksom på, at mange andorranere er dybt katolske, og at man på hellige steder bør undersøge, om fotografering er tilladt. Man bør også spørge, før man fotograferer enkeltpersoner.
Praktiske oplysninger Spanien
Man kan tage billeder, nogenlunde som man vil i Spanien. Man bør dog være opmærksom på, at mange spaniere er dybt katolske, og at man på hellige steder bør undersøge om fotografering er tilladt. Man bør også spørge, før man fotograferer enkeltpersoner.
Praktiske oplysninger Andorra
Man kan godt drikke vand fra hanen de fleste steder i Andorra. Dette gælder også på hotellet, hvor vi bor i Ordino.
Praktiske oplysninger Spanien
Man kan godt drikke vand fra hanen de fleste steder i Spanien, men det smager ikke særlig godt. Vil man være sikker på at undgå en maveinfektion, bør man købe vand på flasker, der fås i de fleste fødevarebutikker og kiosker.
Praktiske oplysninger Andorra
Det er normalt at give drikkepenge i Andorra. Der er lagt service oveni på restauranter, men alligevel er det almindeligt, at man runder op. På caféer og barer giver man som regel nogle småmønter. Man giver også lidt euro til stuepiger eller andre, der har ydet en god service. På grupperejser med Viktors Farmor er drikkepenge til guider og chauffører inkluderet i rejsens pris.
Praktiske oplysninger Spanien
Det er normalt at give drikkepenge i Spanien. Der er lagt service oveni på restauranter, men alligevel er det almindeligt, at man runder op. På caféer og barer giver man som regel nogle småmønter. Man giver også lidt Euro til stuepiger og taxichaufføren, hvis han har ydet en eller anden form for service.
Praktiske oplysninger Andorra
På hotellet og på barer koster en øl/vand ca. 15 kr., en kaffe ca. 10-15 kr. Prisniveauet i Andorra er stadig lavt, og man får virkelig meget ud af lommepengene.
Praktiske oplysninger Spanien
Kaffe og cola ca. 10 kr. En øl/vand koster ca. 20 kr. på restauranterne, og en vand ca. 5 kr. i kioskerne. Prisniveauet i Spanien er stadig lavt, og man får virkelig meget ud af lommepengene. Prisniveauet i turistområderne er lidt højere, men rejser man rundt i Spanien og besøger lokalområderne er det billigt at handle eller gå ud at spise.
Praktiske oplysninger Andorra
Bagagen bør ikke være tungere, end man til enhver tid kan bære den selv. Man har kun dagtursrygsæk med på vandringerne.
Sørg altid for at have tandbørste samt lidt ekstra tøj/undertøj i håndbagagen så man er forberedt på det tilfælde, at bagagen kan være forsinket på udrejsen.
Vigtig medicin skal altid være i håndbagagen. Rejs altid i dine vandrestøvler på udrejsen.
Praktiske oplysninger Spanien
Bagagen bør ikke være tungere, end man til enhver tid kan bære den selv. Bagagen bliver kørt til hotellerne, så man ikke selv skal bære den rundt (på nogle rejser i Spanien benytter vi det samme hotel under hele rejsen).
Praktiske oplysninger Andorra
Pyrenæerne, som Andorra er beliggende i, har et alpint klima med milde somre, kolde vintre og kraftige vinde. Højde er en afgørende faktor for vejr og klima i Andorras bjerge. Jo højere luftlag, jo lavere temperatur og mindre sæsonudsving. Dagstemperaturer mellem 15 og 25 grader, nattemperaturer ned til ca. 5 grader. Da hele turen foregår i bjergene, skal man være opmærksom på, at vejret kan ændre sig hurtigt - solskin, regn eller tåge kan komme i løbet af en halv time. Specielt på årets første ture kan der ligge en del sne tilbage fra vinteren. I september og november er vejret ofte mere tørt og klart. I sommermånederne kan tordenbyger forekomme.
Praktiske oplysninger Spanien
Pyrenæerne
I dette område har Spanien et alpint klima med milde somre, kolde vintre og kraftige vinde. Højde er en afgørende faktor for vejr og klima i Spaniens bjerge. Jo højere luftlag, jo lavere temperatur og mindre sæsonudsving. Dagstemperaturer mellem 15 og 25 grader, nattemperaturer ned til ca. 5 grader. Da hele turen foregår i bjergene, skal man være opmærksom på, at vejret kan ændre sig hurtigt, solskin, regn eller tåge kan komme i løbet af en halv time. Specielt på årets første ture kan der ligge en del sne tilbage fra vinteren. I september og november er vejret ofte mere tørt og klart. I sommermånederne kan tordenbyger forekomme. I vintermånederne januar til marts er der mulighed for sne.
Picos de Europa
Juni til september er fantastiske til besøg i Picos de Europa. Sæsonen starter sent i bjergene, pga. sne, så i juni er sæsonen netop begyndt, men der er få turister. Alt er lysegrønt, det dufter af blomster - og heste, køer og får kommer på græs. Floder og åer bruser af smeltevand fra vinteren. Vejret kan være ustabilt og temperaturen kan være svingende.
Hen imod august og september er vejret ofte mere stabilt.
Uanset om du rejser i juni eller september skal du forvente alt mellem 15 og 25 grader i dalen og køligere oppe i terrænet, dog ligger der sjældent sne i højderne på denne tid. Aftenerne og nætterne er typisk kølige. Vær opmærksom på, at vejret i bjergområder altid kan skifte hurtigt fra solskin til regn og tåge, og omvendt — og at du altid skal have tøj med i din rygsæk til eventuelt vejrskifte.
Segovia
Vejret i Segovia i maj og oktober ligger på op til omkring de 20 grader om dagen. Om natten kan temperaturen falde til under 10 grader. Klimaet i denne periode er generelt behageligt og med mellem 7-10 timers daglig sol.
Vi anbefaler derfor at pakke til køligere forhold til om aftenen samt sommertøj til om dagen.
Andalusien
I den sydlige region af Spanien kan Middelhavsklimaet mærkes. Her er milde vintertemperaturer, mens sommeren er varm og tør. De bedste tider at besøge Andalusien på er marts til maj og oktober til november. Her er der lunt og behageligt med minimalt nedbør. I foråret kan man opleve den søde duft fra appelsintræernes blomster, når de springer ud, mens man i efteråret kan smage de solmodne, søde druer nærmest direkte fra vinstokken. I foråret er dagtemperaturen mellem 22-27 grader, mens det i efteråret er 20-32 grader – dog skal den høje temperatur ikke afskrække, da luftfugtigheden er lav, og det derfor ikke føles ubehageligt.
Praktiske oplysninger Andorra
Supplement til pakkelisten:
• Gode vandrestøvler med skaft
• Vabelplaster
• Lun fleece/sweatshirt
• Regntøj
• Dagtursrygsæk til madpakke og andre fornødenheder
• Solcreme og solbriller
• Drikkeflaske
• Evt. kikkert
• Evt. vådservietter
• Evt. en drybag (tørpose) til at opbevare madpakker med olier (salater) i, så ens rygsæk ikke tager skade
• Lag på lag tøj
• Evt. svømmetøj til den nærliggende pool (håndklæder medbringes fra værelset). Poolen er dog ikke altid brugbar i efterårsmånederne
Praktiske oplysninger Spanien
Husk at supplere pakkelisten med:
- Regntøj
- Evt. vådservietter & håndsprit
- Kasket eller solhat + solbriller
- Solcreme
- Evt. medicin mod maveinfektion (tal med egen læge)
- Evt. badetøj (Man ved aldrig hvornår muligheden byder sig)
- Evt. spansk miniparlør
- Vigtigt på vandreferier:
- Snacks, proteinbarer, sukker, nødder mv. som supplement til de ikke altid lige interessante spanske sandwiches.
- Gode vandresko/støvler (på Picos-rejsen anbefales deciderede vandrestøvler)
- Vandrestave
- I dagtursrygsækken skal der være plads til dagens madpakke
- En varm trøje, vanter og hue til de kolde morgener/aftner i bjergene
- Kikkert
- Lille dagtursrygsæk
Pak ikke en alt for stor kuffert, da der er begrænset plads i bus og taxaer.
Praktiske oplysninger Andorra
Rejsen Vandreferie i Andorra er en Viktors Farmor vandreferie med sværhedsgrad 3 støvler.
Læs mere om sværhedsgraden 3 støvler her
Generelt er stierne bestående af jord kombineret med små og store stenoverflader. Hvis det regner, kan stierne være glatte.
Praktiske oplysninger Andorra
I nogle af søerne, som vi går op til kan man få en (kold og frisk) dukkert.
Viktors Farmor anbefaler dog, at man kun bader, hvis man bruger økologiske cremer (eller ingen creme). Mikroplasten i mange konventionelle cremer kan ikke nedbrydes i det sårbare økosystem.
På hotellet i Ordino er en svømmepøl, som er tilgængelig om sommeren, men ikke altid i efteråret.
Praktiske oplysninger Andorra
For alle, der skal ud at rejse med Viktors Farmor, tilbydes 10 % på varer, som ikke er nedsatte på Spejdersports webshop. Fordelskoden oplyses ved bestilling af rejse.
Praktiske oplysninger Spanien
For alle, der skal ud at rejse med Viktors Farmor, tilbydes 10 % på varer, som ikke er nedsatte, på Spejdersports webshop. Fordelskoden oplyses ved bestilling af rejse.
Praktiske oplysninger Spanien
Danske statsborgere kan rejse visumfrit til Spanien op til 90 dage. Passet skal være gyldigt under opholdet. Det er altid en god idé at have en ekstra kopi af passets informationsside med. Den bør opbevares et andet sted end selve passet.
Praktiske oplysninger Spanien
Til vandreturene bedes I tage jeres bedste vandrestøvler med, dvs. gerne med skaft og ikke bare vandresko/-sandaler. Er I vant til vandresko (ikke kondisko) kan de godt bruges især i Segovia, men ellers anbefales støvler. Terrænet er kuperet. Tag også for en sikkerheds skyld vabelplaster med. Hav en god lun fleece/sweatshirt med til de kølige aftener samt regntøj.
Husk på Picos De Europa at veksle til EUR hjemmefra, da vi ikke støder på hæveautomater i bjergene.
Det skal understreges, at bagagen bliver transporteret mellem overnatningsstederne, så hav en lille dagtursrygsæk med til vand, madpakker og andre fornødenheder.
Praktiske oplysninger Spanien
Fysisk form: Vi går hver dag mellem 2 og 5 km, så man skal være i stand til at gå 10.000 skridt om dagen.
Praktiske oplysninger Spanien
Rejsen Kultur og vandring i Pyrenæerne og Vandreferie i Segovia har en sværhedsgrad på 1 støvle.
Akkumulerede stigninger for Vandreferie i Segovia:
- La Granja til Valsaín: 304m
- Arevalillo til Pedraza: 400m
- Castilnovo til Sepúlveda: 296m
- Duratóndalen: 115m
Frokoster på vandredagene er madpakker, som vi nyder i det fri.
Rejsen Vandreferie i Andalusien er en Viktors Farmor vandreferie med sværhedsgrad 2 støvler.
Vi går på meget forskelligt underlag på rejsen. På rejsens dag 3 stiger man eksempelvis mere end 500 højdemeter.
Picos de Europa
Vandreferien i Picos de Europa har sværhedsgraden 2 støvler. Det betyder, at du skal være i god fysisk form og kunne gå mere end 10 km. dagligt. Der er moderate stigninger, og underlaget varierer fra grusstier til græs og mere stenede passager. Enkelte passager har en sværhedsgrad på 3 støvler. Der er flere muligheder undervejs for at afkorte vandringerne og f.eks. tage en taxa resten af vejen.
Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om mulighederne for rejser til Spanien eller Andorra.