Logo

Nagorno Karabakh

Det selvstændige land, som ikke findes...

 

Den lille enklave "Republikken Nagorno Karabakh" mellem Azerbaijan og Armenien har egen præsident, egen valuta og eget flag, men alligevel anerkendes landet ikke som selvstændigt af andre lande i verden. Heller ikke af Armenien, som siden 1994 har haft kontrol med enklaven. Men i praksis fungerer den som et selvstændigt land.

Enklaven er ligesom Armenien bjergrigt og naturskønt og fyldt med kristne klostre. Tidligere lå enklaven som en selvstændig region inden for Azerbaijans grænser, men da hovedparten af befolkningen er armenere, opstod der strid om områdets status i begyndelsen af 1990'erne efter Sovjetunionens sammenbrud.

Efter en folkeafstemning i enklaven, og efter en langvarig og blodig konflikt mellem Armenien og Azerbaijan, endte enklavens status med at være selvstændig region under Armenien. I hovedstaden Stepanakert er der en international lufthavn, som dog ikke må beflyves. Azerbaijan betragter den som en fjendtlig flybase.

I dag er 95 % af befolkningen på ca. 150.000 i alt armenere. Mange af de tidligere azerbaijanere, som boede i enklaven er flygtet. Alle tidligere stednavne på azerisk er nu skiftet ud med armenske navne.

 

Viktors Farmor i Nagorno Karabakh

Nagorno Karabakh kan kun besøges via Armenien og kan opleves på rejsen ”Armenien – Nagorno Karabakh – Georgien”. Med udgangspunkt i hovedstaden Stepanakert besøges ”Mamik og Babik”, en gammel armensk mand og en gammel kvinde udhugget i klipperne, der repræsenterer bjergfolket i Karabakh.

Desuden besøges Shushi, den kulturelle hovedstad samt Gandzasar. Ærkebiskopsædet for Artsakh (det gamle navn for Karabakh).

Tag med Viktors Farmor til landet, der ikke findes.

Rejser til Nagorno Karabagh

Viktors Farmor baggrundsbillede